Foto: Château L’Ormeau Vieux 2021 Puisseguin Saint Emilion, Bordeaux, i glasset. Vindiktatorens Bunker, København, billede taget 22.juni 2025, men vinen er blevet smagt over tre dage, med første smagedag fredag 20.juni.
Det var tiltænkt som en fredags- og gennemgående weekendvin. Denne Bordeaux, som jeg fandt under mit besøg i Espergærde fredag, i Meny. Til fredagens lammemørbradsaften. Og sådan kom det også til at gå. Men det her blev alligevel en overraskende smagning. Læs hvorfor herunder:
Château L’Ormeau Vieux 2021
Puisseguin Saint Emilion
Bordeaux rød
Alkohol: 13,5%
Ret mørk i farven, men ikke en uigennemsigtig, buldrende mørk type. Man kunne godt se igennem den.
Mildt bærmix på næsen; på paletten en umiddelbart meget mild fremtoning i det hele taget, hvor den primære faktor var den meget charmerende, bløde om omfavnende frugt, med en liflig syre og ikke rigtig nogen mærkbar tannin. Jeg fornemmede lidt en diskret fadlagring. Jeg sad nu og “ledte” lidt efter tanninen, men den viste sig ikke rigtig. Vinen blev smagt over en time til halvanden. Mit indtryk på denne førstedag var faktisk af en meget blød, og også for blød vin, der manglede lidt grip og mærkeligt nok forekom uden nogen særlig tannintilstedeværelse, udover at den også forekom lidt “svag” i fremtoningen, forstået på den måde at den ikke virkede livskraftig; den forekom moden, endimensionel og ganske behagelig i fremtoningen, men med ret tydelige mangler.
Jeg opgav nu simpelthen vinen og lod den stå, for lørdag skulle der smages andre vine og søndag var planen at jeg ville smage en Pessac-Léognan til den planlagte “catalanergryde”.
Søndag eftermiddag tænkte jeg så at jeg lige ville kigge til Château L’Ormeau Vieux 2021 igen og få bekræftet mit indtryk af en meget mild vin, der også var lidt “svag i koderne” og efter min mening manglede grip og livskraft.
Dén bekræftelse fik jeg IKKE!
Det uforklarlige var – igen!- sket med en Bordeaux!
Vinen havde taget VOLD-SOMT (udtales højt og i to ord!) på i vægt dér på køkkenbordet, i løbet af weekenden!
Frugten havde pludselig langt mere appel. Syren forekom mere frisk. Midterpaletten med kolossalt meget mere grip i en livskraftig rødvin. Og tanninen? Den var i dén grad mødt op! Det hele var fuldstændig forandret. Flot afslutning med en nu nærmest bidende frugt, der efterlod en langt indtryk, i samarbejde med tanninerne. Nu overvejede jeg hvor mange flere points, denne satellit-Saint Emilion skulle have. Og selvfølgelig med et potentiale-plus for enden, for med den måde, vinen opførte sig på nu, var det åbenlyst at det for det første var en god ide at gensmage på tredjedagen og for det andet i det hele taget en god ide at vente med at fælde dom over Château L’Ormeau Vieux. Det var også tydeligt at der var potentiale, jeg havde bare ikke kunnet fornemme det på førstedagen.
Dette var åbenbart et af de tilfælde, hvor tanninen på førstedagen er så langt væk/skjult, at den skal have enten nogle timer eller et helt døgn for at komme op til overfladen. Men så sker der altså også ting og sager.
Temmelig fascinerende. Og det ændrer hele scenariet her.
Points: 87+
Omtalt i denne artikel:
Château L’Ormeau Vieux, Puisseguin Saint Emilion, Bordeaux- slottet ser ikke ud til at have en hjemmeside, men hjemmesiden for Saint Emilion og satelitter har denne omtale:
https://vins-saint-emilion.com/chateau/chateau-lormeau-vieux/
Omtale hos en af de danske forhandlere, GOBI Vin:
https://gobivin.dk/produkter/chateau-lormeau-vieux-puisseguin-saint-emilion/