Foto: Elizabeth Schneider’s “Wine For Normal People”-podcast, screenshot. Billede taget af Vindiktatoren 23.juli 2026.
Så er det på tide med nogle vinpodcastanbefalinger! Og i den unge Elizabeth Schneider’s serie om vinlegender, altså en serie om mennesker, der har gjort noget meget betydningsfuldt for vinindustrien eller udviklingen af vinproduktionen eller lignende, er Schneider nu nået frem til André Tchelistcheff; en mand, der havde kolossal indflydelse på vindyrkning og vinproduktionsfilosofien i USA. Endnu et spændende afsnit om en vinlegende, eller vin-helt, om man vil. Man kan lytte det her via Schneider’s egen hjemmeside eller finde podcasten via AppStore, men her linker jeg til Schneider’s hjemmeside:
Ep 612: Wine Legends – André Tchelistcheff, The Father of American Wine – Wine For Normal People
I Danmark er René Langdahl Jørgensen og Jonas Landin gået igang med nogle meget interessante emner. Makkerparret har lavet en miniserie på to afsnit om “Vin i litteraturen”, med både fokus på klassiske/historiske forfattere og nyere forfattere. Jeg linker til de to afsnit herunder:
Vin i litteraturen 1:2 – Homer…–Vin for begyndere – Apple Podcasts
Vin i litteraturen 2:2 – Bjørn…–Vin for begyndere – Apple Podcasts
Langdahl og Landin er så netop idag udkommet med endnu et meget interessant afsnit. Det handler nemlig om den danske vinhøst 2025!
Man har igennem tiden hørt så meget om høsten i Bordeaux, Bourgogne, Rhône, Piemonte, Rioja osv. Men hvad med Danmark? Nu får vi endelig en timelang udsendelse om vinhøsten i Danmark i 2025, hårdt tiltrængt og meget spændende. Lyt til afsnittet her:
Dansk vinhøst 2025 – Hvordan v…–Vin for begyndere – Apple Podcasts







