Foto: Dow Vintage Port 1970, Oporto, Portugal, i glasset. Marketenderiet, Valby, 25.oktober 2025. Billede taget af Vindiktatoren.
Denne artikel er skrevet 26.oktober 2025. Smagningen fandt sted 25.oktober 2025 og smagenoterne er lavet på den dato.
Det er ikke så tit, der sker noget på portvinsområdet med hensyn til smagninger. Men det gjorde der altså igår i Valby, hvor Drikportvin.dk arrangerede en stor portvinssmagning i Marketenderiet, som ligger lidt nede af Gammel Køge Landevej fra Toftegårds Plads.
Og det var en ret stor og omfattende smagning. Der var alle tænkelige varianter af portvin på smagning og man fik udleveret et hæfte med en oversigt over dem alle, samt en meget markant, mørkelilla kuglepen til sine smagenoter, udover naturligvis det lille smageglas til vinene.
Der var ialt ca 90 portvine på smagning! Og det siger sig selv at jeg ikke ligefrem kunne smage dem alle, selvom smagningen varede to timer. Men der var også en anden begrænsning- nemlig den at jeg her i avisen udelukkende smager vine med årgang. Og det snævrede jo- heldigvis- feltet over de vine, jeg helst skulle smage, temmelig kraftigt ind. Jeg smagte dog alligevel en enkelt portvin uden årgang, nemlig Bulas Dry White, som jeg egentlig ikke syntes smagte helt “dry”. Men det var da en god hvid portvin.
Der var flere forskellige mærker repræsenteret hos Drikportvin.dk’s smagning, nemlig førnævnte Bulas, Enologo (som også præsenterede deres glimrende olivenolie; lækker og frisk med grøngræs-noter!), Vieira de Sousa, Quinta de Pedra Alta og Adega de Favaios. Jeg smagte 3 vine fra Bulas og 3 fra Vieira de Sousa samt 1 uden for programmet. Den kommer vi lige tilbage til.
Jeg lavede ikke store, lange smagenoter ved denne smagning, men jeg syntes alligevel, jeg fik et godt indtryk af de smagte portvin- og konklusionen kan jeg allerede give her: Niveauet var skyhøjt! Det var simpelthen nogle fremragende portvine, der blev præsenteret her af Drikportvin.dk, som til daglig har til huse i Hedehusene ved Roskilde. Jeg kommer med et link til firmaets hjemmeside under denne artikel. Men nu til de smagte vine, med korte smagenoter, bortset fra 1, som er en del længere:
Vieira de Sousa White Colheita 2003, Oporto: 90 points
Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har smagt en White Colheita. Og her stod jeg ovenikøbet med en årgang 2003; 22 år gammel! Og jeg blev bestemt ikke skuffet. Vinen her var flot og harmonisk, uden spidse kanter eller en for tydelig alkoholtilstedeværelse.
Bulas Vintage Port 2020, Oporto Ruby: 91+ points
Bulas Vintage 2020 imponerede! Den var meget mørk i farven, men særdeles frugtig, åben og frisk; tanninen havde ikke lukket den ned, som det nogle gange kan være tilfældet med unge Vintage Ports. Meget charmerende.
Vieira de Sousa Vintage Port 2019, Oporto Ruby: 91+ points
Her var der lidt mere af det hele; mere “bid” og grip, mere alkoholfølelse- og mere tannin. Denne Vieira de Sousa 2019 føltes også generelt set som en mere koncentreret Vintage Port end Bulas. Men som den optræder nu vil jeg vurdere den på samme niveau som Bulas 2020.
Det var nogle flotte vine. Nu gik jeg så op til den fjerneste stand inde i smagehallen. Her var der minsandten smagsprøver på 3 Vintage Ports! Den ældste- og dyreste- var historisk berømte Dow i årgang 1970! Hvad gjorde jeg så? Rigtigt gættet..
Dow’s Vintage Port 1970, Oporto Ruby: 92 points
Usædvanligt lys; Dow 1970 havde faktisk nærmest antaget tawny-farve! Duften meget diskret- det havde jeg ikke regnet med. Vinen stod i en karaffel og jeg tror, den havde stået der i lang nok tid til at åbne op, men der var ikke meget at hente på duften. Det var der til gengæld på paletten! Rørsukker, honning, karamel (ellers et typisk tawny-karakteristika), og en smule appelsinskræl på siden, i en Vintage Port, der ikke var så koncentreret som jeg havde ventet. Jeg har smagt en del ældre Vintages, som var klart mørkere end Dow 1970. Egentlig vil jeg nærmest kalde denne her for middelfyldig i forhold til andre smagte ældre Vintage Ports. Men på paletten er der flot harmoni med en ret god frisk syrlighed, alkoholen er forholdsvis diskret (et typisk tegn på at det er en Vintage Port fra en god producent), men kommer dog lidt mere frem i eftersmagen.
Jeg havde nok regnet med mere koncentration og fylde, men det her var stadig en fremragende Vintage Port, med elementer, som demonstrerede et af de klassiske huses stil; lidt afdæmpet og konservativ i forhold til visse andre huses ekstravagante VPer.
Nu var det tid til at smage Colheitaer. Dem vil jeg gerne slutte af med ved sådan er smagning her, for det er dem, der rummer mest sødme og er lysere i smagen; Colheitaer kan være nogle enorme show-stoppere, når det gælder portvin. Og jeg smagte 2 af dem:
Vieira de Sousa Colheita 2003, Oporto Tawny: 92 points
Mild duft med stor karameldominans, kværnede nødder. På paletten kommer denne Colheita også med et mildt udtryk; karamellen går igen og der er en utrolig lækker frugtighed med tilstrækkelig syre involveret; det gør at stilen bliver frisk og “saftig”; man føler sig ikke bombarderet med sukkerindtryk- meget flot.
Anden- og sidste- colheita, for der var ikke så mange vine med årgang på denne smagning:
Bulas Colheita Port 1997, Oporto Tawny: 93 points
Her fik man et godt skud rørsukker og den klassiske karamel, men de fik hurtigt selskab af en flot citrus-komponent, der ikke forlod vinen. Bred midterpalette- ikke Krohn-bred, men bred nok- og en flot, lang afslutning. Jeg var lidt overrasket over niveauet her, men okay- denne Colheita var fra halvflaske og den kostede kr 369,-, så det var (heller) ikke billigt. Men kvalitet koster jo. Og det her var en virkelig flot Colheita.
Efterskrift: Man skal prøve at dyrke Drikportvin.dk’s hjemmeside; den er propfyldt med masser af info om vinene og regionen.
Omtalt i denne artikel:
Drikportvin.dk, Hedehusene- hjemmeside:
Portvin | Kvalitets Portvine til Gode Priser hos Drikportvin.dk
…..