Foto: Vindiktatoren læser det nye nummer af Decanter på Café Kaffeblomsten, Espergærde Center, 22.juli 2026. Billede taget af Vindiktatoren.
Denne søndagskommentar fra mig bliver en “lidt af hvert”-artikel med kommentarer og observationer fra de seneste uger. Først de dårlige nyheder: Iran-krigen og situationen i Mellemøsten er ikke en midlertidig tilstand. Tværtimod. Det er en permanent krise, der formentlig vil blive ved med at eksistere, lige så længe islam eksisterer. Og det iranske koran-mullahdiktatur har stor international støtte fra Rusland, Kina, Nordkorea, EU og det Demokratiske Parti i USA. Hvis man ser bort fra erklæringer og tomme ord, så har disse lande og institutioner valgt side til fordel for mullahdiktaturet. Visse af EUs lande er ovenikøbet særdeles partisanske, optræder særdeles ivrigt på mullahdiktaturets side og ønsker direkte at bekrige Israel, som jo er mullahdiktaturets hovedfjende.
Med en sådan femtekolonnevirksomhed indenfor den såkaldte “vestlige” verden (der desværre forlængst har opgivet sine principper, religion og kultur) er det vel ikke nødvendigt med fjender. Vesten er i færd med aktivt at selvdestruere og overlade fremtiden til Europas nye, fremadstormende ideologi og religion, islam, der allerede dominerer store dele af kontinentet, både kulturelt og demografisk. Det er en faktor, der spiller med i kampen om hvordan den kommende verden skal se ud. Og lige nu må jeg bare sige, med en nærmest britisk form for underdrivelse, at det “ser ikke så godt ud” for de tidligere vestlige principper, der ellers har gjort Vesten og Vesteuropa til det billede på fremgang, som kontinentet har været siden især 2.verdenskrigs slutning. Men Europa har tabt bolden og sparket den væk, for at sige det med en upassende og usmagelig sportsvending. Hvis ikke Europa finder sig selv igen, står vi overfor endnu en gigantisk europæisk krig, som allerede er godt i gang i Ukraine, men som vil udvikle og sprede sig til Vesteuropa i form af en borgerkrig, som det store og voksende muslimske befolkningssegment kan udnytte.
Hvis ikke tingene ændrer sig særdeles drastisk er min forudsigelse en kaotisk, tyrannisk, voldelig og anarkastisk nær fremtid for Europa (der er allerede kraftige tendenser til denne tilstand) og en situation, der vil komme til at minde kraftigt om Libanons nuværende situation. Her skal man bare gange med 10.000 og så har man et billede af det kaos, der kommer..
Forræderiet mod egen kultur, religion og menneskerettighedsprincipper er især den økonomiske, kulturelle og toneangivende elites værk. Outsourcing og globalisme er blevet brugt som nedrivningsredskaber til at ødelægge de principper, Vesten byggede på, til fordel for en koncentration af magten, der nu tilhører en meget lille, lukket kreds af “urørlige”, der flyder ovenpå uanset verdens omstændigheder.
Tidligere værdier som frihed, borgermedbestemmelse og muligheder i samfundet er blevet stærkt begrænsede. Mindre økonomisk bemidlede mennesker og den stærkt kritiserede ungdom, der generelt set får skylden for lidt af hvert, har ingen reel mulighed for adgang til ejerboligmarkedet med den kolossale inflation, der præger Vesten og Danmark, både indenfor de stærkt og kunstigt oppustede huspriser og den generelle og enorme fødevareinflation, der stadig præger Vesten. Situationen er dybt uholdbar og på et tidspunkt kommer regnskabet.
Nu til andre emner.
Tour de France er slut og for Danmarks vedkommende kan man fortsætte med at blive imponeret over det niveau, som de danske cykelhelte befinder sig på. Mads “P…star” Pedersens grønne trøje i Touren og hans etapesejr, samt Skjelmoses fremragende placering som nr 6 ville normalt, hvis vi stadig befandt os i 1990erne eller 1980erne, være nok til nærmest at hensætte nationen i en tilstand af begejstring. Den går ikke i 2026. Lige nu har jeg en fornemmelse af at der i stedet ude i landet, og hos dem, jeg har talt med om Touren, er en følelse af nærmest kolossal skuffelse. Pogacars og UAEs totale dominans, som jeg helt ærligt må indrømme også virker suspekt på mig, og Vingegaards særdeles kedelige exit, gjorde kampen om den gule trøje direkte uinteressant at følge, hvis man altså overhovedet kan tale om at der var en kamp. Evenepoel var langt, langt efter Pogacar og var uden chance. Er det også slut med Tour-sejre for Vingegaard? Noget kunne tyde på det, for lige så længe som UAE og Pogacar dominerer totalt, så vil der ingen spænding være. Og som sagt- det virker suspekt at Pogacar skulle være så meget stærkere. Især de sidste 3 år har været mystiske.
Points herfra til TV2-studiet efter Champs Elysées, hvor man serverede ægte champagne for Valgren, Cort og Asgreen. Og så var der fedt at høre Valgren med sin udmelding om at nu skulle han feste og have noget at drikke, hvorefter Moberg lige hældte et ekstra glas champagne op til ham😆😆👍Thumbs-up herfra!
Jeg læste Decanter’s Bordeaux 2025-årgangsrapport forleden. Decanter ser på den ene side ud til at mene at årgangen er den bedste siden 1990, som var en meget ensartet, højkvalitets- og harmonisk årgang i Bordeaux. Men så skriver de at årgangen byder på ret betydelige kvalitetsforskelle mellem slottene. Så er det jo netop ikke at sammenligne med 1990?!
Nå men det korte af det lange er at Decanter generelt set var begejstret for 2025-årgangen. Og det er jo en god nyhed, især i betragtning af at En Primeur-kampagnepriserne dernede fra har været klart lavere end 2024.
Og lige et lille preview til sidst: Jeg er i gang med at læse en bog om vinproduktion. Der kommer en artikel om den, når jeg har tygget mig igennem bogen, for den er ret teknisk og har nogle meget præcise formuleringer, som man lige skal vende i hovedet et par gange. Men når jeg er færdig med bogen, vil jeg fortælle om den.
Indenfor folkekirken i Danmark er der sket én eneste positiv udvikling, med Kathrine Lilleørs udmelding i søndags-Berlingeren, med hendes kommentar om at “Palæstina”-flaget var et dække for selvretfærdig aggression. Kort og kontant kommentar der af Lilleør, som hun naturligvis har ret i. Desværre ændrer det jo ikke den danske folkekirkes generelle, stærkt anti-israelske retning, men det er da forhåbentlig en begyndelse på en diskussion, der forhåbentlig kan føre til en stærkt nødvendig retningsændring på længere sigt. Og med den positive note vil jeg slutte denne Søndagskommentar, men selvfølgelig ikke før læserne er blevet velsignet herfra, med den særlige Vindiktator-velsignelse:
Herren velsigne dig og bevare dig
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig
Fred
Har Habayit Beyadenu