Foto: Château Aqueria Tavel rosé 2023, Rhône, i glasset. Vindiktatorens Bunker, København, 15.august 2026. Billede taget af Vindiktatoren.
Velkommen til del 3 af Vindiktatorens Weekendberetning 15.-16.august 2026. Dette er del 3.
Mit besøg i Ordrup lørdag 15.august forløb naturligvis ikke uden et lille vinkøb. Og i betragtning af temperaturen, der igen var i midt-tyverne, så tænkte jeg at det ville være passende med en flaske rosé.
Der er rigtig mange roséer, der baserer sig på “Provence-formlen”; dvs den her lyselaksefarvede, blide og friske rosé, som alle efterhånden prøver at efterligne.
Men sådan er det ikke i Tavel. Her producerer man mørke, ret fyldige roséer med masser af “kød” og frugt på. Château Aquéria er en af dem. Og jeg var yderst tilfreds med at kunne finde netop denne rosé hos Holger denne lørdag. Det var straks basis for en lille smagning:
Château Aquéria Tavel rosé 2023
Tavel
Rhône rosé
Druesammensætning: Grenache – Clairette – Syrah (procentfordeling ikke nærmere angivet)
Alkohol: 14,0%
Som man nok også kan se på artikelbilledet er Tavel rosé altid ret mørk i farven, især i forhold til alle andre roséer, måske med undtagelse af visse koldklimaroséer, som f.eks. de danske. Jeg synes dog måske at farven på denne 2023er var lidt lysere end tidligere årgange af samme rosé, der har haft en endnu mørkere farve, nærmest i stil med jordbær (!)
Serveringstemperaturen var som udgangspunkt ca 10-12 grader, dvs lidt varmere end køleskabskold. Ch Aquéria anbefaler selv en temperatur på ca 12-14 grader, dvs i stil med hvid, fadlagret Bourgogne.
Duften er præget af en “kødfuld” stil, med en let hvidpeber-krydret næse. Man fornemmer tydelige røde frugter, men de dominerer ikke så meget som i tidligere årgange; der er mere syrlig friskhed over vinens udtryk i duften her og knap så meget frugtpræg. Dog tilstrækkelig til at man lægger mest mærke til frugten.
På paletten synes jeg også Aquéria 2023 er lidt anderledes end tidligere smagte årgange. Igen- lidt mindre frugtpræg, mere mineralitet, mere syrlighed. Nærmer Aquéria sig Provence-stilen? Den i tidligere årgange så tydelige jordbærkomponent er aftaget kraftigt her, selvom den stadig føles. Men jeg synes mere, man bliver mødt af kombinationen af friskhed, syrlighed og mindre fylde, samtidig med at vinen dog stadig er “kødfuld” og næsten til at tygge i, med sin fylde. Jeg synes så måske bare at Aquéria har taget koncentrationen en tand eller to ned, når det gælder frugten.
Aquéria er stadig en fornøjelse, for selv med den mindre koncentration og mere syre synes jeg at der er stor forskel fra denne rosé og til de typiske Provence-roséer, med deres diskrete, skrøbelige charme. Det her er klart mere fyldigt og frugtbær-præget, samtidig med at vinen dog holder en fin, tør stil. Der er en forholdsvis lang afslutning, men hvor det i gamle dage var frugten, der bragede igennem i hele oplevelsen, er det nu den lidt mere komplekse mineral/krydderi/syre-kombination, der lægges mærke til i afslutningen.
Points: 89
Omtalt i denne artikel:
Château Aquéria, Tavel: