Foto: Château Lamothe-Cissac 2015 Haut-Médoc og Yarden Syrah 2015 Galilæa, på julebordet. Hørsholm 24.december 2019. Billede taget af Vindiktatoren.
Denne artikel er skrevet/udgivet 1.december 2023. Alle smagenoter er fra 24.december 2019.
Hver eneste juleaften er en vinmæssig udfordring. Især hvis man er til den traditionelle danske julemad, med and/flæskesteg, rødkål, brunede kartofler og det hele. Der er meget få vine, der har en evne til at matche en sådan form for måltid.
Det er almindelig kendt at de vine, der kommer nærmest på tilnærmelsesvis “passe” til julemaden, er fyldige vine med høj alkohol og måske knap så meget syre, og gerne med lidt højere restsukker end gennemsnittet. Eksempler på sådanne vine er især de ultra populære italienske ripasso-vine, eller vine fra andre lande baseret på samme metode (lufttørrede druer), som f.eks. Ripasso, storebroder Amarone eller de højalkoholiske franske vine fra især Rhône som Châteauneuf du Pâpe, Gigondas eller andre kraftige Rhône-kommunevine.
Udenfor Europa er kandidaterne nok især amerikansk eller australsk Syrah/Shiraz (kært barn har mange navne) eller Zinfandel.
Her finder vi de “sædvanlige mistænkte”, når det handler om vine til den danske julemad. Men der er i løbet af de senere år opstået en ny trend; hvidvin til julemaden. Især de halvtørre/let sødlige tyske hvidvine med høj syre er blevet populære, fordi de både bibringer noget forfriskende, men samtidig matcher sødmen fra julemaden. Det er ikke noget, jeg selv har eksperimenteret med, men jeg har hørt om gode resultater- og der var en anden af de danske vinanmeldere (jeg regner naturligvis, i min arrogance, mig selv for at være en af dem) der anbefalede lige netop denne kombination og selv benytter sig af den til jul. Jeg kan ikke huske hvem anmelderen var, må jeg indrømme, men rådet er hermed givet videre. I rødvinsgenren har jeg lagt mærke til at Laudrup Vin netop har udsendt en julevins-mail, hvor direktør Per Buhl anbefaler en californisk Pinot Noir til julemaden. Måske en idé til dem, der gerne vil have lidt lettere rødvin til den fede julemad, men som stadig har en smule sødme, som de californiske. Se henvisning til Laudrup Vin under omtalerne, efter denne artikel.
Hvad angår mig selv og min families julemad/vin-kombination i 2019, så plagedes den naturligvis af min stokkonservative og sure, gamle, forstokkede tilgang til hvad man skal drikke. Men to traditioner ligger efterhånden fast for mit vedkommende:
1. Der skal Bordeaux på bordet.
2. Der skal israelsk vin på bordet- for det er det nærmeste, man overhovedet kommer til juleevangeliet. Ja, der er alle mulige vine alle mulige andre steder fra, som er opkaldt efter bibelske navne eller steder, men der er kun een eneste “real deal”- Israel. Så det er efterhånden blevet et fast indslag. Det var det også i 2019.
Men først skulle vi have nogle “appetizer”-vine. Vindiktatoren kan jo ikke anmelde vine på en juleaften, hvis han ikke får noget artikelmateriale, og det leverede familien 💪..
Château d´Aquéria
Tavel rosé 2017
Rhône
Farve: Ret mørk- typisk for Tavel-rosé.
Denne rosé havde jeg selv taget med. Og jeg chokerede nærmest familien ved at møde op med rosé på en juleaften 😆😆.. men de forstod snart hvorfor jeg gjorde det.
Tavel roséer er virkelig noget særligt. De er klart mørkere i farven end næsten samtlige andre franske roséer, med undtagelse af Bordeaux-roséerne. De er også klart fyldigere og ikke så syrlige i stilen som de fleste andre franske roséer, selvom de er tørre. Et eksempel på en kontrast til Tavel rosé er helt oplagt de i Danmark ligeledes ultrapopulære, lys-laksefarvede Provence roséer, som er nærmest forfinede i stilen, med en meget fin defintion og en slags fascinerende skrøbelighed over sig, med en ret høj og meget forfriskende syrlighed.
Her har vi en meget fyldig rosé, og syren er knap så tydelig. Det går i retning af hindbær/jordbær-agtige frugttoner, med vægt på frugten og fyldigheden. Og det er meget vellykket, med en fin lang afslutning med appel. Jeg tror faktisk jeg fik overbevist familien om kvaliteterne i Tavel rosé, selvom årstiden ikke lige tilsagde denne slags vin. Men som de siger rundt omkring, så er det jo nu rosé-tid året rundt..
Points: 90.
Næste vin på appetizer-listen var den fra Meny kendte Bordeaux-baserede négociant Louis Eschenauers Sauvignon Blanc-hvidvin. Et mærke, som Meny forhandler i forskellige flaskestørrelser, lige fra de helt små og til 75 cl. Dette var en 75 cl. Men den, man finder i Meny, er fra Bordeaux. Denne vin var fra Languedoc, eller Pays d´Oc, som det kaldes på etiketten. Det så interessant ud- ville denne hvide Languedoc kunne hamle op med den kendte hvide Bordeaux?
Louis Eschenauer
Pays d´Oc Sauvignon Blanc 2018
Languedoc hvid
Jeg lavede ikke nogen smagenote på vinen (forestil jer hvis man begynder at sidde og nørde med at lave smagenoter hos familien juleaften😆)- men det korte af det lange er at denne Languedoc Sauvignon Blanc var fuldstændig fremragende. Virkelig flot og lækker sprød/forfriskende syrlighed, med en kerne af citrus/lime noter og eksotiske indslag af stenfrugter. Meget levende og opfriskende. Og med en lang, lækker fornøjelig og veldefineret afslutning. Temmelig imponerende. Jeg tænkte i forvejen at denne vin nok var ganske god, men det her var faktisk over forventning.
Points: 91.
Så var vi kommet til det store julemåltid- og jeg havde medbragt den sædvanligvis fremragende Haut-Médoc Cru Bourgeois Château Lamothe-Cissac som det franske indslag og Yarden Syrah som det israelske. Begge fra årgang 2015.
Château Lamothe-Cissac 2015
Haut-Médoc Cru Bourgeois
Bordeaux rød
Mørkerød til kanten, dog ikke buldermørk. Flot dyb næse med solbærfusion, blyantspids, elegant og ikke-anmassende fad.
På paletten var vinen elegant og særdeles velafbalanceret. Fadet var så utroligt perfekt integreret. Nogle gange kan fadet “bide” lidt i smagen, med garvesyren, det var ikke tilfældet her. Frugten var lækker og syren var diskret og supplerende i denne vin i fornem balance. Flot og ret lang afslutning. Og der var så også en del tannin stadig. Den var helt klart ikke forsvundet endnu. Til gengæld var den herligt venlig i denne vin, hvor det hele nærmest gik op i en højere enhed. Fint potentiale og høj kvalitet her.
Points: 92+.
Efter denne præstation var det tid til den sidste jule-rødvin..
Golan Heights Winery
Yarden Syrah 2015
Galilæa rød
Alkohol: 14,5%
Mørk til kanten- og langt mørkere end Lamothe-Cissac (se billedet med de to glas til sammenligning).
Kæmpestor frugtig næse med flotte dybe mørke frugtindtryk. Der var ristede fadtoner og kraftige kværnede sorte peber. En rigtig basse, med fin frugtsødme, leveret på en temmelig macho-agtig høj-alkohol-måde og med en voldsomt fyldig midterpalette og afslutning. Viskositeten var ret fedlig og der var stadig en hel del ungdoms-voldsom dynamik i vinen.
Men der var utroligt nok en slags dobbelthed i vinen. For på trods af den høje alkohol og meget fyldige stil, så var der en meget tydelig underliggende tone af civiliseret elegantier og flot dybde over den. Og det indledende store angreb fra vinen dæmpedes hurtigt, hvorefter dens sekundære indtryk bredte sig. Og de dannede vinens flotte dybde og charmerende natur, midt i den store intensitet, enorme grip og rasende lange afslutning. Det kunne faktisk minde lidt om rødvinenes svar på Krohn Colheita Port..
Det var virkelig flot. Og en af de bedste vine, jeg har smagt fra Golan Heights Winery. 🙏🍷 Og derudover var der fint potentiale, for denne vin kommer ikke til at skrue ned for charmen foreløbig. Heldigvis.
Points: 93+.
Nå, men apropos den i artiklen nævnte Krohn Colheita Port, så var den naturligvis også et indslag på denne juleaften, til risalamanden (selvom en ruby-portvin passer bedre til risen og kirsebærrene/kirsebærsaucen):
Krohn Colheita Port 2007
Oporto tawny
Douro
Krohn Colheita 2007 var måske lige en tand for ung endnu til rigtig at kunne imponere; men tendensen var rigtig. Det altid ret alkoholiske angreb opløses inde i munden nærmest øjeblikkeligt, hvorefter vinen bløder op på en ufattelig lækker og karamel-charmerende måde, med en kolossal midterpalette og uendelig afslutning. Krohn Colheita´er er giganter, der bare venter på at udfolde deres storslåede fremtid. Men her i 2007eren var der stadig en del stædig tannin, samtidig med at vinen viste en form for lidt lukket muthed i visse sekvenser, samt en nærmest tør og kantet komponent, som fortalte mig at denne vin skulle bruge mindst 10 år til for at udfolde sig mere ekspressivt. Og for at vende tilbage til anbefalinger; til Colheita Port, som er en tawny, altså den, der er brunlig i farven, vil jeg nok anbefale for eksempel lyse fyldte chokolader og karamel-og andre lys-chokolade baserede desserter- ikke mørke. Det kan godt fungere, men det bliver for stor en kontrast. Og jeg ville ikke anbefale isdesserter til Colheita heller. Tag en Sauternes, Tokaji eller anden sød hvidvin til det.
Points: 90+.
Konklusionen på vin-juleaftenen var at vinene i dén grad havde leveret varen- især Yarden Syrah (igen), med sin flot supplerende og til julemaden passende stil. Så det behøver ikke nødvendigvis hedde dyr Amarone eller Châteauneuf du Pâpe til jul. Yarden Syrah er et fabelagtigt alternativ og er ikke rasende dyr.
Omtalt i denne artikel:
Château d´Acqueria, Tavel, Rhône: https://www.aqueria.com/
Meny: https://meny.dk/
Louis Eschenauer: http://www.louis-eschenauer.com/?lang=en
Laudrup Vin: https://laudrup.dk/
Golan Heights Winery: Deres hjemmeside var nede, da jeg skrev denne artikel. Men her er et link til en af de danske forhandlere, med omtale af vineriet:
https://dinvinhandel.dk/golan/
Krohn Port: https://krohn.pt/