Foto: Affotografering af Vin For Begyndere og Øvede’s podcast-afsnit fra 3.juli 2025 om danske mousserende vine.
Jeg har slet ikke fået anbefalet dette afsnit af Vin For Begyndere og Øvede med René Langdahl og Jonas Landin, så det er på høje tid.
“Danske mousserende vine”-afsnittet, fra 3.juli 2025, er en milepæl. Ikke så meget på grund af Langdahl og Landin’s oratoriske og analytiske evner, som ellers er fremragende. Nej, grunden til at jeg fremhæver dette afsnit, er simpelthen at det handler om danske vine. Og det er ikke historien om glade danske amatører, der hygger sig med lidt eksperimental-vindyrkning i fritiden, ved siden af deres hovedbeskæftigelse. For sagen er den at for de vinmagere, Langdahl og Landin beskæftiger sig med i denne podcast, så ER vinproduktion hovedbeskæftigelsen. Og vinene, som udsendelsen handler om, er fremragende. Især afslutningen, med beskrivelsen af først og fremmest storskalaen af Ørnberg Vin’s produktion og følelsen af kvalitet, der strømmer ud fra de store, vidt udstrakte og særdeles velplejede vinmarker, der kigger ud mod havet, er meget malende.
Dansk vin er efterhånden nået til et stadie, hvor det skal tages alvorligt og hvor vinene har vundet adskillige priser, både nationalt og internationalt. Danmark excellerer især i hvidvinsproduktion- og i produktion af mousserende vine. Og kvalitetsniveauet er eksploderet, især over de seneste 10-15 år. Derfor er det en god idé at lytte til dette afsnit af Langdahl og Landin, når de smager sig igennem udvalgte danske mousserende vine. Jeg linker herunder til podcast-afsnittet (Apple):







