Vindiktatorens Avis📰Le Tour du Vin🍷

Vestlig civilisation. Jødisk-kristen tradition✝️✡️.

Seneste indlæg

17.januar 2026- del 1: København: Verdenssituationen: Trump’s store Iran-svigt? Eller en strategisk pause?


Foto: Udenfor Københavns Domkirke lørdag 17.januar 2026. Billede taget af Vindiktatoren.

“Hvis præstestyret myrder demonstranter, så kan den iranske befolkning regne med vores hjælp. Vi er “locked and loaded!”

Måske var det disse, af mig til dansk, tilnærmede ord fra Donald Trump, der fik hundredetusindevis af demokratisk indstillede iranere, der ikke føler at islam er en del af deres identitet, til at strømme ud på gaderne i protest mod mullahdiktaturet i Teheran.

Ikke desto mindre lader det nu til, flere uger senere, og vel at mærke tusindevis af ofre senere, at USA har besluttet sig til ikke at gribe ind til fordel for den iranske befolkning, i et løftebrud, der kommer til at genlyde med tusinddobbelt ekko gennem eftertiden, hvis mullahdiktaturet nu bliver siddende som følge af Trumps, og USAs passivitet. Ifølge Trump er det ovenikøbet ham selv, der har “overtalt” ham til ikke at gribe ind (Israel Hayom):

Trump: ‘I decided not to strike Iran. I convinced myself’

På JNS har chefredaktør Jonathan S Tobin skrevet en kommentar, der tyder på at også i Israel har man mistet noget af tilliden til at Trump vil gøre det rigtige i forhold til Israel og dets naboer. Læs eksempelvis kommentaren fra Tobin herunder og man får straks indtryk af en opfattelse af et tillidssvigt og en politisk kursændring fra Trump, i klasse med de enorme svigt fra tidligere demokratiske præsidenter som Jimmy Carter og Barack Obama, som kan blive direkte farlig for Israel. I denne artikel handler det også om præsidentens håbløse og naive “fredsplan” for Gaza, som er fyldt med islamistisk indflydelse:

Trump deserves ‘trust’ on Gaza and Iran, not blind faith – JNS.org

I Israel Hayom har David M Weinberg skrevet en voldsomt syrlig kommentar til Vestens passivitet i forhold til undertrykkelsen i Iran:

Drunk on Jew-hatred and hatred of the West

Ifølge det dybt utroværdige og propagandistiske New York Times (som jeg simpelthen ikke gider at linke til!) er det Israels premierminister Benjamin Netanyahu, der har overtalt Trump til ikke at gribe ind overfor Teheran. Lad os i så fald “fange bolden” fra NYT; hvorfor skulle Netanyahu være kommet med en sådan opfordring? Er han interesseret i status quo? Det er næppe tilfældet. Det iranske mullahdiktaturs opførsel er mere og mere vanvittigt, paranoidt og ekstremt voldeligt, både internt og eksternt. Er det ikke på tide at man hjælper den undertrykte iranske befolkning med at komme af med deres undertrykkere? Nogle gange er tingene altså bare, som de ser ud.

Hvis det virkelig er Trump’s nye politik ikke at ville gribe ind, uanset hvad- hvad står så bag ved dette?

Jeg gætter på at den Israel-fjendtlige del af Trump’s kabinet- for sådan en findes- den, der er påvirket af den svinske løgner og Israelofob Tucker Carlson (jeg har ganske enkelt intet tilovers for den mand), der er gode venner med vicepræsident JD Vance- har fået overbevist Trump om at et indgreb er en dårlig idé. At det ikke er “America First” og andre ting i dén dur. Hvis vi altså ser på en ny virkelighed, hvor Trump har ændret sin Mellemøst-politik i mere islamofil retning.

MEN- en anden forklaring kan være at Trump har efterretninger der peger i retning af at den iranske befolkning selv er i stand til at vælte regimet!

Jeg synes bare ikke at det, jeg har læst om dén mulighed, fra israelske kilder, tyder på at det skulle være tilfældet. Men for nogle få dage siden påstod den tyske forbundskansler Friedrich Merz rent faktisk at “regimet lever på sine sidste dage”.

Hvad har fået ham til at tro det? Der må jo være en baggrund for den udtalelse.

Jeg håber og beder til at Merz får ret. For det vil være en fantastisk velsignelse for både Mellemøsten og hele verden at få et Iran tilbage, som vil være en positiv faktor i regionen.

Andre vinkler fanges i denne artikel af Ariel Kahana i Israel Hayom; Kahana har formentlig ret i at Trump’s trussel mod mullahdiktaturet/løfte til befolkningen i Iran står ved magt, men at Trump, USA og andre ser tiden an lidt længere. Læg mærke til formuelringen “apparent climbdown”; for det er lige netop det, vi ser- et tilsyneladende tilbagetog, som Trump har excelleret i flere gange før:

Who is behind Trump’s apparent climbdown on Iran?

Blandt eksil-iranere er stemningen mere fokuseret på at der helst skal gøres noget nu. Dr. Saeed Ghasseminejad opfordrer i Israel Hayom meget direkte Israel til at gribe ind- nu:

Iran Protests: Exile Urges Israel to Act as Regime Kills 12,000 | Israel Hayom

Og i Israel365 har man en artikel med Marziyeh Amirizadeh, eksil-iraneren, der sad dødsdømt i Evin-fængslet for den forbrydelse at konvertere til kristendommen- og hun lægger ikke fingre imellem. Der skal handles nu, for situationen i Iran er værre end nogensinde, siger hun:

Iran past, present, and future: a conversation with Marziyeh Amirizadeh – Israel365 News

Jeg vil opfordre læserne til at håbe på og bede til det bedste for Iran. Dét er min udtalelse denne lørdag- i modsætning til de rædselsfulde danske biskopper, der i denne uge igen spillede med på nyeste modebølge og syntes at de skulle komme med en udtalelse i anledning af det, som de åbenbart anser for at være nutidens største emne; Grønland.

En “konflikt”, der indtil har krævet 0 dødsofre og 0 sårede. Ikke ét ord om Iran fra biskopperne! Ikke et eneste ord om et land, hvor det muslimske diktatur myrder løs på sin egen befolkning! Men i juni sidste år havde man travlt med at fordømme Israel og danske zionister, ligesom man har haft travlt med at fordømme både højreorienterede og “uvaccinerede” (Kan I huske hetzen? det taler folk ikke gerne om mere, hvad?!), igennem de sidste 5-7 år.

Jeg vil gerne her opfordre samtlige danske biskopper til at træde tilbage. I er ikke værdige til at repræsentere den danske kirke. Der er brug for nye kræfter, for at sige det mildt!

Med velsignelser og hilsener

Vindiktatoren