Foto: Radford Dale Thirst Pinot Noir 2024, Stellenbosch, Sydafrika, i glasset. Kaffe-Thé-Vinkælderen, Rosenborggade, København. 23.august 2025. Billede taget af Vindiktatoren.
Dét skulle fejres!
Vindiktatoren var forbi Magasin du Nord på Kongens Nytorv i København lørdag. Og der så han, til sin fornøjelse, at HJ Hansen Vinbar langt om længe var blevet nedlagt. Stedet, hvorfra jeg blev smidt ud den 19.marts 2022, for at have begået den forbrydelse at sidde og tale om skader efter coronavacciner med to unge damer.
Det var mig en stor glæde at se at denne vinbar, hvor personalet dengang havde sat sig op som dommere over hvad folk måtte tale- og især ikke tale om- i baren, var blevet nedlagt. Desværre var selve HJ Hansen-butikken ikke blevet nedlagt (endnu), men man kan jo håbe. Så jeg syntes, det skulle fejres med et godt glas vin, selvom jeg lige havde smagt et formidabelt et virkelig formidabelt et af slagsen på Kjær & Sommerfeldt Vinbar på Gammel Mønt, nemlig Château du Glana 2020 fra Saint Julien, Bordeaux. En klasse-rødvin, som jeg for anden gang i træk indenfor et år gav 93+ points.
Nu tænkte jeg at Kaffe-Thé-Vinkælderen i Rosenborggade var stedet, hvor jeg skulle fejre HJ Hansen Vinbar’s lukning. Og efter et kig på vinkortet hos Torben Bruun var sagen klar. Det skulle være sydafrikansk denne gang..
Radford Dale
“Thirst” Pinot Noir 2024
Stellenbosch rød
Sydafrika
Alkohol: 13,0%
Temmelig lys i farven. Det var lige før, denne vin antog en clairet-agtig, eller ligefrem rosé-farve. Stor duft med tydelige røgede toner, krudt, lidt animalske toner, hindbær/jordbær og en meget højtonet, klar citrus.
På paletten; tydelige røde bær, en gennemtrængende og meget læskende syrlighed. “Læskende” er i det hele taget et ord, som jeg synes, passede rigtig godt på denne vin. Der er en lille smule fadtone, der er en dyb, mineralsk tone og der er også en smule af den klassiske burgundiske “skovsti”, altså den lidt “jordede” tone. Meget typisk Pinot Noir-karakter. Dyb midterpalette, lang eftersmag med stor friskhed.
Jeg sad lidt og overvejede et spørgsmål; hvad ville jeg gætte på her, hvis jeg smagte blindt? Og mit svar var- formentlig Bourgogne. Jeg synes i det hele taget at det er en kvalitet, sydafrikanske vine har; nogle af dem kan med stor relevans sammenlignes med franske forbilleder. Dette er en af dem.
Der er en flot balance i vinen. Alkoholen på kun 13,0% medfører et ret dybt udtryk og vinen er klassisk tør med denne “skrøbelige”, men meget forfinede stil, som Pinot Noir-baserede rødvine kan levere. Afslutningen er ret lang og, igen, “læskende”. Det er høj kvalitet. Det er også dyr vin- en flaske koster tæt på kr 500,- her i butikken, men kvaliteten er også høj. Desuden er der potentiale, selvom denne 2024er imponerer nu.
Points: 90+
Omtalt i denne artikel:
Radford Dale Pinot Noir, Stellenbosch, Sydafriks- domænets egen beskrivelse af vinen:




