Vindiktatorens Avis📰Le Tour du Vin🍷

Vestlig civilisation. Jødisk-kristen tradition✝️✡️.

Seneste indlæg

14.marts 2026: Gammel Mønt, København: Livesmagning 63: Château Fontarney 2020, Margaux 🍷


Foto: Château Fontarney 2020, Margaux, Bordeaux, i glasset. Kjær & Sommerfeldt Vinbar, Gammel Mønt, København. 14.marts 2026. Billede taget af Vindiktatoren.

——————————-

Velkommen til Livesmagning nr 63 her i Vindiktatorens Avis. Emnet er denne gang Château Fontarney, en af de bedste andenvine i Bordeaux, i årgang 2020, fra 3.Grand Cru Classé-slottet Desmirail.

Château Fontarney 2020

Margaux

Bordeaux rød

Alkohol: 13,0%

Mørkerød til kanten. Stor, flot næse med jordbær, vilde skovbær; umiddelbart meget åben. Der er lidt røgede toner og en nærmest inæsefaldende friskhed over duften. Jeg synes også at kunne konstatere frisk stenbrud og en typisk jord-faktor, meget Margaux-typisk.

På paletten; ret åben, tanniner i baggrunden; det er det første, man lægger mærke til. Og så denne “flashy”, lækre, udadvendte komponent. Stor frygttilstedeværelse på paletten, dog med en fin underliggende struktur.
Der er en ret høj, forfriskende syre, som understøtter dybden. Man har også en gennemtrængende og let grønkrydret tone, sammen med en lille spids lakrids. Midterpaletten er temmelig lang, frisk, frugtig, og dyb. Der går nu en underliggende tør, tannisk tone igennem denne fase, så man kan her konstatere at vi altså har en del tannin, den er bare godt integreret og lidt diskret.
Vi er nu ca en halv time inde i smagningen og fornemmer jeg lidt indkommende nedlukning? Vinen er dog stadig meget åben og charmerende.
Efter en lille smagepause synes jeg nu at kunne detektere lidt mere nedlukning og tanniner mærkes nu klart på tungen.
Eftersmagen er lang og hænger ved i ganen med sin frugt, friskhed og nu også tanninen.
Alkoholen er nede på 13,0% og det synes jeg også, man kan mærke- altså at alkoholen er lav.Endnu en positiv faktor.
Efter ca en times smagning forekommer vinen stadigvæk ret åben og i fremragende balance. Det er endnu en flot årgang fra Fontarney og jeg synes bare at blive bekræftet i at det her er en af de bedste Bordeaux-andenvine. Om 5-10 år kommer den til at imponere endnu mere end nu.
Jeg vender tilbage om lidt med en dom og pointsangivelse.


Konklusionen her er at denne middelfyldige, klassiske Margaux leverer på et højt plan igen. Der er en underliggende, mineralsk renhed i vinen, hvor dybden opererer- og det gør den godt.
Man må så også konstatere at lige nu arbejder tanninen ekstra meget på at bedøve min tunge! 😆. Jeg tror tanninniveauet her er ganske højt, men vinen charmerer alligevel temmelig kraftigt, på trods af sin ungdom.
Points: 90+

Omtalt i denne artikel:

Château Desmirail, Margaux, Bordeaux:

Château Desmirail – Grand Cru Classé in 1855 – Margaux