Vindiktatorens Avis📰Le Tour du Vin🍷

Terroir & Tradition!

Seneste indlæg

27.september 2025: Gammel Mønt, København: Livesmagning 58: Chapoutier Châteauneuf du Pâpe La Bernardine 2022, Rhône 🍷🇫🇷


Foto: Chapoutier Châteauneuf du Pâpe La Bernardine 2022, Rhône, i glasset. Kjær & Sommerfeldt Vinbar, Gammel Mønt, København. 27.september 2025. Billede taget af Vindiktatoren.

Velkommen til Livesmagning 58, direkte fra Gammel Mønt.

Emnet er denne gang Rhône og Châteauneuf du Pâpe!

Chapoutier

Châteauneuf du Pâpe

La Bernardine 2022
Alkohol: 15,0%
Mørk, men ikke uigennemsigtig.

Kl 11.30:

Dominant, frisk duft, med nyligt skærpede flintesten, en dyb mineralsk fremtræden, og gennemgribende røde frugttoner, men af den lidt mørkere type.
Det er meget storladent, maskulint og dominerende. Nærmest som et Donald Trump-håndtryk 😆😆. Eller er vi ude i en Benjamin Netanyahu-strongarm? 😆🇮🇱💪

Kl 11.45:

På paletten er frugterne lysere end i duften, stadig meget dominerende. Det er meget moden og rig frugt, man fornemmer her. Alkoholen, skal jeg sige med det samme, fornemmes øjeblikkeligt. Man kan godt mærke at det her er en vin med 15% alkohol, men jeg synes ikke, der forstyrrer så meget at det gør noget. Jeg synes også, man fornemmer en temmelig fremragende dybde i en vin, der lader til at have en del Grenache i sig. (Uden at jeg dog ved det). På midterpaletten får man også en meget frisk og mineralsk fornemmelse; de nyligt skærpede flintesten følger med her.
Det er selvfølgelig allerede tydeligt at det her er en stor, maskulin grill/bøfvin. Men den har også dybde- og mineraliteten samt en helt klart tilstrækkelig syre balancerer kraften ud.

Kl 11.58:

Der er store krydderiindtryk i denne vin. Af den lidt voldsomme slags, med en næsten chiliagtig komponent i sig, sammen med kværnet sort peber. Det er helt klart meget fyldig rødvin.
Afslutningen varer næsten et halvt minut, med krydderierne bølgende og peberet meget tydeligt, sammen med alkoholen og mineraliteten.

Kl 12.19:

Efter lidt mere tid i glasset er det som om at alkoholen slapper lidt af og frugten træder mere frem, samtidig med at man får mere dybde i smagen. La Bernardine 2022 træder meget i karakter allerede og jeg tror, man skal tænke stor krydret bøfaften eller julemad her. Uanset hvad man vælger, så er La Bernardine 2022 en kvalitetsvin med potentiale indenfor de nærmeste år pga den gode balance; tannin fornemmes der ikke meget af, så jeg ville nok ikke lade vinen ligge i 20-30 år.

Points: 91+

Omtalt i denne artikel:

Omtaler kommer senere.

…..