Foto: Roberto Sarotto Barolo 2020, Piemonte, og Château Plincette 2019 Pomerol, Bordeaux. Nordsjælland 24.december 2025. Billede taget af Vindiktatoren.
Velkommen til del 3 af serien “Juleaften 2025”. Se de to tidligere dele i kronologien her i avisen.
Vores juleaften 2025 blev en fremragende vinaften med en stor vinsmagning. Vi havde smagt to hvidvine på dette tidspunkt. Anden var tæt ved at være klar til julebordet, men jeg besluttede mig for at sætte endnu en hvidvin til smagning inden vi var klar. Den var fra Chile og det var årtier siden at jeg sidst havde smagt en vin fra dette hus. Nu håbede jeg at jeg kunne lide den, for det er som om visse chilenske vine nogle gange opfører sig “magert” og uden struktur, uden bund og meget let til tider. Men dette var en fadlagret Chardonnay fra Valle Central; det måtte vel betyde god fedme, eksotisk frugt og en del vægt, eller hvad?
MontGras
Limited Release
Gran Reserva Chardonnay 2024
Valle Central
Chile
Alkohol: 13,0%
Gullig i farven; så jeg tænkte at der måtte være både fadelementer og eksotiske frugter i en fed kombination i denne Chardonnay, som havde fået 6 måneder på franske egefade.
Det fik jeg ikke ret i.
Denne “Gran Reserva” Chardonnay var fra start temmelig “undervægtig”. Let og (let)frugtig. Med tilstrækkelig friskhed. Fadet kunne jeg ikke rigtig detektere, må jeg indrømme; det var i baggrunden. Bestemt ikke markant. Men det, der undrede mig mest, var at vinen generelt set virkede som en meget let, letdrikkelig og ligetil hvidvin, med simple aromaer af stenfrugter i en lidt mere syrlig udgave end man forventer fra Chile. Midterpalette og afslutning var ligeledes på den lette og hurtige side, lidt flygtige.
Det positive ved vinen var at den bestemt ikke var noget monster. Det var ikke en egefadsbombe og frugten var afdæmpet, ikke lige-i-face. Der var liflige frugt- og lidt blomstertoner, tilsat friske pærer. Til gengæld var dette også vinens fejl; den havde ikke meget grip og “staying-power”. Den var let og behagelig, meget simpel og ligetil. Og så var der denne følelse af mangel på struktur og “bund”, som jeg engang imellem har syntes at visse chilenske vine lider under. Det kan være fint med en hverdags-hvid eller rød. Men en Gran Reserva Chardonnay? Skal den ikke byde på mere af det hele?
Points: 78
Nå, men nu tilbage til Europa og Piemonte- nærmere bestemt Barolo. Og Robert Sarotto Barolo 2020. Her kunne man vel forvente langt mere grip? Og et godt skud tannin? Svaret fik vi nu, samtidig med at vi gik igang med hovedsmagningen af 4 rødvine; 1 fra Italien, 2 fra Frankrig og 1 fra Israel.
Robert Sarotto
Barolo 2020
Piemonte rød
Italien
Alkohol: 14,5%
Sarotto er kendt for at have en meget defineret tilgang til vinmageri; alle hans vine skal smage godt, når de rammer forbrugeren. Derfor er produktionsfilosofien at man prøver at skrue ned for tanninen og op for frugten.
Forholdsvis mørk farve. Aromaer af lyse frugter, sammen med en “blød” følelse i næsen, som man får, når vinen formentlig lidt senere præsenterer sig selv på paletten med en blød fremtræden.
Og det gjorde denne Barolo så også. I en grad, så man sad og ledte efter tanninen og strukturen på paletten. Sarotto Barolo 2020 optrådte som en mild Bourgogne, med en total mangel på tannin, men med en meget direkte, frugtig, men stadig elegant fremtræden. Det er en stil, som nogle, især danske, forbrugere, er meget glade for, fordi de her får frugten og kompleksiteten i vinen, mens tanninen er fraværende.
Jeg må så bare sige at jeg synes, vinen forekommer ukomplet og amputeret på denne måde. Som en “moderne” Barolo, der ikke rigtig har potentialet, syren og tanninen til at kunne ligge i et antal år. Den har en del charme- og hvis den rammer dagen, kan Sarotto Barolo ramme det niveau og den nydelse, man forventer af en god Barolo. Det var så bare ikke tilfældet idag. Vinen virkede for let, frugten for mild og manglede grip og længde. Jeg kunne ikke rigtig svinge mig op til en høj vurdering.
Points: 80-
(minusset står for manglende potentiale).
Uha uha. Nu skulle vi tilbage på sporet. Dét kom vi så også..
Vignobles JP Estager
Château Plincette 2019
Pomerol
Bordeaux rød
Alkohol: 14,5%
Meget mørk. Og forekom temmelig koncentreret. Med det samme kunne man også fornemme, hvordan denne vin ville opføre sig, for duften stod op af glasset, med udadvendte blomme/brombær-aromaer, ristet fad og en underliggende bredde, som samtidig præsenterede vinen med en enorm charmeeffekt i et blødt, fløjlsagtigt, næse- og gane-kærtegnende angreb, der smygede sig om sanserne. Lækker palette med de mørke frugter og en hel del fylde, samt et twist af mørk chokolade, og sorte krydderier, der gav vinen et mere fyldigt udtryk, også på den lange afslutning; typisk Pomerol, med blomme/brombær-frugten og denne følelse af silketekstur i eftersmagen. Der er masser af struktur, god syre og høj alkohol, som dog ikke forekommer “for meget”- balancen er fin. Det samme er potentialet.
Points: 91+
Omtalt i denne artikel:
Viña MontGras, Valle Central, Chile:
MontGras – Boldly Attractive Wines
Roberto Sarotto, Neviglie, Barolo, Piemonte, Italien:
Roberto Sarotto: production of red, white and sparkling wines in Neviglie
Vignobles JP Estager med blandt andet Château Plincette, Pomerol, Bordeaux: