Vindiktatorens Avis📰Le Tour du Vin🍷

Vin- og verdenssituationen

Seneste indlæg

14.november 2025: København: Francis Coppola Diamond Collection California Chardonnay 2022; meget eksotisk!


Foto:

Francis Ford Coppola Chardonnay 2022, Californien hvid, i glasset. Vindiktatorens Bunker, København, 14.november 2025. Billede taget af Vindiktatoren.

“The Godfather”-instruktørens populære Diamond Collection-serie’s Chardonnay hvidvin skulle prøves af i aften. Årgangen var 2022, men jeg er ikke sikker på at årgangen var så vigtig, for jeg har en fornemmelse af at denne vin opfører sig temmelig ens år efter år.. følgende var min oplevelse idag:

Francis Ford Coppola

Diamond Collection Chardonnay 2022

Californien hvid

Alkohol: 13,5%

Billedet snyder lidt, for der var mere farve på vinen end det antyder. I duften fandt man ærkeklassiske californier-Chardonnay kvaliteter som honningmelon og fersken, tydeligt fad med ristet eg, og en olieret fedme.
På paletten en ret tyk viskositet, melon/fersken-komponenten kører videre og der er en meget typisk oversøisk fedme i denne Chardonnay, med lidt røgede toner som supplement i duften, mens dybden i frugten er tydelig. Der er tilstrækkelig syre til at vinen ikke “krænger over” i det for sødlige, selvom man godt kan fornemme en vis sødme i vinen pga den eksotiske frugtkomponent.
Alkoholen er en anden komponent, der overrasker lidt. Eller rettere sagt meget. 13,5% er bestemt ikke for meget. Den medvirker til at holde balancen i vinen.
Ret lang afslutning med de førnævnte eksotiske frugttoner og røgede elementer.
Points: 89