Vindiktatorens Avis📰Le Tour du Vin🍷

Vestlig civilisation. Jødisk-kristen tradition✝️✡️.

Seneste indlæg

3.maj 2026: Holmens Kirke, København: Søndagshøjmesserapport


Foto: Holmens Kirke, København, 3.maj 2026. Stedet for dagens søndagshøjmesserapport. Billede taget af Vindiktatoren.

Velkommen til søndagens højmesserapport, hvor Vindiktatoren var taget til selveste Holmens Kirke i det centrale København, for at høre Marie Ørgaard prædike.

Der blev forøvrigt spillet Grieg, både som intro, motet og extro. Og lad os lige kigge på dagens tekster denne 4.Søndag efter Påske, fra Bibelselskabet. De inkluderer blandt andet Saulus vandring mod Damaskus og Johannesevangeliets kapitel 8, 28-36, hvor Jesus taler med de troende jøder. Læs teksterne her:

4. s. efter påske fra anden række | Bibelselskabet

Salmerne denne søndag var følgende:

Salme 736 – “Den mørke nat forgangen er” – Hans Christensen Sthen 1589, bearbejdet 1859 – melodi August Winding 1874.

Salme 29 – “Spænd os over dit himmelspejl” – Leif Rasmussen 1988- melodi Hans Holm 1988.

Salme 674 – “Sov sødt, barnlille” – NFS Grundtvig 1844, 1850 og 1864, bearbejdet 1872. Melodi Thomas Laub 1915.

Salme 192 – “Hil dig, frelser og forsoner” – Arnulf af Louvain før 1250 og NFS Grundtvig 1837 – melodi C Chr Hoffman 1878 og Thomas Laub omkring 1890.

Salme 249 – “Hvad er det at møde den opstandne mester i live igen” – Hans Anker Jørgensen 2000 – melodi Bernhard Christensen 1965

Salme 52 – “Du Herre Krist, min frelser est” – Hans Christensen Sthen 1588 – Fr Hammerich 1850 – melodi Johann Rhau 1589, Mainz 1605, A P Berggreen 1852.

Der var barnedåb og en lille pige ved navn Vespa blev døbt.

Måske har Marie Ørgaard set lidt for mange James Bond-film, for efter dåben kom hun til at sige Vesper om pigebarnet; det rettede hun dog hurtigt. Det var i det hele taget en lidt sjov dåb, for den lille dåbspige imponerede ved, under Marie Ørgaards håndspålæggelse, lige efter selve dåben, at gribe temmelig godt fat i Ørgaards arm😆med et stort smil.

Men tilbage til selve højmessen, hvor det handlede om en af de svære tekster i kirkeåret. Her kom Marie Ørgaard ind på både indre konflikter og globale konflikter- og hvad Jesus mente med den “sandhed”, han talte om i Johannes 8. Hun talte også om den “frihed”, som Jesus taler om i citatet “Sandheden skal sætte jer fri” og det var i det hele taget en ret lang og grundig prædiken, hvor hun, som sædvanlig, med sin evne til at oversætte Bibelen til en slags analyse af nutiden, også nævnede alle de fantastiske fremskridt, menneskeheden trods alt har produceret i nyere tid. Og her stillede hun så spørgsmålet om hvordan vi dog skulle have brug for Jesus, når vi helt af os selv havde skabt disse ting.

Det spørgsmål besvarede hun også selv ved at forklare, hvad det lige var, Jesus mente med det, han sagde til jøderne den dag. Nemlig det med syndens trælleri og hvordan Sønnen havde gjort både jøderne og os alle frie.

En glimrende sammenbundet og sammenhængende prædiken, efter min mening. Men jeg vil også gerne her og nu opfordre læserne til at gå i kirke og selv opleve stemningen, prædikenerne og liturgien i en højmesse. Det hele er en åndelig oplevelse og verden bliver et større og bedre sted. I promise!

Hov, jeg må ikke glemme min egen udgave af Velsignelsen. Den får I her:

Herren velsigne dig og bevare dig

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig

Herren løfte sit åsyn mod dig og give dig fred

Har Habayit Beyadenu

Omtalt i denne artikel:

Holmens Kirke, København:

Holmens Kirke | Holmens Kirke