Vindiktatorens Avis📰Le Tour du Vin🍷

Vestlig civilisation. Jødisk-kristen tradition✝️✡️.

Seneste indlæg

9.februar 2026: København: Vindiktatorens Mandagskommentar: Superbowl og højmesse i Garnisonskirken, med præstens bizarre historie-“omskrivning”


Foto: Garnisonskirken, København, 8.februar 2026. Billede taget af Vindiktatoren. Stedet, hvor jeg var vidne til endnu en bizar kirkebegivenhed i Folkekirken.

Endnu en gang ramte jeg helt ved siden af i mine gæt på udfald af NFL-kampe, denne gang selveste Superbowl 60, hvor jeg gættede på at New England Patriots ville vinde kampen. Det gæt forekom nærmest grinagtigt forkert allerede efter få sekunders spil, hvor det stod klart at Patriots ikke ville få et ben til jorden. Seattle Seahawks fejede nærmest bane med de i denne sæson ellers så suveræne Patriots og de 13 points, som holdet scorede, forekom som trøstescoringer, som de allernådigst fik lov til at sætte på tavlen af Seahawks, der fik eftertrykkelig revanche for 2015-finalen, hvor Pete Carroll kort før tid bare skulle have sagt “Give the ball to Marshawn” til Russell Wilson, for at have sikret Seattle Superbowltitlen for anden gang, også i en kamp mod Patriots. I stedet endte det med et pass-call, en interception af Malcolm Butler- og en ny Patriots-titel. Jeg har en fornemmelse af at Seahawks-fans er rigtig glade for at netop dén finale blev hævnet igår, på særdeles overbevisende manér. Tillykke til Seattle!

Af andre nylige begivenheder, som jeg har været vidne til, er gårsdagens bizarre oplevelse i Garnisonskirken nok en af de underligste. Vi er åbenbart kommet til det punkt, hvor der udøves voldsom selvcensur og ligefrem historieomskrivning i Folkekirken, for ikke at bringe sig selv og andre i fare for voldelige, islamistiske angreb. Det er sådan, jeg fortolker Jacob Ørsteds prædiken i Garnisonskirken på Sankt Annæ Plads, hvor man, som sædvanlig, først skulle høre dagens bibeltekst, den om sædemanden fra Markusevangeliet, omskrevet til et nutidigt dansk helteepos, selvfølgelig med den islamofile og massindvandringsvenlige danske udenrigsminister, hvis navn jeg ikke gider at nævne, i hovedrollen som helt og manden, der stod op mod den ugudelige amerikanske præsident. Her er teksten, taget fra Bibelselskabets hjemmeside:

Markusevangeliet Kapitel 4

Det var den tekst, som Ørsted fik forvandlet til en historie om “vores piberygende udenrigsminister”, som han kaldte ham (hvilken relevans har det andet end at distrahere fra hans katastrofale politik som minister?) der stillede sig op, som et sennepsfrø, og voksede i statur, mod Trump.. 🙄 Det eneste positive var at Ørsted havde glemt navnet på udenrigsministeren. Men en ivrig kvindelig tilhører nede blandt kirkegængerne fik desværre, med begejstring i stemmen, mindet os alle sammen om det..

Det næste, der skete, var endnu mere bizart. Man har efterhånden vænnet sig til at kendsgerninger omskrives og udviskes i den danske folkekirke, men det her var nok det, jeg ville kalde for en nærmest ekstrem historieomskrivning- for at sige det mildt og undgå ordet “historieforfalskning”.

Først bad Ørsted for at krigen i Ukraine måtte slutte, Meget forståeligt. Det næste, han sagde, var så tydeligt præget af frygt, at man sad og blev nærmest rasende over at det resulterede i en historieomskrivning. Han kaldte det islamiske mullahdiktaturs undertrykkelse af og massemord på befolkningen, og nedtrampning af folkeopstanden, for “Borgerkrigen i Iran”!!

Der er ingen “borgerkrig” i Iran! Der er et rædselsfuldt, ekstremt islamisk diktatur, Ørsted! Kan du ikke engang få dig selv til at kalde tingene ved deres rette navn, af frygt for at blive upopulær?? Eller er det frygten for at folk, der har været til højmesse i Garnisonskirken og hørt dig prædike (som mig), skal gå hen og videreformidle det talte ord, med risiko for at herboende, voldelige mullahdiktatur-støttende iranere skulle gå hen og kalde dig for “islamofob”, med mulige jobmæssige konsekvenser?

Jeg gætter på det sidste. For Danmark er ikke længere en kristen nation. Vi er “multikulturelle”. Og islam har åbenbart, allerede nu, så meget indflydelse i det danske samfund at det rent faktisk er på tide at overveje, hvilke forholdsregler, der kan/skal tages, for at stoppe flodbølgen. Ellers fortsætter kujoneriet og vejen ned i islamiseringen!

Jeg husker tydeligt min ankomst og exit fra Garnisonskirken igår. Det virkede som om Ørsted vidste, hvem jeg var, og så lidt nervøs og ubekvem ud, både ved min ankomst og udgang. Forhåbentlig fejlfortolker jeg ham, men det så sådan ud. Jeg kan forestille mig at han også kender til hetzen mod kristne zionister fra de danske biskoppers side og også er bange for at skulle komme ind på det emne. Ligesom alle andre præster. Men sagen er den at det er kirken, der har taget en ekstrem kurs og at det ikke er mig og andre zionister, der er problemet. Man kan ikke tage og skære 77% af Bibelens indhold, inklusive løftet til jøderne, ud af kristendommen, og så tro at man bare kan køre videre med det, og så ellers forholde sig afvisende til de mange danske kristne, der ikke har svigtet jøderne.

Hvor skal det her ende? Jeg frygter det værste, må jeg indrømme. Men under alle omstændigheder så vil jeg ende denne Mandagskommentar med følgende:

Herren velsigne jer og bevare jer

Herren lade sit ansigt lyse over jer og være jer nådig

Herren løfte sit åsyn på jer og give jer fred!