Vindiktatorens Avis📰Le Tour du Vin🍷

Vestlig civilisation. Jødisk-kristen tradition✝️✡️.

Seneste indlæg

29.april 2026: København: To Store Bededags-gudstjenester torsdag 30.april i to “oprører”-kirker i København! 🙏📰


Foto: Garnisonskirken, København, Påskemandag 6.april 2026. Billede taget af Vindiktatoren.

I morgen er det Store Bededag!!!

Nåh nej.. denne traditionelle kristne dag er jo blevet afskaffet af tilsyneladende anti-kristne politikere og indgår nu ikke længere i kirkekalenderen.

Eller gør den alligevel? I Marmorkirken i søndags gjorde Mikkel Wold ihvertfald opmærksom på at Marmorkirken var åben torsdag og at man altid kunne komme ind og holde sin egen andagt. Det er jo fint og sympatisk. Men hvis man nu godt kunne tænke sig lidt mere “oprør” og noget, der går direkte imod politikernes ønsker?

Så bruger man lidt tid på at kigge på om der er nogle kirker, der, på trods af de nye, Store Bededags-løse tider, alligevel holder højmesser torsdag. Og det er der faktisk. Jeg har fundet to- men der kan muligvis være flere. Nu vil jeg så omtale de to, jeg har fundet; den første er:

GARNISONSKIRKEN, KØBENHAVN!!

Garnisonskirken i det centrale København, tæt ved Kongens Nytorv, holder simpelthen fuld gudstjeneste i morgen kl 17.00 ved Jacob Ørsted. Et stærkt initiativ, der fortjener omtale her i avisen. Og jeg linker til yderligere informationer via Garnisonskirkens hjemmeside, her:

Gudstjenester – Garnisonskirken

Nu vi er ved selve dagen, så vil jeg også lige gengive dagens bibeltekst til Bededag, fra Bibelselskabet:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!«
 Matthæusevangeliet 7,7-14

Og nu til den anden “oprørerkirke” torsdag aften. Og det er:

ORDRUP KIRKE!! Altså den i Ordrup/Charlottenlund, ikke den i Nordvestsjælland.

Her afholder man aftengudstjeneste 30.april kl 19.00 og det bliver ved Jens Bærentzen. Jeg linker til Ordrup Kirkes hjemmeside med omtalen af gudstjenesten, her:

Bededagsaften ved Jens Bærentzen | Ordrup Kirke

Stærkt at se at der stadig er modstandskraft i den danske folkekirke! 🙏 Thumbs-up herfra!