Foto: Vindiktatoren læser begejstret om de fremragende initiativer, som organisationen ZoArtzeinu står for i Israel, med bl.a. træplantningsprojekter af nærmest enhver slags, samt plantning af nye vinmarker i Israel🍷.
Vindiktatorens Bunker, København, 1.november 2025.
18.november kl 09.13:
Emily Schrader fra JNS er ude med en ny debatvideo og her har hun besøg af Sandra Hagee Parker fra Christians United For Israel, der slår fast at den såkaldte “antizionisme” er et brud med Bibelen og dens budskaber. Se videoen her:
CUFI Chairman Says What Many Christians Won’t Admit About Tucker Carlson! – YouTube
18.november kl 07.50:
Jonathan S Tobin, JNS’ chefredaktør, har skrevet en ny fabelagtig leder om den politiske situation i USA og specielt situationen i Det Republikanske Parti, hvor jødehadet har fået en alt for stor platform. Det er stadig for ingenting at regne i forhold til det fuldstændig åbenlyse Israel/jøde/zionist-had, der nu tilsyneladende mere eller mindre er det Demokratiske Partis de facto officielle linie (med visse undtagelser), men det er et så stort problem at det kan mærkes tydeligt i partiet. Læs Tobin’s lederkommentar herunder via link- og jeg kan kun anbefale læserne her også at læse JNS fast, for ikke alene får man et israelsk perspektiv; man får også et globalt perspektiv, set fra nogle fremragende kommentatorer, der lever i virkelighedens verden, i modsætning til hvad vi har her i Vesteuropa.
Trump’s defense of Carlson: Free speech doesn’t come without judgment – JNS.org
18.november kl 07.25:
Det er en særdeles humoristisk/sarkastisk kommentarartikel, med tilføjelse af lidt tragikomik, som Asger Aamund har skrevet til 24Nyt (findes også på hans egen hjemmeside, aamund.dk). Her udstiller han det fortsat galopperende klimafascist-vanvid, der efterhånden ikke tjener andet end et politisk formål. Læs artiklen via nedenstående link:
EN COP FOR DE SIDSTE DAGES HELLIGE – 24NYT
17.november kl 22.58:
I en kommentarartikel i Israel365 advarer rabbiner Pesach Wolicki- igen og formentlig til ingen nytte- Vesten mod at tro at penge og samhandel er det, der skal til for at skabe fred med jihadisterne. Det er en illusion. Som han skriver i artiklen: “Until Washington recognizes that ideology, not economics, drives the Middle East, its diplomacy will remain blind to the forces shaping the region”.
Men det har man, utroligt nok, efter årtier med jihad mod både Europa, USA og Israel, ikke fattet i Vesten- med undtagelse af Israel. Nu prøver Wolicki dog igen at råbe os op- sikkert til ingen nytte. Men når det hele er ramlet sammen, så kan man jo, som læser af Vindiktatorens Avis, ligeledes til ingen nytte, genbesøge denne artikel og mine kommentarer, og tænke “Vindiktatoren havde jo ret! Vi er alle sammen blevet snydt af politikerne!”. Link til Wolicki’s artikel herunder:
Wolicki har også lavet en video om denne problemstilling. Se den her på YouTube:
Why Trump’s Middle East “Peace Plan” Is Backfiring Badly
17.november kl 22.03:
Drieu Godefridi har skrevet en særdeles afslørende artikel for Gatestone Institute om det tyske demokrati, der- igen- tilsyneladende befinder sig i en dødskamp, efter at de dominerende partier har besluttet sig til, for det første, at udelukke AfD fra den demokratiske proces og for det andet, og nok endnu mere skræmmende, at organisere et bureaukratisk overvågningssamfund, rettet mod AfD, dets vælgere og dets repræsentanter, hvor man gør brug af midler som overvågning uden retskendelse, frakendelse af rettigheder uden angivelse af årsag, og mange andre metoder, der ellers kun høres om, når der berettes fra diktaturstater. Endnu et eksempel på hvordan Vesteuropa er gået fuldstændig væk fra de værdier, som “vi” påstår at repræsentere. Læs Godefridi’s artikel herunder via link til Gatestone Institute:
Mod et venstreorienteret rige i Tyskland? :: Gatestone Institute
17.november kl 20.48:
Hananya Naftali har produceret en fremragende argumentationsvideo, som man næsten skulle tro var direkte henvendt til den danske folkekirkes øversste repræsentanter, biskopperne, der tidligere på året har “afvist den såkaldte kristne zionisme” (deres eget præcise ordvalg i biskoppernes juni-erklæring. Naftali forklarer syleskarpt hvad en sådan melding betyder, og samtidig dens fuldstændig ødelæggende konsekvens for kristendommen, i en kort video på Israel365’s kanal. Jeg linker til videoen herunder og vil opfordre alle bibelinteresserede til at se med. For det første: Hvis man selv har læst Bibelen, giver man Naftali fuldstændig ret. For det andet: Hvis man konkluderer at Naftali har ret og hans påstande er korrekte (og det er de), så er den endelige konklusion også at den danske folkekirkes øverste repræsentanter ikke længere repræsenterer kristendommen, men en slags fortyndet, forvansket og, må man erkende, forfalsket version, der har erstattet den rigtige. Den eneste løsning er at biskopperne skal trække deres erklæring tilbage.
Se Naftali’s video her:
Why Should Christians Be Zionists? – Israel365 News
17.november kl 16.52:
Israel365News har et interview med New York’s afgående borgmester, Eric Adams (D), som ikke lægger fingre imellem efter valget af en rabiat muslim til borgmester i New York. To citater fra artiklen: “If I were a Jewish New Yorker, I would be concerned about my children” og “Free Palestine movement was never about land. It was, and is, about the destruction and eradication of Jewish people”. Læs hele artiklen på Israel365-hjemmesiden, via nedenstående link:
17.november kl 16.33:
Rami Goldberg, 45-årig rabbiner, har meldt sig til tjeneste i IDF, i et specielt program for støttetropper. Han forklarer om sin beslutning til Israel365News. Læs Elie Mischel’s artikel om Goldberg herunder via link:
“This Is the Moment”: Why Rabbi Rami Goldberg Is Enlisting in the IDF at 45 – Israel365 News
17.november kl 07.29:
Dækningen af Jeffrey Epstein-sagen er meget forskellig fra medie til medie og fra land til land, afhægnig af hvilken “lejr”- eller er “bande” et bedre ord efterhånden?- man tilhører. I Danmark er seneste udvikling dækket af dagbladet BT, på denne måde:
Trump indstiller sigtekornet på Clinton: ‘De ved alt om Epstein’ | B.T.
I USA er dækningen også særdeles partisansk. Men hvor man i Danmark kun har nogle enkelte medier med meget få læsere, der ser sagen fra et nysgerrigt, sandhedssøgende og reelt objektivt perspektiv, er der en del flere i USA. Nu er Sara Gonzales måske ikke det bedste eksempel at fremdrage, men hun har da i hvert fald fat i noget, i en af sine nyeste videoer fra sit eget program, Sara Gonzales Unfiltered. Se udsendelsen her og gå ind på videoen omkring det 10.minut, for det er her, hun analyserer de oplysninger, der er kommet frem:
Did Trump Take Down Epstein? This Email Changes EVERYTHING
16.november kl 14.51:
Gode nyheder fra Israel: En NGO opkøber grunde i Hebron By fra arabere, der samtidig accepterer at emigrere, hvorefter jøder kan flytte ind. Udviklingen er sat igang og hvis den fortsætter, kan Hebron igen blive en overvejende jødisk by, hvorved man kan redde alle de vigtige mindesmærker og historiske steder, der ellers ville være truet af forfald og andre, værre ting. Læs JNS’ artikel om udviklingen herunder:
https://www.jns.org/ngo-buys-buildings-in-hebron-to-return-jews-to-city-center
15.november kl 21.30:
Grækenland i forhandling med Israel om køb af forsvarssystemer for $3,5 mia. Og det handler- naturligvis- især om at kunne forsvare sig mod NATO-“partneren” Tyrkiet, landets muslimske nabo, der ikke just ser ud til at have venlige hensigter mod Grækenland. Læs historien i JNS idag, link herunder. Jeg spørger stadig: Hvornår forstår Vesten hvem der er den reelle hovedfjende?!
https://www.jns.org/greece-in-talks-with-israel-over-3-5-billion-arms-deal/
15.november kl 15.03:
JNS er en fabelagtig avis. Og hvis man går rundt og tror at Meira Kolatsch er det eneste “menneskelige argumentations-maskingevær”, som jeg kalder hende, hos JNS, så tager man fejl. Hun har nemlig skarp konkurrence fra Emily Schrader, som i dagens udsendelse behandler emner som diskrimination mod israelske fodboldfans i England, islamisk infiltration i Vesteuropa og- især- den tidligere Fox-vært Tucker Carlson’s nu åbenlyse jøde/Israel-had. Hun har besøg af filmmanden Dinesh d’Souza, der fortæller om mulige årsager til Carlson’s bevægelse fra reel konservativ stemme til nu stærkt anti-israelsk fortaler og renvasker for autoritære mennesker og regimer. Se videoen herunder via link:
Dinesh D’Souza reveals why Tucker Carlson turned on Israel – JNS.org
15.november kl 09.01:
Israel, Grækenland og Cypern styrker sikkerhedssamarbejdet. Spørgsmålet er om det vil lykkes dem at inddæmme Tyrkiets åbenbare aggressive ambitioner? Læs JNS’ artikel, oprindeligt udgivet af Israel Hayom, herunder:
https://www.jns.org/jerusalem-boosts-ties-with-athens-and-nicosia-amid-turkish-unease
14.november kl 06.58:
Daniel Seaman forklarer islams vellykkede kamp for overtagelse af Vesten (med undtagelse af Israel- det mislykkedes jo igen for dem!). Han får i programmet besøg af Zvi Yehezkeli, der uddyber den nuværende, store, eksistentielle krise i Vesten, som slet ikke anerkendes af vestlige ledere. Her tales der fra officiel EU- og især fra dansk side- kun om Trump og Putin, når Vesteuropas ledere taler om “trusler”. Vi lever stadig i den vildfarelse at islam er fredens religion og at det ikke er noget problem at muslimer i million-antal strømmer ind i Europa for at bosætte sig og kolonisere kontinentet! Yehezhkeli påstår forøvrigt i løbet af udsendelsen at 45% af Malmö’s befolkning nu er muslimer! Se videoen herunder via link:
Europe’s leaders panic over the Islamic takeover of Europe – JNS.org
13.november kl 21.20:
Melanie Phillips har skrevet en formidabelt velformuleret artikel i JNS, hvor hun analyserer Vestens nuværende katastrofale tilstand, når det gælder jødehadet, som hun ser som et symptom på en endnu værre underliggende problemstilling. Det er en fremragende analyse, hun kommer med og den SKAL simpelthen læses! Link herunder til artiklen i JNS- en af Verdens bedste aviser, efter min mening:
The mainstreaming of Jew-hatred – JNS.org
13.november kl 20.58:
JNS skriver idag at den jødiske gravplads i Randers er blevet vandaliseret igen. Det er anden gang indenfor 5 år at den samme gravplads er blevet vandaliseret. Sidst, i 2019, var det nynazister, der stod bag. Der er ingen oplysninger fra politiet i Randers på nuværende tidspunkt om, hvem der står bag det nye hærværk. Læs JNS’ historie om sagen herunder:
Gravestones toppled at Jewish cemetery in Denmark – JNS.org
13.november kl 20.48:
Det er en spændende og interessant artikel, Mike Wagenheim fra JNS har idag, om Prins Joachim’s besøg i en amerikansk synagoge i Washington DC, hvor han fortalte rabbineren om Kong Christian X’s heltemodige indsats for de danske jøder under 2.Verdenskrig. Der er indtil flere afslørende oplysninger i artiklen. Læs den via linket herunder:
13.november kl 20.38:
Det er ikke mange årtier siden at Betlehem i Judæa, Israel, af åbenlyse årsager var en by med stort kristent flertal. Men mange årtiers kolossalt pres på Israel for at afgive land for fred, især fra kristne lande (!) resulterede i at man afgav Betlehem til den Palæstinensiske Autoritet. Og resultatet ses nu. De kristne er i overvejende grad flyttet- eller måske mere korrekt sagt, flygtet. Og byen har idag- naturligvis- muslimsk flertal, ligesom så mange andre tidligere kristne byer i Mellemøsten.
Det er også derfor at dagens afsløring fra Betlehem ikke ligefrem kommer som et chok for nogensomhelst andre end de naive vestlige islamofile idioter, der tror at hvis man bare er flink overfor islam, så er islam flink overfor en. Læs JNS’ artikel om hvordan Israel har afsløret et kæmpe terrorist-netværk i den historiske by i Judæa, herunder:
Israel foils large Hamas terror network in Bethlehem – JNS.org
13.november kl 20.34:
En positiv nyhed, ovenikøbet fra Sverige! JNS beretter at landet har udnævnt en speciel koordinator til at bekæmpe jødehadet. Læs historien her:
Sweden appoints national coordinator on Jew-hatred – JNS.org
12.november kl 23.50:
Israel’s udenrigsminister Gideon Sa’ar afslører idag i JNS at det iranske mullah-diktatur er blevet afsløret i at planlægge og forsøge at udføre snigmord på israelske diplomater i flere lande, blandt andet Israel’s ambassadør i Mexico. Læs afsløringen herunder via link:
Sa’ar: Iran attempted to assassinate multiple Israeli diplomats – JNS.org
12.november kl 15.43:
Daniel S Mariaschin og David J Michaels forklarer i en artikel idag i JNS hvordan den såkaldte “anti-zionisme” blev så stor en succes, med udgangspunkt i FNs radikaliserede, pro-islamiske automatflertal og vestlige jødehaderes medvilje til hetz mod Staten Israel og jøder/zionister generelt. De opfordrer også til at “anti-zionister” kaldes ud for de antisemitter, som de er. Link herunder:
50 years ago, with one vote, the UN set in motion today’s anti-Zionism – JNS.org
11.november kl 07.29:
Israel’s ambassadør i USA, Yechiel Leiter, forklarer Israel’s nye standpunkt, som er den hårde lektie, man har draget af 7.oktober 2023, med bla følgende udtalelse: “We can’t live with jihadis on our border anymore. That’s the lesson of Oct. 7”. Og han uddyber yderligere med bla situationen i Libanon som eksempel. Læs JNS’ artikel om ambassadørens udtalelser via følgende link:
Israel’s US ambassador: ‘We can’t live with jihadis on our border anymore’ – JNS.org
11.november kl 20.50:
Det er lidt svært at følge med i antallet af ufatteligt svinske vesteuropæiske anti-Israel-markeringer for tiden. Og deprimerende. Så jeg gider simpelthen ikke at viderebringe samtlige nyheder om samtlige svinske, jødehadske begivenheder og handlinger, for så kunne jeg nærmest ikke bestille andet. Men denne her var specielt svinsk- den norske markering af årsdatoen for Krystalnatten var nemlig arrangeret af- Israel-hadere (!), naturligvis med et anti-israelsk program- og det var så den markering, den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, valgte at deltage i, selvom det jødiske samfund havde inviteret ham til deres egen markering!! Jeg behøver nok ikke at nævne at reaktionen fra Jerusalem var særdeles markant. Læs Canaan Lidor’s artikel i JNS om sagen herunder via link:
Israel rebukes Norway over PM’s role in Kristallnacht event – JNS.org
11.november kl 07.17:
Lars Vestergaard har skrevet en glimrende artikel til 24Nyt om dobbelte standarder i dansk retsudøvelse. Den bør læses. Og jeg kan kun opfordre til at gå ind på det link, som Vestergaard har lagt ind i sin artikel, til Janne Egede Høyrups underskriftsindsamling til fordel for politianmeldelsen af “Frie Grønne”s valgkampagneplakater, hvor man i det københavnske landskab kan se truende budskaber som “Befri København fra zionismen” og “Opløs Staten Israel”. Sloganer, der efter underskriftsindsamlerens og underskrivernes mening kun kan opfattes som en trussel mod henholdsvis Israel som stat og både danske jøder og danske zionister. Der er allerede over 1.000 underskrifter og man kan gå ind på linket og skrive under. NB: Indsamlingens underskrifter bliver ikke vist offentligt pga den store fare som jøder og zionister er udsat for i det danske samfund, især i øjeblikket. Jeg linker herunder til Vestergaard’s artikel og linket til Høyrup’s underskriftsindsamling ligger mod slutningen af artiklen:
Dobbelte standarder for ytringsfrihed – 24NYT
10.november kl 23.32:
Elie Mischel har i Israel365News skrevet en meget inspirerende artikel om det amerikanske ægtepar Rumer og hvordan deres eksistentielle overvejelser og principper dannede grundlag for deres nuværende liv. Det er en særdeles relevant artikel, som jeg tænker, måske kan inspirere danske læsere. Link herunder:
The Call to Stop: How Shabbat Changed a Christian Family—and Their Future – Israel365 News
10.november kl 22.18:
Israel’s præsident, Isaac Herzog, har skrevet en forklarende artikel i JNS om zionisme. Og jeg kan kun opfordre alle til at læse den, inklusive de mange danske kirkefolk, der “afviser den såkaldte kristne zionisme”. Læs Herzog’s artikel og bliv klogere og mindre hadefulde, er mit bud til dem. Link her<.
The truth about Zionism – JNS.org
10.november kl 05.53:
Som alle, der har en bare nogenlunde fungerende observationsevne, ved selvsyn kan konstatere. når han/hun går rundt på de danske gader, er den “benhårde danske immigrationspolitik” ikke andet end en løgn. Og danskerne skal regne med at komme i mindretal i deres eget land inden dette århundrede er slut. En kendsgerning, der kan konstateres ved simpel befolkningsfremskrivning. Læs André Rossmanns skarpe artikel i 24Nyt via linket herunder.
Så meget for den benhårde danske immigrationspolitik – 24NYT
9.november kl 22.46:
9.november 1938 var datoen, hvor den organiserede, landsomfattende jødeforfølgelse for alvor slog igennem i det nazistiske diktatur Tyskland. Jøder levede fra da af livet farligt hvis de blev i Tyskland- og det gjorde næsten alle, fordi de enten ikke kunne få liv at forlade landet eller fordi andre lande nægtede at tage imod dem. Og vi kender vist alle resultatet af de efterfølgende års fortsatte jødeforfølgelser og omverdenens ligegyldighed og det, man idag, med et kujonagtigt ord kalder “neutralitet”.
Og det værste er at ifølge den gruppe Krystalnat-overlevere, som interviewes i JNS’ artikel om Krystalnatten idag, er nutidens stemning lige så slem for jøder! Læs artiklen i JNS via link herunder:
https://www.jns.org/kristallnacht-survivors-warn-that-the-world-is-dangerous-for-jews
9.november kl 22.41:
Micha Danzig har skrevet en artikel i JNS om det meget anvendte slogan “From the river to the sea, palestine will be free”. Han forklarer, at araberne ikke bruger dette slogan, men et andet, der siger tingene mere ligeud, i en fortsættelse af den muslimske kolonisering af Mellemøsten, Afrika og nu også Vesten. Link herunder til Danzig’s artikel:
https://www.jns.org/the-linguistics-behind-from-the-river-to-the-sea
9.november kl 07.14:
Liberal Alliance’s Joanne Bywater har i 24Nyt skrevet en artikel om Kristallnacht. Den er bestemt værd at læse; link herunder:
Hadefuldt parti hører ikke hjemme i vort demokrati – 24NYT
9.november kl 07.13:
Asger Aamund har skrevet en artikel om New York’s valg af en islamo-marxistisk muslim til borgmester i New York og kommer også lidt ind på, hvilke konsekvenser, der muligvis kan have for lokalvalget i København (!)- læs artiklen herunder:
EIN GESPENST GEHT UM IN NEW YORK – 24NYT
8.november kl 16.54:
Julio Levit Koldorf har skrevet en artikel i JNS om tilstandene i England. Det er både nedslående og opløftende læsning. Læs artiklen via nedenstående link:
https://www.jns.org/the-uk-is-losing-its-identity-in-the-name-of-multiculturalism
8.november kl 07.25:
Det viser sig nu, til intetsomhelst velorienteret menneskes overraskelse, at BBC under hele Gaza-krigen havde en bevidst, anti-israelsk vinkling og politik. Det viser whistleblower-afsløringer, udgivet i The Telegraph. Jeg linker herunder til JNS’ omtale af sagen, der bla inkluderede viderebringelse af falske informationer fra BBCs side:
Whistleblower report exposes ‘journalistic failures’ of BBC’s coverage of Israel-Hamas war – JNS.org
8.november kl 07.14:
Ben Shapiro har lagt en video ud på YouTube, hvor han udstiller personer som Tucker Carlson og Nick Fuentes’ ekstremisme. Meira K kommenterer løbende Shapiro’s video og forklarer, hvorfor han har en meget stærk sag- hvilket under alle omstændigheder burde være åbenlyst, når man ser videoen. Link herunder:
Israel Haters Worst FEAR Is Coming True (and Ben Shapiro Made It Happen!
8.november kl 00.00:
Clifford D May har skrevet en særdeles oplysende og vedkommende artikel i JNS om organisationen Det Muslimske Broderskab, som blev stiftet i 1928. Det er en must-read artikel, fordi den fortæller om organisationens efterhånden kolossale, verdensomspændende indflydelse. Link herunder:
Meet the Muslim Brotherhood – JNS.org
7.november kl 23.32:
Det er ellers skuffende få store Hollywood-stjerner, der tager klar afstand fra jødehadet, men Scarlett Johansen er bestemt en modig kvinde, når det kommer til dette emne. Hun tøver ikke med at tage afstand fra jødehadet og advarer mod den underliggende voldstrussel, inklusive mod hende selv, der ligger i den nuværende ekstremistiske stemning.
Det er nok godt for hende at hun ikke går i kirke i Danmark, hvor man kan høre lidt af hvert i form af stærke verbale anti-Israel- og anti-jødiske udtalelser i menighederne rundt omkring, for slet ikke at tale om den voldsomme anti-zionistiske stemning, der har spredt som som gift, godt hjulpet på vej af næsten samtlige de danske forræder-biskopper!
Men sagen er den at Scarlett Johansen har fuldstændig ret- og rent faktisk har der jo allerede været adskillige særdeles voldelige- og dødelige- angreb i år, her i Vesten. Læs Breitbart’s artikel om Scarlett Johansen’s udtalelser, herunder:
7.november kl 23.23:
Den 100-årige britiske 2.verdenskrig-veteran Alec Penstone var indbudt til en live TV-udsendelse op til mindedagen for 1.verdenskrigs afslutning 11.november på britisk TV. Men de to værter fik sig vist en overraskelse, da det viste sig at Penstone var ekstremt skarp i hjernen og i sin kommentar til det nuværende Storbritannien. Faktisk var han ret trist over de nuværende, som viste at han og hans kammerater døde forgæves. Se klippet herunder via Breitbart’s artikel:
100-Year-Old Veteran on Live TV: We Fought WW2 for Nothing
7.november kl 23.03:
Jeg vil opfordre alle læserne til at se nedenstående argumentationsvideo med Yishai Fleisher, hvor han kommenterer på Matt Walsh’ påstand om at Israel har tabt argumentationskrigen. Se den herunder. Man kan kun blive imponeret af Fleisher’s fabelagtige sans for galgenhumor og lige-på-og-hårdt kommentering!
Israel Is In Over It’s Head & Matt Walsh Just Issued A Grave Warning
7.november kl 09.29:
Avi Abelow har udsendt en videokommentar, hvor han redegør for den betragtning at Israel er blevet forhindret i at vinde krigen. Man kan ikke være andet end enig med ham. Link herunder:
Israel Being Stopped from Winning this War
7.november kl 08.44:
JNS har netop udgivet en video med Ruthie Blum’s interview med den israelske minister for diaspora og antisemitisme, Amichai Chikli, om især Judæa/Samaria. Se den via link herunder:
Israeli Minister: Massive expansion coming for Jews in Judea and Samaria – JNS.org
7.november kl 08.36:
Den israelske minister for fødevaresikkerhed, Avi Dichter, udtaler at Gaza-krigen ikke er slut eftersom den islamiske massemordsterrorbevægelse hamas ikke vil afvæbnes. Han kommer med en galgenhumoristisk bemærkning i den forbindelse: “The possibility that hamas will put aside its weapons is the same possibility that Israel will win the World Cup”. En klar kandidat til dagens citat, efter min mening! Link herunder til Etgar Lefkovits artikel om Dichters udtalelser i JNS:
Israeli minister: ‘Gaza war is not ended’ as Hamas won’t disarm – JNS.org
6.november kl 21.26:
Destiny Lugo har skrevet en fremragende artikel om nogle af de værste, løgnagtige anti-zionister, såsom Candace Owens og Tucker Carlson; to mennesker, der har lige så travlt med sy sprede løgne og hetz mod Israel og zionismen, som en gyllespreder i Tikøb.. læs Destiny Ligo’s artikel om emnet i Israel365News via link:
6.november kl 21.11:
Den engelske journalist Melanie Phillips siger det ligeud: Efter delstatsvalget i New York står det nu klart at islam har erobret New York. 24 år efter angrebet på World Trade Center er triumfen en kendsgerning: New York herskes nu af en muslim fra Uganda, der nærer et dybt og inderligt had til jøderne og Israel og har en blanding af kommunisme og fundamentalistisk islam som program. Dét er, hvad New Yorkerne har stemt for ved valget! Islams sejrsmarch fortsætter og sætningen, som mange muslimer råber i gaderne ved de mange muslimske magtdemonstrationer, “Islam will rule the World”, ser mere og mere sandsynlig ud. Læs Melanie Phillips artikel i JNS herunder:
https://www.jns.org/the-islamist-capture-of-new-york
6.november kl 04.06:
Den israelske Diaspora-minister Amichai Chikli opfordrer nu helt åbent New York’s jøder til at flygte fra byen og flytte til Israel, før tilstandene bliver uudholdelige i staten, som igår har valgt en muslimsk, ekstremistisk terroristsympatisør som borgmester. Han advarer mod at tro at tingene ikke udvikler sig så slemt som ventet og opfordrer kraftigt de anslået ca 1,2 millioner jøder, der bor i staten, til at flytte til Israel, som konsekvens af New Yorkernes tilsyneladende omfavnelse af jødehadet og den internationale jihad-bevægelse. Læs historien i World Israel News herunder via link:
5.november kl 19.43:
Tricia Miller fra CAMERA- Committee for Accuracy in Middle East Reporting and Analysis- hjemmeside herunder:
..har skrevet en fremragende artikel, der indeholder en simpel forklaring på, hvad kristen zionisme er- for det lader til at mange ikke ser ud til at forstå begrebet. Og i betragtning af den dæmonisering af begrebet og de mennesker, der er kristne zionister, synes jeg også at jeg her i avisen er nødt til at gentage den bedste og mest simple forklaring på, hvad kristen zionisme er. Fra Tricia Miller’s artikel i Israel365 idag kommer her citatet:
“What is Christian Zionism?
Christian Zionism is simply Christian support for Zionism, the movement in support of the right of Jews to self-determination in Israel, their ancient homeland. That’s it. It is the recognition on the part of Christians that the Jewish people have the right to their own nation in their own land. Period.”
Det er denne status af “kristen zionist”, der fuldstændig grundløst hetzes mod og dæmoniseres af et utal af mennesker, med selvfølgelig muslimer, men sandelig også og måske især, med vestlige venstreekstremister og højreorienterede anti-zionister som førende i dæmoniseringen, især med den tidligere Fox News-vært Tucker Carlson og politikeren Candace Owens som proponenter. De to rædselsfulde og hadske mennesker skyr ingen midler og står ikke tilbage fra at bruge et hvilketsomhelst trick i bogen- eller udenfor bogen- til at tilsværte den kristne zionisme. Senest har Carlson kaldt os for “kristne hedninge” og den kristne zionisme for “en hjernevirus”. Hvilket forøvrigt desværre flugter meget godt med den danske folkekirkes officielle holdning, som udtalt af 8, og senere 9, danske biskopper i juni i år i en udtalelse, hvor man “afviste den såkaldte kristne zionisme”, hvilket blev fulgt op af både en mistænkeliggørelse af begrebet og det, som man kun kan betragte som hetz mod kristne zionister, der nu åbenbart skal opfatte sig selv som ikke længere velkomne i danske kirker. Heldigvis har de danske kirker ikke forstået beskeden fra biskopperne, så selv frygtelige mennesker som jeg kan stadig vise mig i kirken- endnu. Men hvis biskoppernes krav om udrensning i folkekirken skal følges, så begynder det jo nok snart at ligne en ekskommunikation af blandt andet undertegnede.
Men lige nu synes jeg at de ærede læsere skal læse Tricia Miller’s artikel i Israel365, med den bastante titel, “No Tucker, Christian Zionism is not Christian heresy!”, herunder:
No, Tucker, Christian Zionism is NOT Christian heresy! – Israel365 News
5.november kl 07.43:
Se Pesach Wolicki’s video om den kolossale skandale, der lige nu ryster Israel, med Wolicki’s forklaring på handlingsforløbet. Link:
The IDF Prison Scandal That Shook Israel – YouTube
5.november kl 07.23:
På en morgen, hvor man kan konstatere at en totalitær og voldsomt anti-israelsk muslim er blevet valgt som borgmester i New York (!), kan vi samtidig konstatere at situationen i Gaza nu praktisk taget er tilbage til tilstanden fra den 6.oktober 2023, bortset fra IDFs tilstedeværelse i ca 50% af enklaven. Men Israel er igen bundet på hænder og fødder, mens masselystmorderne fra hamas igen har rigeligt spillerum til at genopruste og genoptage kampen mod “den zionistiske fjende”. Se Toameh’s analyse via linket her:
Hamas Just Spit in Trump’s face – Will the West Wake Up? – YouTube
5.november kl 02.42:
Man skal gøre sig selv den tjeneste at læse JNS’ analyse af situationen i Libanon, hvor årtiers dominans af muslimske militser har bragt landet i en tilstand af konstant borgerkrig og en de facto total islamisk overtagelse af det engang kristne land. Det er trist læsning. Og som sædvanlig har Vesten opgivet at gøre noget ved det, ligesom så mange andre steder, hvor fundamentalistiske islamiske kamporganisationer får lov til at dominere og ødelægge. Og hvem står så med ansvaret for at bekæmpe disse organisationer? Rigtigt gættet: Nabolandet Israel, der så samtidig, også traditionen tro, får den store “ære” igen at være skydeskive for international fordømmelse og som naturligvis også fra mange sider får skylden for hele situationen i Libanon, selvom den naturligvis i virkeligheden, som sædvanlig, ligger hos de islamiske kamporganisationer, anført af hezbollah, hvis styrker i parantes bemærket bliver betalt en seks gange højere løn end den officielle libanesiske hærs styrker. Læs mere om situationen i JNS’ artikel, herunder:
https://www.jns.org/hezbollah-is-busy-organizing-its-forces
4.november kl 17.23:
Jannich Kofoed fra Trykkefrihedsselskabet har skrevet en lang kommentar om danske journalister nedgroede had til Israel. Han har mange fine pointer og nogle særdeles skarpe observationer om hvordan den journalistiske klasse, og især dem fra DR, ser sig selv. Læs artiklen herunder via link til 24Nyt, der har trykt den:
Journalisternes had til Israel er nedgroet og ukueligt – 24NYT
4.november kl 17.17:
Meira K fortæller i sin nye kommentarvideo på JNS TV om den store “IDF-soldater krænker palæstinensisk fange”-skandale, der har udviklet sig på en måde, som man ikke lige ventede.. link herunder:
How a major cover up inside Israel’s government was just exposed – JNS.org
3.november kl 09.19:
I JNS har Ohad Tal begået en indsigtsfuld analyse, der meget godt beskriver hvilke lande, der stadig repræsenterer og kæmper for de vestlige værdier, som ellers er så godt som udryddet i Vesteuropa. Og her står Ungarn som både fysisk og moralsk frontkæmper; de svigter ikke den jødisk-kristne europæiske arv og har været årsag til at et enormt antal anti-Israel resolutioner og anti-Israel-lovgivning er blevet forhindret i EU. Læs Ohad Tal’s kommentarartikel i JNS via link:
Partners on the frontline of the West’s moral battle – JNS.org
2.november kl 22.45:
Det er en særdeles opmuntrende artikel, JNS har om serieentrepenøren Michael Fertik, der arbejder med etisk anvendelse af nye teknologier som AI. Læs nærmere i artiklen, som jeg linker til herunder:
https://www.jns.org/michael-fertik-now-is-the-time-to-invest-in-israel
2.november kl 17.26:
Kan man blive overrasket over noget mere? Jeg er ikke.
USAs tidligere præsident, Barack Obama, har offentligt erklæret sin støtte til den socialistisk/marxistiske, islamist-kandidat til at blive New York’s nye borgmester, Zohram Mamdani, der har præsteret adskillige utrolig Israel-hadske udtalelser. Men det lader ikke til at betyde noget for Obama. Eller måske gør det netop det- for Obama hader formentlig Israel lige så meget som Mamdani! Læs Times of Israel’s artikel om anbefalingen fra Obama, herunder- og ja, jeg synes, det er f…ing klamt!:
2.november kl 12.36:
JNS har idag et interview med Hollands overrabbiner, Binyomin Jacobs, der fortæller ærligt om tilstandene i Holland og som står med dilemmaet mellem at opfordre hollandske jøder til enten aliayh, altså udvandring til Israel, eller at opfordre dem til at blive i Holland, for ikke at skabe panik i den jødiske befolkning. Læs artiklen af Canaan Lidor herunder via link til JNS:
https://www.jns.org/dutch-chief-rabbi-jew-hate-pushing-many-to-consider-israel
2.november kl 09.48:
Da jeg så overskriften på nedenstående JNS-artikel, tænkte jeg med det samme “Ny gidselaffære?”. Et antal FN-medarbejdere står i Yemen under anklage for “samarbejde med Israel” og risikerer dødsstraf.
Jeg har i forvejen ret svært ved at se FN-medarbejdere samarbejde med Israel om nogetsomhelst. Og at de skulle have været med til at muliggøre angreb på Yemen’s islamiske terrorist-ledelse er også usandsynligt. Men døm selv- herunder link til JNS’ artikel:
https://www.jns.org/yemen-un-staff-face-possible-death-penalty-for-alleged-israel-cooperation
2.november kl 05.25:
’Vi er nødt til at få arbejdskraft udefra”. “Arbejdsmarkedet skriger på kvalificeret arbejdskraft udefra”. “Indvandring dybt nødvendig for at sikre væksten”. “Danskerne/europæerne ønsker ikke at arbejde i lavtløns-jobs”. “Integrationen går fremragende”. “Indvandrerne stormer ind på arbejdsmarkedet”. “Vi er nødt til at have indvandring- europæerne får ingen børn”.
Hvor tir har man ikke læst den slags overskrifter og begrundelser i de statskontrollerede danske og europæiske aviser?!
Især den sidste begrundelse med befolkningstallet er særlig svinsk. Europæerne får ingen børn. Nej, selvfølgelig gør de ikke det; de har mistet troen på egen overlevelse, idiot! Og løsningen? Masseindvandring fra muslimske lande! Genialt! What could possibly go wrong?!
Læs André Rossmanns lederkommentar til alle disse, særdeles meget anvendte påstande om nødvendigheden af (masse)indvandring til Europa fra især muslimske lande, i hans nye lederartikel, “Indvandring fører til økonomisk lavvækst”, herunder via link:
https://24nyt.dk/indvandring-foerer-til-oekonomisk-lavvaekst
2.november kl 04.25:
Så længe Vesten ikke forstår problematikken, vil den blive ved med at tage beslutninger, baseret på sin antagelse om at muslimerne/islamisterne vil have det samme liv som os andre.
Personligt tror jeg nu ikke længere, det er det, der er problemet. Altså det med at vesterlændinge “ikke forstår”. Gu’ gør de/vi så! Problemet nu, er at vi her i Vesten- igen- har besluttet os til at smide jøderne og Israel under bussen, til fordel for et øjebliks fred fra islamisk ophidselse og voldelige angreb i vestlige lande, især i Europa. Hvilket så heller ikke sker, for kampen for islamiseringen af Vesteuropa stopper ikke- og især ikke nu, hvor islam står så stærkt som nogensinde i Europa. Kampen for erobringen af Europa fortsætter og det samme gør islams krigsførelse mod Israel efter “fredsslutningen”, nu bare på det “diplomatiske”- dvs undergravende plan, som taktikken er i “freds”-tid; dvs de perioder, hvor der ikke er direkte krig mod Israel.
Men nu, på dette vigtige tidspunkt, hvor Israel bestemt ikke har brug for en handlingsmæssig spændetrøje, har “vi”- eller rettere USA, i samarbejde med en række muslimske lande- igen- påtvunget Israel en elendig “freds”-aftale, selv efter en højst succesfuld krig, hvor landet har ryddet godt ud i fjendens kampmulighedskapacitet. Især udryddelsen af store dele af hezbollah-bevægelsens raketarsenal i Libanon, personsøger-operationen mod bevægelsens ledere og den totale dominans over Irans luftrum, med mulighed for ødelæggelse af hele mullah-diktaturets offensive atomprogram, som så ud til at lykkes, og krigen mod hamas i Gaza, hvor man fik reduceret masselystmords-terroristbevægelsen til en klart mindre trussel, var store militære succeser, som øger muligheden for Israels overlevelse i fremtiden. Men altså: IGEN fik Vesten, i form af USA- tvunget en håbløs, status-quo fred ned over hovedet på Israel, så alle de kæmpestore militære fremgange blev fuldstændig annulleret! Og tilmed fik Israel herefter at vide at præsident Trump nu mere eller mindre havde stillet sig på terrorist-financiørernes side, med USAs garanti til Qatar om en forsvarsgaranti for landet! Et kolossalt, gigantisk forræderi, som sikrer Trump tirlen som islams lille stik-i-rend-dreng, der løber ærinder for Qatar, suppleret af hans egen vicepræsident, JD Vance’s svinske opfølgende bemærkninger om Judæa- og Samaria-situationen. Når selv den “mest Israel-venlige præsident i historien”, som man fejlagtigt kalder Trump, kan begå et forræderi af sådanne dimensioner mod en vestlig allieret, som Israel er, uanset hvad vi går rundt og bilder os selv ind her i Europa, så er det lige før, Israel ikke har brug for fjender, med de “venner”, landet har.
Nå ja- og så er der jo Gaza-planens stupide inklusion af islamiststaten Tyrkiet som garant for “genopbygningen” og “fredspartner” i Gaza; NATO-landet (!) Tyrkiet, der stadig holder den nordlige del af Cypern besat siden 1974, og som er anført af den totalitære islamist Erdogan, der indtil flere gange har truet både Israel og Grækenland med invasion! Tyrkiet skal, ifølge USA, pludselig have en stor rolle i “genopbygningen” af Gaza.
Genopbygning til hvad??! Gazas befolkning går kun ind for een eneste ting- forøvrigt ligesom en stor del af den snotdumme og de facto jødehadende vesteuropæiske opinion, på trods af hvad vesteuropæerne selv påstår i tilfælde af officielle skåltaler: Destruktionen af Israel! Med andre ord: “What could possibly go wrong?”. Et spørgsmål, man ikke behøver at svare på, det kommer af sig selv..
Nå, men efter denne meget sure, men efter min mening fremragende rant, der efter min mening desværre fint beskriver hvor vi befinder os i “fredsprocessen” (som aldrig bliver realiseret), vil jeg henlede læsernes opmærksomhed på Fiamma Nirenstein’s ligeledes fremragende artikel i JNS, “The illusion of Palestinian peace”, som jeg linker til herunder? Og som ligeledes beskriver den lallende, naiv-stupide vestlige tro på “fredsprocessen” og “tostatsløsningen”. Her gentager Nirenstein forøvrigt en del af mine pointer- og har selvfølgelig også selv en del:
https://www.jns.org/the-illusion-of-palestinian-peace
1.november kl 14.26:
I endnu et eksempel på, hvordan WHO, den såkaldte “sundhedsorganisation”, er blevet et politiseret kampvåben for autoritære styrer og diktaturer, afslører Israel365News, hvordan WHO allerede 8.oktober 2023 havde besluttet at benytte en falsk påstand om “hungersnød” i Gaza som kampvåben mod Israel.
WHO har i forvejen engageret sig i totalitær, verdensomspændende sundheds-“lovgivning”, stillet sig på islamiske regimers side mod Israel og anført en ligeledes verdensomspændende kamp mod vinbranchen!
Læs Israel365’s afsløringsartikel via nedenstående link:
WHO Planned to Falsely Accuse Israel of ‘Famine’—Before the War Even Began – Israel365 News
1.november kl 14.11:
Den globale hetz mod Israel har nu givet resultat i at den tidligere Al-Qaeda–leder al-Jolani, der nu er blevet præsident i Syrien under et nyt alias, gør krav på Golan! Et forlangende, som islamisten godt kan glemme på forhånd. Læs Adam Eliyahu Berkowitz’ artikel om det syriske krav i Israel365News herunder via link:
Syria Demands Israel Give Up the Golan – Israel365 News
…..



