Foto: Château Brane-Cantenac 1975 Margaux, Bordeaux, i glasset. Vindiktatorens Bunker, København, 31.december 2025. Billede taget af Vindiktatoren.
Den stod på krondyrmørbrad- igen- for mit vedkommende, til nytårsaftensmenuen her i Bunkeren. Inden da havde jeg konstateret at min tilsyneladende halsbetændelse havde forhindret mig i at få et korrekt indtryk af den Chablis, vi drak til de traditionelle østers naturel, til Kongens Nytårstale. Men jeg insisterede stædigt på at vi skulle fortsætte vinsmagningen, selvom andre advarede mig imod at smage mere vin, da mine smagsløg jo måtte være kompromitterede.
Jeg lyttede ikke. Og jeg syntes rent faktisk også at kunne smage både forrettens delikate østerskød og hovedrettens mere tydelige præg. Jeg vidste godt at smagningen formentlig også ville stoppe her, selvom der var 2 vine mere på programmet, men jeg følte mig ikke ligefrem på toppen nytårsaften. En halsbetændelse havde åbenbart sat sig på mit stemmebånd. Det var selvfølgelig noget virkelig l…
Men midt inde i dette sygdomsbillede lå det positive. Sygdommen havde ikke lagt sig på mine smagsløg i en grad, så jeg slet ikke kunne smage noget. Min næse kunne også dufte ting og lugte. Og jeg havde det tilstrækkelig godt til ihvertfald at kunne blive oppe og være aktiv med denne vinsmagning, selvom jeg måtte droppe de næste 2. Men det var også godt nok for mig. De næste 2 vinsmagninger, en hummersuppe-og-mousserende-kombination og en isdessert-og-Sauternes-kombination, måtte vente til senere. Jeg gennemfører muligvis den første i aften. Under alle omstændigheder så var jeg nu klar med Château Brane-Cantenac 1975 og forberedelserne til det store nytårsaftens-måltid..
Forholdsvis mørk farve, men klar i kanten og med brunlige antydninger i denne ellers stadig mørkerøde vin.
Jeg havde store problemer med at ekstrahere proppen, hvilket resulterede i dels smuldring og dels at jeg var nødt til at skubbe resten af den meget fastsiddende prop ned i vinen og dobbelt-dekantere. Men alt dette var faktisk gode tegn for vinen, for jo sværere det er at trække proppen ud, jeg bedre har den jo åbenlyst beskyttet indholdet, er teorien. Og den teori er faktisk aldrig blevet modbevist af realiteterne for mit vedkommende. Heller ikke denne gang, for efter dekanteringen og den nødvendige filtrering af proprester via kaffefilter, stod det klart at vinen duftede aldeles smukt, med bløde, mørk-frugtige toner i næsen. Disse blev fulgt op af en jernagtig, lidt “rusten” tone, der næsten fik tankerne ledt hen på den i 2024 smagte Château Ausone 1974 Saint-Emilion. En meget strukturel vin; noget tydede på at Brane-Cantenac 1975 snildt kunne forestilles at have samme karakter.
Og efterhånden som smagningen skred frem, syntes jeg også at lighedspunkterne mellem Ausone 1974 og Brane-Cantenac 1975 var ganske fremtrædende, dog med den undtagelse at dagens 2.Cru-Margaux er knap så strukturel og rustik som Ausone 1974, mens den har en del mere umiddelbar frugtcharme.
Det er en middelfyldig Bordeaux, med Margaux-elegance og klasse; den frugtige stil, igen med lidt antydning af mørk marmelade-sødme i det fjerne, men ellers meget tør og stringent. Tannisk, faktisk særdeles tannisk, tro mod årgangens natur. Jeg har smagt en hel del Bordeaux 1975ere efterhånden og alle har været i besiddelse af en massiv mængde tannin. Denne Brane-Cantenac 1975 er bestemt ingen undtagelse. Strukturen er i højsædet; men der er tilstrækkelig frugtcharme, suppleret af denne typiske Margaux-balance med passende syre og forholdsvis lav alkohol, til at oplevelsen her bliver særdeles behagelig og en nydelse.
Man sidder selvfølgelig og overvejer hvornår den voldsomt dybe struktur og tannin bløder så meget op at vinen for alvor åbner op. Det er også derfor, jeg føler mig nødsaget til at lægge en potentiale-plus efter pointsvurderingen på denne vin, for den er ganske enkelt ikke fuldmoden endnu. 1975erne har, ligesom visse tidligere årgange, ufattelige mængder af tannin i sig og stor struktur.
Brane-Cantenac 1975 blev smagt over fire dage (!) og tanninen og strukturen slap aldrig sit greb.
Det gjorde frugten heldigvis heller ikke. Det var ikke en stor, kompleks oplevelse, med mange forskellige komponenter og deres indvirkning på paletten, men en forholdsvis enkel vin, der nok ikke levede op til 2.Cru-status’en, men alligevel leverede en god Bordeaux-oplevelse.
Når det så er sagt, så er spørgsmålet ikke om der ligger mere og venter her? For den store struktur og tydelige tannin vil åbne for vinens dybde, når de slipper grebet. En vin, hvis udvikling bliver spændende at følge i fremtiden.
Points: 89+
Omtalt i denne artikel:
Château Brane-Cantenac, Margaux, Bordeaux: