Vindiktatorens Avis📰Le Tour du Vin🍷

vindiktatoren.dk🍷letourduvin.dk🍷Vestlig civilisation✝️✡️ Jødisk-kristen tradition

Seneste indlæg

20.juni 2026: Rosenborggade, København: Fremragende kvalitetsvine smagt hos Kaffe-Thé-Vinkælderen


Foto: Château Régusse rosé 2025, Pierrevert, Provence, i glasset. Kaffe-Thé-Vinkælderen, Rosenborggade, København, lørdag 20.juni 2026. Billede taget af Vindiktatoren.

Denne artikel er skrevet søndag 28.juni 2026. Selve smagebegivenheden fandt sted lørdag 20.juni 2026.

Jeg har- igen- været syg hele den forgangne uge og har ikke fået smagt noget vin. På en eller anden måde fik jeg åbenbart siddet et forkert sted med for meget træk, lørdag 20.juni, for da jeg vågnede søndag den 21., kunne jeg mærke at en indkommende halsbetændelse var en kendsgerning. Og den har plaget mig siden. Det er en helt underlig følelse at gå rundt med en typisk vintersygdom i en så varm sommer, som vi har nu.

Men før jeg blev syg, fik jeg i det mindste smagt nogle kvalitetsvine på den åbenbart så skæbnesvangre lørdag den 20.juni. Det foregik i Rosenborggade hos Kaffe-Thé-Vinkælderen, hvor den stod på to hvidvine og en rosé. Og alle tre vine var virkelig fremragende. Her kommer mine korte anmeldelser af dem:

Første vin til smagning var en klassisk Pouilly-Fumé; et perfekt valg til det varme vejr, som allerede 20.juni havde sænket sig som en klam dyne over Danmark:

Serge Dagueneau 

Pouilly-Fumé “Tradition” 2024

Loire hvid 

Alkohol: 12,5% 

Herligt med en Pouilly-Fumé på denne varme sommerlørdag. Lysgylden. Flot, sprød forfriskende syrlighed. Subtile hints af grønne æbler, citrus/lime-toner og en bagvedliggende mineralitet. Rigtig god balance og med 12.5% alkohol. 

Points: 89 

På kortet denne lørdag i Rosenborggade var også en klassisk østrigsk Grüner Veltliner. Og hvor mange Veltlinere ofte er glimrende, men måske ikke helt oppe på “outstanding”-niveau, så var det bestemt ikke tilfældet her!

Grüber Röschitz 

Grüner Veltliner 2025

Weinviertel hvid 

Østrig 

Alkohol: 12,0%

Lige så lysgylden som Fumé’en. Og så sad jeg ellers gradvist og blev mere og mere imponeret af denne Grüner, med en ret stor, frisk og udtryksfuld “næse” med citrus og litchifrugter og lidt grønne, friske, syrlige æbler på både duft og på den meget udtryksfulde palette, hvor vinen excellerede med stort grip og fin længde, samt en bagvedliggende mineralsk struktur. Meget flot Grüner! 

Points: 90 

Det er sjældent at jeg drikker rosé. Og denne her var ovenikøbet ikke helt tør. Det er ellers den stil, jeg foretrækker. Men alligevel var det nemt at erkende at denne rosé havde noget specielt over sig.

Château Régusse rosé 2025 

Pierrevert 

Provence 

Alkohol: 12,5% 

Klassisk lys/bleg Provence-rosé farve fra denne fremragende appellation, med marker beliggende i 424 meters højde i Pierrevert. 

Subtil og mild, med duft og smag af lyserøde frugter som jordbær og hindbær og hvide blomster. Der var også en følelse af en vis restsødme, hvilket ærgrede mig lidt. Jeg ville gerne have haft en knastør, hvinende syrlig oplevelse her😆😆Men som sådan var det en herlig rosé, fordi den føltes rig og venlig, med en bred smagepalette og et godt grip. 

Points: 89

Omtalt i denne artikel:

Kaffe-Thé-Vinkælderen, Rosenborggade, København:

Kaffe · The · Vinkælderen

Domaine Serge Dagueneau & Filles, Loire:

Pouilly Fumé – Domaine Serge Dagueneau & Filles

Weingut Grüber Röschitz, Weinviertel, Østrig:

GRUBER RÖSCHITZ

Domaine de Régusse, Pierrevert, Provence:

Domaine Régusse wine estate located in Pierrevert – Régusse AOP and IGP wines