Foto: Château Septy 2017, Monbazillac, Bordeaux, i glasset. Vindiktatorens Bunker, København, 4.juli 2026, hvilket var den dato, jeg åbnede flasken (!) Billede taget af Vindiktatoren.
Man lægger måske mærke til den meget langstrakte datering på denne vinsmagning af den søde dessertvin Château Septy 2017 fra Monbazillac. Men det skyldes altså helt ekstraordinære omstændigheder, som jeg vil prøve at gøre rede for i den følgende historie om denne smagning.
Jeg købte vinen hos Kaffe-Thé-Vinkælderen i Rosenborggade, København, i juni. Nogle uger senere, den 4.juli, åbnede jeg vinen til smagning. Det foregik til en fremragende isdessert med en Hansen vanilleis, økologiske blåbær og vanillesauce🤗Virkelig lækkert! Måske var det også derfor, jeg blev så skuffet over Château Septy 2017 den aften.
For noget var galt. Jeg havde svært ved at sætte ord på, men det gik kort sagt ud på at flasken virkede “off”. Syren var svær at finde i vinen. Der var en underlig indelukket aroma og vinen virkede mut og ville ikke rigtig træde frem.
Jeg gensmagte dagen efter. Nøjagtig samme indtryk. Og på trods af at jeg vendte tilbage til vinen og smagningen varede to dage, var der ingen forbedring at fornemme. På et tidspunkt har jeg lagt flasken i køleskabet, nede i salatbakken- og glemt den.
For nogle dage siden kom jeg til at kigge i salatbakken, hvor der godt nok ikke ligger noget salat, men forskellige tuber med dressing og lignende. Og der kom jeg så pludselig i tanke om Château Septy 2017 og det faktum at der stadig var vin tilbage i flasken. Og tilfældigvis havde jeg planer om isdessert igår, den 26.juli. Det virkede passende lige at prøve at se om der var sket mirakler i mellemtiden. Og et mirakel var også, hvad der skulle til for at denne vin pludselig var genopstået, må jeg indrømme. Meget, meget usandsynligt i dette tilfælde.
Og ja, det er sikkert helt rigtigt. Sådan noget som at lade en vin ligge 22 døgn i køleskabet er det vel kun radikaliserede vinekstremister som mig, der kan finde på at eksperimentere med. Det var heller ikke ligefrem fordi jeg havde de store forventninger til vinen nu. Den havde ligget der, på bunden af salatskuffen i 22 døgn og var nu formentlig, med 99,9% sandsynlighed, gået til de evige vinmarker.
Men hvad skete der så rent faktisk?
Château Septy 2017
Monbazillac
Bordeaux sød
Alkohol: 12,5%
Let aldrende farve, med mørkegul/orange, næsten lysebrunlig tone. Ved smagningen den 4.-5.juli præsenterede denne vin sig slet ikke. Nu, her 22 dage senere og efter at have ligget i køleskabets salatrum med den originale prop i, piskede det pludselig op fra glasset med rig frugt, honning, sød appelsin, fin underliggende syrlighed og en let røget tone. Det var helt ufatteligt!
I smagen lækker syrlighed. En syrlighed, der var helt fraværende den 4.-5.juli! Frugten var flot og særdeles præsentabel, der var fin dybde og vinen sluttede stærkt af med intense, rige frugtnoter og honningsødme, sammen med den fremragende balancerende syre.
Hvordan kunne det her lade sig gøre?!! Nå, men det korte af det lange her:
Points: 90+
Med dette ufattelige comeback må jeg bare gætte. Måske var vinen lige ankommet fra Frankrig da jeg købte den hos Kaffe-Thé-Vinkælderen og led måske af “bottleshock”? Det virker nu usandsynligt at det skulle være tilfældet. Men jeg er da i dén grad glad for at jeg gemte resterne, lod vinen ligge i køleskabet og gav den chancen igen her i slutningen af måneden. Endnu en vin-mirakel var en realitet i Vindiktatorens vin-liv!!
Omtalt i denne artikel:
Château Septy, Monbazillac:
Jeg har ikke kunnet finde slottets hjemmeside på nettet.