Foto: Vindiktatorens store kaffe på en af de lokale Espresso House-kaffebarer i København, 11.oktober 2025. Billede taget af Vindiktatoren.
Tingene fortsætter i den samme rille, som de har kørt i her i Danmark, og specielt København, i de sidste mange årtier. Der er snart kommunalvalg i København- og gæt, hvem magten formentlig tilfalder? På trods af beviserne igennem mange, mange årtier på at socialisme ikke fungerer?
Rigtigt gættet. Socialdemokraterne og socialisterne/kommunisterne. Københavnerne bliver åbenbart aldrig klogere.
Rusland-Ukraine-krigen fortsætter selvfølgelig og her i Danmark tales der lige nu meget om droner og prepping. Meget sjovt at bevidne denne prepping-opfordring fra myndigheder og autoriteter. Var det ikke de selvsamme mennesker, der hånede “preppere” i 00erne og 10erne og kaldte dem “sølvpapirshatte” og “konspirationsteoretikere”?!! Piben har godt nok fået en anden lyd nu, hvad?!
Og så er der den påståede “Freds- og gidselaftale” i Israel/Gaza. Og jeg skriver med vilje den “påståede” aftale. For det er “kun” præsident Trump og hans aftalepartnere fra de arabiske lande, samt premierminister Netanyahu fra Israel, der opfylder den.
Foreløbig er der intet, der tyder på at jødehader-masselystmorder-terroristerne fra hamas har hverken givet efter eller har tænkt sig at opfylde nogen aftale.
Det værste er at Israel allerede nu, uden at hamas har afleveret et eneste gidsel, er begyndt at trække IDF tilbage til den aftalte “gule linie”, som fremgår af Trump-planen.
hamas har hverken accepteret planen, opgivet deres våben, endsige frigivet de israelske gidsler, på trods af løfter om frit lejde- og frigivelse af 2.000 terrorister og -sympatisører fra israelske fængsler, heriblandt adskillige kendte jødemordere!!
Jeg håber da på at aftalens første del bliver virkelighed. Altså at israelerne får deres landsmænd hjem igen i de nærmeste dage. Problemet består selvfølgelig i at man ikke kan stole på terrorister- og slet ikke på hamas.
En anden ting er at hele fredsplan-konceptet er ekstremt skrøbeligt- og hvis man tror at islamiske fundamentalisters- og vesteuropæiske venstreorienteredes- kamp for at destruere staten Israel er slut med den påståede “fredsaftale” eller “Trump-plan”, så tager man fejl. Der bliver bare skruet midlertidigt ned, kamphandlingerne sættes på pause, indtil man finder et nyt, godt tidspunkt fra Israels krigeriske naboers side. Kampen mod “vantro” og “haram” stopper nemlig aldrig, uanset hvad vi bilder os selv ind her i Vesten. Det burde faktisk være klart for alle nu- men det er det åbenbart ikke. Langt de fleste vesterlændinge, også her i Danmark, nægter at se sandheden i øjnene. De vælger virkeligheden fra og lever i deres egen, alternative egoistiske ønskeverden. Den krigserklæring, der fandt sted 11.september 2001, er aldrig blevet accepteret. Man vælger at ignorere den, køre videre som om intet var hændt og i stedet beskylde påståede “racister” og “højreekstreme kræfter” for det hele- samt naturligvis Israel og jøderne, som man åbenbart altid kan smide under bussen uden konsekvenser- hvilket vi ser i rigeligt mål i øjeblikket, for nu at sige det mildt.
Nu til en positiv begivenhed. Nobels Fredspris gik i år til den venezuelanske oppositionsstemme, Maria Carina Machado. En ufattelig modig kvinde, der lever i skjul et sted i Venezuela, eftersom diktator Maduros styre ønsker hende væk fra jordens overflade.
Machado har udvist enormt mod. Og så er hun forøvrigt særdeles pro-israelsk. Et virkelig godt valg af Nobel-komiteen!
Så var der alligevel noget, der kunne forbedre humøret og skabe god stemning på denne lørdag..
Efterskrift: Måske skulle man, i betragtning af de mange fredsaftaler, Trump har formået at afstedkomme på under et år, alligevel have givet ham Fredsprisen. Men man burde oprette en Frihedspris til en person, der har gjort en stor indsats for friheden i det forgangne år. På det felt er Machado en klar kandidat. Men dem, der mener at Trump måtte være den klare vinder af en fredspris i år, må man medgive at de har en sag.
Jeg må så også bare sige at der er en tid til fred- og en tid til krig. Og nu er det åbenbart tid til krig. Trumps indsats kan kun forsinke dette.
Med hilsener og velsignelser fra
Vindiktatoren
…
…..




