Foto: Flaskelampe. Sælges blandt andet i Bauhaus. Billede taget af Vindiktatoren.
Det er altså ret fedt med sådan en flaskelampe. En lille hætte med en vinprop, og så sætter man den bare ned i en flaske af eget valg. Vupti- flaskelampe!
Og når man, som jeg, har “en del” historiske, berømte, tomme flasker stående i sit hjem til udstilling, så er der også en del at vælge imellem, når man vil skabe hyggenygge-vinstemning. Sådan en Château Latour 1982-flaskelampe ser total feelgood ud om aftenen! 🤗🍷Det her var en fantastisk, legendarisk rødvin, som jeg konsumerede Nytårsaften 2005/2006 med min far i Nordsjælland; og allerede da jeg satte næsen til flasken efter at have trukket proppen op, tænkte jeg: “100 points!”. Det var også nøjagtig det antal points, jeg endte med at give vinen den aften! Læs forøvrigt min artikel om Nytårsaften 2005 i her i avisen, herunder:
Nå, men jeg satte mig jo ned for at skrive en mandagskommentar. Sagen er bare den at hvis jeg giver mig til at kommentere på verdenssituationen, eller bestemte situationer, er det i øjeblikket sådan at den givne kommentar i mange tilfælde vil være uddateret om max en uge. I stedet er man nødt til at prøve at se frem i tiden. Og her er mit bud på, hvor langt, man skal se frem:
Helt nøjagtigt til efter den 4.juli og formentlig også til efter VM i fodbold i USA er slut.
Hvorfor det? Fordi vi åbenbart skal have fejringen af USAs 250-års fødselsdag og have VM-finalen i fodbold overstået, før præsident Donald Trump muligvis igen vil begynde rent faktisk at begive sig ud i handlinger, der kan have en reel effekt.
Det virker på mig, som om VM i fodbold og især fejringen af USAs store kvarttusindeårs-dag, som erkendt også er en stor begivenhed, er vigtigere for både præsident Trump og andre amerikanske ledere, end de reelle og store problemer og krige, verden står i, og som ikke kommer til at gå væk foreløbig. Man spørger sig selv, hvis jeg altså har ret i denne teori- og det håber jeg ikke- om vi overhovedet har råd og tid til disse pauser i den konflikt, som verden står i. Og om realiteterne ikke kommer til at overhale ønsketænkningen fra især den nu igen stærkt fredssøgende præsident Trump, indenom. Begivenhederne i Mellemøsten kan hurtigt accelerere, som vi så det i weekenden. Denne gang fik Trump sat en midlertidig stopper for yderligere krigshandlinger, men hvor længe holder det?
Og er det overhovedet en holdbar filosofi at tro på at alting ordner sig og at alle mennesker i den sidste ende vil have fred og fordragelighed?
Noget tyder på at svaret kan være nej. Og vi er nødt til at droppe drømmeverdenen og prøve at forholde os til realiteterne, i stedet for at leve i en eller anden “vision” om en bedre verden, hvor vi tror, alle vil hen. I stedet skal vi her i Vesten finde tilbage til de jødisk-kristne principper, som vore samfund byggede på, før de blev overtaget af det vanvid, der har invaderet os. Ellers er alle initiativer til at redde den vestlige verden ligegyldige. Det er egentlig meget enkelt. Jeg må indrømme at jeg simpelthen ikke kan overskue at beskæftige mig med det hele i øjeblikket. Til gengæld kan jeg love læserne een eneste ting: Nemlig at der vil der komme yderligere vinsmagningsartikler i denne uge i avisen her, og jeg satser også på en livesmagning denne uge. Naturligvis vil jeg også komme så hurtigt som muligt ud med eventuelle store danske og/eller internationale vinsamfundsnyheder, hvis/når de indtræffer. Og i skarp modsætning til politikerne vil jeg til gengæld holde løfterne!