Foto: Jeg studerer forsideoverskrifter i World Israel News 27.juli 2026. Vindiktatorens Bunker, København. Billede taget af Vindiktatoren.
Velkommen til 3.verdenskrigs-opdateringstråden. I erkendelse af at verdens tilstand nu efterhånden er kommet til et punkt, hvor fronterne står stejlt opmarcheret mod hinanden, med den ene side kraftigt infiltreret (Vesten), og med begivenheder og en udvikling, der kun kan beskrives som den direkte vej mod en verdensomspændende konfrontation (hvis vi ikke allerede kan siges at være der) i en slags global borgerkrig, har jeg oprettet denne tråd, der vil opdatere indenfor de seneste krigsudviklinger rundt omkring i verden.
Trådens kronologi fungerer på den måde at seneste opdatering altid står øverst i tråden.
16.august kl 08.25:
Storbritannien er, utroligt nok, blevet fornærmet over en Benjamin Netanyahu-udtalelse, hvor han kalder UK for “the Islamic Republic of Britain”. Man kan så undre sig over deres fortørnethed over udtalelsen. Er de ikke rigtig glade for deres mange muslimske indvandrere derovre? Læs mere i World Israel News’ artikel herunder:
UK outraged after Netanyahu calls Britain an ‘Islamic republic’ | World Israel News
14.august kl 21.11:
Familier og slægtninge til ofre for 7.oktober og til faldne IDF-soldater opfordrer nu premierminister Netanyahu til at genoptage offensiven mod den iranske folkemorderiske terroristfrontbevægelse hamas i Gaza. Det beretter World Israel News idag og jeg linker til artiklen i WIN herunder:
Families of fallen demand Netanyahu renew offensive, defeat Hamas | World Israel News
14.august kl 05.48:
Den fabelagtige Shachar Kleiman fra Israel Hayom er igen ude med fremragende graverjournalistisk. Nemlig en artikel, der indeholder et interview med en anonym iransk student, der er medlem af en organisation, der opponerer imod mullahdiktaturet, og som beretter om den aktuelle situation i landet, hvor diktaturet udadtil mod verden projicerer et image af uovervindelighed. Men er det så rent faktisk også realiteten? Læs Kleiman’s artikel herunder:
Rare glimpse inside Iran: The plan to topple the regime without Israeli help
14.august kl 05.35:
Den islamiske hellige krig er global. Så naturligvis er islamist-angrebene nu også begyndt at brede sig til Asien, hvor der også bliver flere og flere muslimer. Robert Spencer’s avis, Jihad Watch, fortæller om den i Vesten og især i den danske, statskontrollerede presse, ikke særligt omtalte kendsgerning at der fornylig fandt et knivstikkeri sted, hvor to tilfældige forbipasserende blev såret af en tilsyneladende islamist. Læs mere i Spencer’s artikel i Jihad Watch herunder:
13.august kl 08.20:
Man ser det gang på gang på gang på gang på gang fra vestlig side, uanset om det er fra amerikansk eller europæisk eller anden vestlig magts side; tilbageholdenhed, konfliktskyhed og den evige snak om “dialog”. Og resultatet er det samme hver gang: Yderligere offensiv og aggression fra fjenden. Det er en af de helt store årsager til at vi er, hvor vi er, på dette tidspunkt- altså bortset fra de andre store årsager og det åbenlyse kulturelle og religiøse selvmord, vi har begået i Vesten.
David Rebel (ja, det hedder han altså) har skrevet en artikel i Israel Hayom om fænomenet vestlig tilbageholdenhed og især konsekvenserne af denne tilbageholdenhed og eskaleringsfrygt. Den vestlige frygt for “eskalering”. Læs den via linket herunder:
The West’s fear of escalation only fuels aggression
13.august kl 03.41:
I en verden, der ser ud til at have erklæret åben jagtsæson mod jøder, israelere og zionister, og især i det hykleriske, “inkluderende” og “multikulturelle” Europa, er jøder, israelere og zionister frit bytte; ekskluderede og ikke med i det fantastiske, tolerante “multikulturelle” fremtidssamfund, hvor nogle åbenbart er mere velkomne end andre nogensinde bliver. Man må da ihvertfald i dén grad konstatere at hvis du er jøde, israeler eller zionist, så er du ikke velkommen særlig mange steder, især ikke i det “tolerante”, “multikulturelle” og “inkluderende” Vesteuropa.
Det er samme konklusion, Fiamma Nirenstein kommer til i sin nyeste artikel i JNS, “No holiday from antisemitism”. Jødehadet er overhovedet ikke gået på sommerferie, snarere intensiveret, og eksklusionen af jøder fra det offentlige liv i Vesteuropa er en kendsgerning, nøjagtig som i 1930erne. Det må man bare konstatere- især med baggrund i den organiserede, systemiske, danske anti-israelske og antizionistiske kampagne, anført af især de rædselsfulde danske biskopper, med deres radikaliserede, propagandistiske, hetzende og mistænkeliggørende antizionist-erklæring fra juni sidste år, rettet mod både den israelske stat og mod kristne zionister, som, med en fjendtlig og samtidig apostatisk udtalelse fra biskopperne, blev både mistænkeliggjort, dæmoniseret og “afvist” (biskoppernes egen formulering). Her har den danske folkekirke bragt sig på kollisionskurs med både 3/4-dele af Bibelens indhold, og dermed deres egen baggrund, samtidig med at de har bragt den protestantiske kirke i Danmark på linie med nogle af de værste, øjeblikkelige, stærkt anti-israelske amerikanske kommentatorer, som der desværre heller ikke er mangel på.
Og situationen er ikke just bedre ude omkring i Europa, konstaterer Nirenstein. Hendes artikel er, blandt andet, et forsøg på at liste de endeløst mange antijødiske hetz-situationer, der har været i Europa her til sommer (hvilket er en umulig opgave, da tilfældene er utallige), og et forsøg på at råbe Europas befolkninger op og fortælle dem, hvordan realiteterne ser ud i det “inklusive” Europa, hvorfra jøder mere eller mindre er forfulgte og ekskluderede- igen! Læs hendes artikel herunder:
No holiday from antisemitism – Israel & Jewish News – JNS
12.august kl 21.22:
Så er Josh Hasten på banen igen på JNS TV med nyeste afsnit af “Judeacation”; udsendelsen, der fokuserer på udviklingen i Judæa/Samaria, Israel. Hasten kommer blandt andet ind på emnet “settler violence”- og hvem der i virkeligheden er “settlers” og udøver “violence”! Se den seneste “Judeacation” her:
Palestinian Authority’s war on Jewish history fuels terror – Israel & Jewish News – JNS
11.august kl 19.56:
Danny Zaken er ude med en rapport om Iran’s 4-front krig mod Israel, der nu kører på 4.år. Læs den herunder:
All roads lead to Tehran: Israel’s 4 fronts await the next turning point
10.august kl 21.04:
Alle har formentlig glemt en af de største anti-Israel-løgne fra de seneste år og er vandret videre til at tro på den næste anti-israelske propagandaløgn. Men her er en genopfriskning- og en påmindelse om at man ikke kan stole på FN mere: FNs Tom Fletchers gigantiske løgn i maj 2025 om at “14.000 børn vil dø indenfor 48 timer i Gaza!”. En løgn, der blev gentaget over hele verden og som alverdens berømtheder straks greb fat i og gentog på deres SoMe-feed.
Men de 14.000 børn, der ifølge Fletcher ville dø indenfor 48 timer, var en kæmpe løgn- som sædvanlig. Man kan spørge sig selv, hvad der kan have motiveret manden til at udsende en sådan løgn? Og måske kan vi få svaret i Micha Danzig’s artikel i Algemeiner med den sigende overskrift: “The Gaza Stories That the Celebrity Class Never Correct”, herunder? Jeg anbefaler den, hvis man “vil vide mere”, med et gammelt dansk massemedieavisslogan.
The Gaza Stories That the Celebrity Class Never Correct | Algemeiner.com
10.august kl 20.47:
Den pensionerede militærmand Maurice Hirsch er gæst hos Aylana Meisel på JNS TV og han er meget klar i sin udmelding: Oslo-aftalen skabte det monster, som er den Palæstinensiske Autoritet og som nu står med en stor, jøde- og Israel-hadende hær på 70.000 mand, og udgør en stor, konkret trussel mod Israel. En hær, som det aldrig var meningen skulle have været så stor; aftalen fra Oslo lød på langt færre mand. og skulle ikke have været en hær, men en politistyrke. Men den aftale brød PA- også. Udsendelsen varer 46 minutter og er ét langt anklageskrift mod Oslo-aftalen, som er totalt gennemhullet og fuldstændig værdiløs, efter Hirsch’s mening. Og enhver neutral observatør kan ikke rigtig være uenig med ham, for han beskriver i detaljer, hvordan den er blevet undergravet fra starten af muslimerne. Se udsendelsen her:
Oslo created a Palestinian Authority ‘terror army’ – Israel & Jewish News – JNS
10.august kl 20.35:
Medierne har nu igen Taybeh, Israel, i overskrifterne, med en påstand om at IDF har forbudt adgang til denne kristne by i Samaria på grund af voldelige israelske “bosættere”. Personligt hælder jeg til den teori at der er opstået en animositet i området på grund af de lokale religiøse, kristne lederes særdeles anti-israelske opførsel og udtalelser. Men lad os lige skrue tiden et år tilbage, nemlig til løgnehistorien om “ildspåsættelsen af Saint George-kirken i Taybeh”, som alle store medier faldt for. Læs herunder Bob Goldberg’s artikel i The Jewish Link; hans afsløringshistorie om, hvad der i virkeligheden skete og overvej så, hvad der ligger bag dette års narrativ om både Taybeh- og dybest set alle andre historier om Israel:
The Settler Blood Libel: How Taybeh Became a Case Study In Manufactured Outrage – The Jewish Link
10.august kl 08.20:
Et af de mange angreb på jødiske institutioner fra jødehadere. Det sker så tit at hvis man skal nå at rapportere om det, skal man have fart på, for det næste angreb er på vej.
Et nyligt angreb på en jødisk synagoge i Florida viser sig nu at være direkte inspireret af New York’s islamist-borgmester mamdani (ja, jeg skriver hans efternavn med småt; det er et tegn på manglende respekt fra min side) og hans retorik mod jøder og i særdeleshed mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som han med en falsk baggrund, beskylder for at være en “krigsforbryder”, der står bag et ikke-eksisterende “folkemord” i Gaza. Læs mere om synagogeangrebet og den etniske, hjernevaskede amerikaner, der stod bag, i World Israel News’ artikel:
Man cites Mamdani video after Florida synagogue attack | World Israel News
9.august kl 20.29:
Israels premierminister Benjamin Netanyahu har åbenbart set det nødvendigt at understrege at han og den israelske regering rent faktisk afviser præsident Trump’s 15-punkts “fredsplan” for Gaza, for der er nu udkommet en video med premierministeren, hvor han holder en 4 minutter lang tale, som indeholder en gentagelse af afvisningen, som visse medier åbenbart har tvivlet på. Denne video er nu ude på World Israel News og jeg linker til den her:
WATCH: Netanyahu – ‘Israel firmly rejects the 15-point Gaza plan’ | World Israel News
9.august kl 19.03:
Hvis man er et bare nogenlunde veloplyst menneske, så står det tindrende klart for en at Israel er omgivet af fjendtligt indstillede lande, der næsten alle som en ønsker Israels udslettelse som jødisk, demokratisk stat. Og lige nu er landet i total-belejringstilstand, som det har været siden 1948, med fjendtlige frontbevægelser og stater på alle sider. Det er på den baggrund at Fiamma Nirenstein skriver sin artikel, “Want peace with Israel? Lift the siege“, hvor “the siege” er den omtalte belejringstilstand, som er støttet af samtlige muslimske lande i regionen samt deres mange vestlige venner og lydstater, inklusive nogle af Europas såkaldt liberale demokratier, der i realiteten forlængst er ophørt med at være liberale demokratier og er gledet over i en tilstand af enten lammelse eller autoritært/totalitært styre, med politikker som masseindvandring/befolkningsudskiftning, udskamning af patrioter, fjernelse af borgerrettigheder og stor brug af censur, sammen med fascistiske tendenser. Men Nirensteins opfordring til at løfte belejringen er selvfølgelig mest en henvendelse til de fjendtligtsindede, omkringliggende muslimske lande. Læs den herunder via link til JNS:
Want peace with Israel? Lift the siege – Israel & Jewish News – JNS
9.august kl 14.21:
Den 9.august 2001, ca en måned før 11.september-angrebene i USA, blev en bombe detoneret på et pizzeria i Jerusalem. Det er på datoen idag 25 år siden og for en fader, der mistede sin datter på denne dato, findes der ikke retfærdighed. Hans datter, Malka, blev dræbt i bombningen. Og kvinden, der planlagde terrorangrebet, sidder idag som en fri kvinde i Jordan, hvor hun har et talkshow på TV og fejres som en heltinde. Hvilket viser en del om Jordan.
Læs Jonathan Feldstein’s artikel i Israel365 og få kvalme over denne muslimske terrorist, der lever ubekymret i Jordan:
9.august kl 14.02:
Senator Ted Cruz fra Texas opfordrer nu USAs regering og præsident Donald Trump til at sende våben til de iranske oprørere for at få det massemorderiske iranske mullahdiktatur styrtet. Læs mere i Vered Weiss’ artikel i World Israel News:
Ted Cruz urges US to arm Iranian protesters to overthrow regime | World Israel News
9.august kl 00.02:
Flere muslimske lande har nu indgået en fælles “forsvars”-pagt (i gåseøjne fordi det sjældent handler om “forsvar”, når det gælder de omfattede lande) i stil med NATO. Og ja, Tyrkiet er med. Jeg kan kun, endnu en gang, opfordre mine medborgere i de øvrige NATO-lande, til at starte en kampagne for udsmidning af Tyrkiet af denne organisation, for denne (yderligere) femtekolonnevirksomhed! Læs mere om organisationens fjendtlighedserklæring mod Israel, i Vered Weiss’ artikel i World Israel News:
8.august kl 23.34:
David M Weinberg har en artikel ude i Israel Hayom. Og jeg må bare sige at den burde være medvirkende til at starte en international kampagne mod UNESCO, som den handler om. En organisation, der påstår at være beskytter af verdenshistoriske steder, men, som i tilfældet Israel, i stedet deltager i en historieudvisknings- og forfalskningskampagne til fordel for islam. Weinberg’s overskrift til artiklen siger det hele: “UNESCO is ISIS”! Og han begrunder påstanden med særdeles velunderbyggede beviser på, hvordan UNESCO har været medskyldig i den islamiske kamp for at udviske jødernes historie i Israel og forfalske historiske steders betydning i Israel, så det kun bliver islam, der “ejer” retten til dem. Desuden har UNESCO nye initiativer på vej, der skal optrappe kampen mod Israel og den åbenlyse jødiske arv og tilstedeværelse i Israel. Læs Weinberg’s artikel herunder, hvis du/I kan holde ud at blive præsenteret for en afsløring af endnu en FN-organisation, der baserer sig selv på beskyttelse af historie, men som i stedet deltager aktivt i kampen for destruktionen af den, når det gælder Israel og jøderne! UNESCO har sine gode sider, men alene organisationens aktive kamp mod Israel diskvalificerer den fuldstændigt fra at blive en positiv kraft i verdenssamfundet.
7.august kl 21.51:
Melanie Phillips er ude med en særdeles skarp kommentarartikel i JNS, som hun meget passende kalder “The suicidal significance of the Michigan Democratic Primary”. En artikel, med en inkluderet analyse, der simpelthen SKAL læses:
The suicidal significance of the Michigan Democratic primary – Israel & Jewish News – JNS
7.august kl 07.22:
I en endnu en udvikling, der peger hen mod en tredje verdenskrig, har Holland nu klassificeret Israel som en fjendtlig stat, der, på linie med Nordkorea, Rusland og Iran (!), udøver indflydelseskampagner mod Holland. Det sker fordi Israel, i stedet for de officielle kanaler, sendte materiale om forfølgelserne af israelske fodboldfans i Amsterdam til enkeltpolitikere. Dén reaktion fra Hollands side er svinsk nok i forvejen, men at den ovenikøbet sker på baggrund af en situation, hvor israelske fodboldfans blev truet og forfulgt gennem Amsterdams gader af muslimer og jødehadende hollændere, er endnu mere svinsk. Man kan kun håbe på at tingene bliver bedre i Holland- men det samme kan man sige om så mange andre europæiske lande, hvor udviklingen peger den stik modsatte vej. Og det viser også en del om lande som Hollands tendens til at forfølge de forfulgte og belønne terrorisme. Læs mere i World Israel News’ artikel om sagen ved Gila Isaacson fra JFeed:
Netherlands lists Israel as foreign threat alongside Iran, Russia | World Israel News
7.august kl 07.10:
Som et direkte resultat af især Europas og Danmarks svigt er det iranske mullahdiktatur og IRGC nu gået igang med en ny og intens henrettelseskampagne, vendt mod den iranske befolkning og oppositionen. Hvis man er i tvivl om Danmarks holdning, så kan man jo bare iagttage den larmende tavshed, der omgiver mullahdiktaturets handlinger, fra dansk side. Men hvis en jøde forsvarer sig mod en muslimsk terrorist i Judæa eller Samaria, er Danmark straks på banen med en fordømmelse- af den jødiske forsvarer, selvfølgelig.
Læs Maddie Ali’s artikel i Algemeiner om den nye henrettelseskampagne i Iran, herunder:
Iranian Authorities Exploit ‘Wartime Conditions’ to Accelerate Executions | Algemeiner.com
6.august kl 22.42:
En meget vigtig samtale, vil jeg kalde den, som JNS-chefredaktør Jonathan S Tobin har i sin seneste udgave af talkshowet “Think Twice” på JNS TV. Gæsten er Jonathan Schanzer, direktøren for organisationen “Foundation for Defence of Democracies”, der foreslår en ny tilgang til hvordan man bør udføre en kamp mod islamiske terrororganisationer. Hans idé er at man skal ændre reglerne. Se udsendelsen her via link til JNS TV:
To defeat Islamist terror, it’s time to change the rules – Israel & Jewish News – JNS
4.august kl 15.16:
Efter præsident Trump’s påstand om at der foregår fredsforhandlinger med Iran, og den iranske benægtelse af den påstand, håner Iran nu Trump med både angreb mod kurderne i Irak og nu også angreb mod en amerikansk base i Kuwait her tirsdag morgen. Læs mere i World Israel News’ omtale:
Surprise attack: Iran blasts US base in Kuwait | World Israel News
4.august kl 14.23:
Efter præsident Trump’s kolossale, totale svigt af alle sine allierede i kampen mod den iranske mullahdiktatur, sætter Iran nu, uden frygt for en amerikansk reaktion, landstyrker ind mod kurderne i Irak. Læs mere i Neta Bar’s artikel i Israel Hayom:
Iran deploys ground forces against Kurds in Iraq
4.august kl 05.55:
Så er seneste afsnit af Josh Hasten’s fremragende serie på JNS TV, Judeacation, udkommet. Han kommer selvfølgelig især ind på situationen i det bibelske hjerteland, Judæa/Samaria, og beviser at forskellen på de to “palæstinensiske” organisationer “fatah” og “hamas” ikke er den at fatah er det “fredelige” alternativ til hamas. Begge organisationer går ind for Israels destruktion. Hasten kommer også ind på FNs efterhånden fuldstændig åbenlyse kamp mod den israelske stat. Se hans udsendelse her:
The Palestinian Authority is no moderate alternative to Hamas – Israel & Jewish News – JNS
4.august kl 05.41:
Israel Hayom har indgået et samarbejde med den pro-israelske italienske avis Il Tempo, hvis chefredaktør Daniele Capezzone har indledt samarbejdet med en artikel i Israel Hayom om det, som han mener er den europæiske befolknings opvågnen i kontrast til den europæiske politiske, kulturelle, mediebaserede og økonomiske elites fortsatte stædige insisteren på “multikultur” (=befolkningsudskiftning via masseindvandring). Desuden vurderer han at europæerne er langt mere positivt indstillet overfor Israel end man får indtryk af og kalder Israel et “eksempel” for Europa.
Så kan man spørge, hvorfor jeg placerer Capezzone’s artikel i min “3.verdenskrig”s-tråd? Mit svar er at det, Capezzone beskriver, er en del af den civilisationskrig, vi allerede befinder os i. Læs hans artikel i Israel Hayom herunder:
Europe’s elites turn against Israel, but Its people are awakening
3.august kl 21.07:
Jeg er heldigvis ikke den eneste skribent, der kæmper imod den herskende hetz mod jøder, israelere og zionister i det danske medielandskab. På 24Nyt har André Rossmann netop udgivet en glimrende artikel med en lang række afsløringer af Danmarks tidligere ganske tilforladeligt troværdige borgerlige avis, Berlingske Tidende, som nu er drejet voldsomt til venstre og idag præsenterer sig selv som særdeles systemtro overfor den anti-israelske og antizionistiske ortodoksi, der er 100% dominerende i det danske medielandskab. Rossmann kommer med en række eksempler på “antijødisk slam”, som Rossmann formulerer det, fra Berlingske og linker derefter, ser jeg til min udsøgte glæde, til to artikler fra en af mine absolutte yndlingsaviser i denne verden, nemlig Jerusalem News Syndicate, eller JNS, som jeg oftest bare refererer til den her i avisen, helt specifikt til to artikler af Morton A Klein og David Isaac. Så mangler vi bare at 24Nyt også, udover David Isaac (Morton A Klein er gæsteskribent) opdager de andre formidable skribenter i JNS og den israelsk/jødiske presse- for efter min mening er det lige netop den israelsk/jødiske presse, der lige nu er toppen af eliten, befinder sig på intet mindre end sandhedens rene, snævre sti, og kommer til at bane vejen for Vesten ud af den nuværende elendighed i det ynkelige, gennemcensurerede europæiske mediebillede!!
Læs André Rossmann’s udstilling af Berlingske’s Israel-had herunder og overvej så om det er på tide at stoppe med at læse de statskontrollerede danske aviser og i stedet begynde at læse den israelske og jødiske presse. Det vil jeg nok foreslå, hvis man “vil vide mere”, eller som jeg nok vil formulere det, vide bedre.
Ny omgang antijødisk slam fra Berlingske – 24NYT
3.august kl 09.04:
Det er en hård dom, amerikansk-iraneren Majid Rafizadeh kommer med over FN og EU og de to organisationers fuldstændige mangel på handling mod det iranske mullahdiktatur og dets undertrykkelse og massemord på egen befolkning. FN gør intet og EU fortsætter, i bedste 1930er-appeasement-stil, både samhandel, diplomati og samarbejde med mullahdiktaturet, mens det fordømmer det land, der kæmper for at befrie den iranske befolkning, nemlig Israel. Læs Rafizadeh’s artikel fra Gatestone Institute, i World Israel News:
3.august kl 07.44:
Professor Eyal Zisser har skrevet en syleskarp og realistisk analyse af præsident Trump’s Mellemøsten-politik i Israel Hayom, hvor han også kommer med en opfordring til israelske officials om hvordan de skal forholde sig til præsidenten i resten af hans valgperiode, hvis den nuværende politik fortsætter. Og det tyder alt jo desværre på. Læs Zisser’s analyse herunder; den indeholder også et forsøg på en psykoanalytisk tilgang, som efter min mening lykkes temmelig godt. Allerede overskriften er faktisk et godt eksempel på at Zisser har afluret Trump for længe siden.
Trump didn’t come to defeat Iran. He came to make a deal
2.august kl 08.07:
En spansk regering, der optræder som Israels fjende og gerne offentligt belærer både Israel og den øvrige verden om hvor stor en forbryder Israel er. Dette blev efterfulgt af Spaniens amnesti og efterfølgende opholdstilladelse til over en million migranter, mest fra Afrika, under Pedro Sanchez-regeringen.
Nu er der- logisk nok- sket det at afrikanere har invaderet den spanske by Ceuta i Nordafrika, en spansk enklave, i titusindvis, i forventning om også at kunne få opholdstilladelse i Spanien. Spanien har så, hyklerisk nok, indsat militæret. Og hvem giver Spanien så selvfølgelig skylden for situationen?
Israel, naturligvis. Og spanierne sidder og brygger på nye konspirationsteorier om emnet i deres aviser. For det er da ihvertfald ikke Spaniens egen skyld, må logikken være. Læs mere i Algemeiners artikel ved Ailin Vilches Arguello, der heller ikke kan lade være med at undre sig over den spanske evne til at give andre skylden for egne handlinger:
2.august kl 07.53:
Israel Hayom har udgivet en Mellemøsten-situationsrapport af Lilach Shoval. Og det korte af det lange er at Israel, og IDF, er i højeste beredskab. Læs Shoval’s artikel via nedenstående link:
Israel on highest alert as US strike on Iran looms
1.august kl 15.58:
Italien har afbrudt Schengen-samarbejdet med Spanien med baggrund i Spaniens fuldstændige sammenbrud og den efterfølgende muslimske migrantinvasion af landet. I Danmark sker der til gengæld ikke noget. Vi risikerer derfor at stå i den situation, hvis vi ikke handler, at muslimske migranter fra Afrika kommer til at strømme mod Danmark, hvis ikke der sættes en stopper for Schengen-samarbejdet med Spanien. Men Morten Messerschmidt’s forespørgsel om handling fra den venstreekstremistiske danske regering vil formentlig ikke afføde andet end en trækken på skuldrene fra de islambegejstrede regeringspolitikere på Christiansborg. Læs Josephine Celeste Jensen’s artikel i BT om den mulige katastrofe og indvandringsinvasion:
Morten Messerschmidt vil suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet | Politik | Nyheder | B.T.
1.august kl 15.52:
Ifølge Ukraines præsident, Volodomyr Zelensky, hjælper Rusland det iranske mullahdiktatur i deres kamp for den islamiske verdensrevolution. Læs mere i Robert Spencer’s artikel i Jihad Watch:
Zelensky says Russia is aiding Iran’s Islamic regime as Iran threatens Ukraine with missile attacks
1.august kl 15.48:
Efter at den spanske venstreekstremistregering har åbnet for sluserne, invaderer migranter nu landet. Ifølge Breitbart er Ceuta blevet invaderet af næsten 50.000 migranter, mens politi og myndigheder ikke kan gøre andet end at se på. Læs historien i Oliver Lane’s artikel i Breitbart:
Ceuta ‘Invasion’: 49,000+ Illegals Swim to Spanish Territory in 24 Hours
1.august kl 15.35:
JNS’ chefredaktør Jonathan S Tobin har skrevet endnu en særdeles oplysende og lærerig artikel i JNS. Denne gang handler det om Sbarro-terrorbombningen i Jerusalem 9.august 2001 og især om den lære, man kunne drage af den- samt måske i særdeleshed hvilken lære man IKKE kunne eller burde drage af den. Læs Tobin’s artikel herunder via link:
After 25 years, the Sbarro bombing and its aftermath still matter – Israel & Jewish News – JNS
31.juli kl 07.31:
Israels sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, udtaler i forbindelse med den nye, naive påstand fra Donald Trump om at den iranske terror-frontorganisation hamas, ifølge Trump, er gået med til at nedlægge våbnene, følgende, citeret fra World Israel News og JNS: “With the devil, whose banner is our destruction, you do not commit to stopping the elimination of terrorists, and you do not sign agreements”. Med andre ord- man laver ikke aftaler med djævelen og med folkemords-grupper, der er ude efter at myrde alle jøder, zionister og israelere. De allierede lavede heller ikke aftaler med Nazi-Tyskland i 1945. De gik hele vejen og fik destrueret det nazistiske styre. Mon ikke Ben-Gvirs analyse igen viser sig at være korrekt?
Naturligvis vil de mange islam-terroristglade mennesker i Vesten, og især Vesteuropa, juble og overøse terroristerne med sympati, mens realisterne kan stå i hjørnet og vente på at realiteterne igen overhaler drømmernes utopiske lalleverden. Link til JNS’ og World Israel News omtale af Ben-Gvirs udtalelser herunder- og skal vi så se, hvor længe der går, før neutrale observatører (dem er der desværre ikke mange af) har måttet give ham ret?
Hamas destruction, Gaza emigration ‘only solution,’ Ben-Gvir says | World Israel News
31.juli kl 07.20:
Det lader til at den iranske frontbevægelse hezballah har benyttet samme metode i Libanon som den anden iranske frontbevægelse, hamas, har brugt i Gaza; lange terrortunneller, med det formål at bruge dem til angreb mod Israel og efterfølgende beskyttelse mod israelske angreb. De nye fund af terrortunneller i Libanon suppleres med en IDF-udtalelse, hvor man meget logisk konkluderer at de skulle bruges til at angribe Galilæa. Læs mere i JNS’ artikel herunder:
Israel destroys terror tunnels in southern Lebanon – Israel & Jewish News – JNS
30.juli kl 09.23:
Ifølge to forskellige kilder er et Marshall Islands-indregistreret, men amerikansk ejet tankskib blevet ramt af det, der menes at være en iransk drone, i Damietta Havn, nordvest for Suez-kanalen. Beskeden ser ud til at være at Iran nemt kan ramme mål i Suez-kanalen. Læs Israel Hayom’s artikel ved Shachar Kleiman og Dudi Kogan, herunder:
Report: Gas facility attacked in Egypt for first time in war
29.juli kl 21.43:
Det her er en af de største grunde til at jeg kalder tråden her for “3.verdenskrig”. Nemlig Ruslands og Kinas forsyning af de imperialistiske islamiske landes verdenserobringsambitioner. Ifølge en World Israel News-rapport forsyner Kina nu eksempelvis det iranske mullahdiktatur med hundredevis af missiler, før landets kontrakt med Rusland om kolossale våbenleveringer i 2027-29. Dét, og den kendsgerning at mange “vestlige” lande lader til at være så infiltrerede af islam, intern infighting og voldsomme selvdestruktive tendenser, er en af de største grunde til at tro at verden ender i endnu et ragnarok. Læs World Israel News’ artikel om Kinas støtte til fjenden herunder:
China shipping hundreds of missiles to Iran – report | World Israel News
29.juli kl 21.34:
Der er også nyt fra Irak-fronten. Og ja, der er en Irak-front i Mellemøsten-krigen. Saudi-Arabien har deltaget i amerikanske flyangreb mod iranske frontbevægelser i Irak, beretter Breitbart i en ret dybtgående artikel. Læs mere herunder i Frances Martel’s artikel:
Saudi Arabia Joins U.S. Strikes Against Iranian Proxies in Iraq
29.juli kl 21.29:
Det er en meget velformuleret kommentarartikel, Nils A Haug har skrevet for Gatestone Institute og udgivet i World Israel News. Det korte af det lange; Israel får altid skylden for alle andres fejl. Læs den her og giv Haug ret- for det ender man uundgåeligt med:
Israel: The world’s heroic scapegoat | World Israel News
29.juli kl 21.15:
Den tyrkiske journalist Uzay Bulut har skrevet en artikel i JNS, der fungerer som en advarsel mod hendes eget land, der sammen med Qatar og Pakistan danner en særdeles farlig akse, der truer alle frihedselskende mennesker. Eller som hun formulerer det: “The governments of Qatar, Turkey and Pakistan—through the ideologies they amplify and their actions that enable Islamic terrorism on a global scale—threaten the safety of all freedom-loving nations and individuals”. Læs hele artiklen herunder:
‘Turkey-Qatar-Pakistan axis’: A threat to world peace – Israel & Jewish News – JNS
29.juli kl 21.01:
En utrolig erkendelse fra den franske regering. Det viser sig at ca 90% af naturbrandene i landet er “startet af mennesker”, enten bevidst eller ubevidst. Og det, man så efterfølgende spørger sig selv bagefter, er jo åbenlyst hvem og hvorfor. Og det er også derfor at jeg inkluderer denne nyhed i “3.verdenskrig”-tråden. Læs mere i Kurt Zindulka’s artikel i Breitbart:
Nine in Ten ‘Wildfires’ Started by Human Hands, French Gov’t Admits
29.juli kl 07.27:
New York har valgt en islamist som borgmester. En mand, hvis politik er særdeles antizionistisk og anti-jødisk. Og så går det jo, som man kan forvente. Udover alle de andre angreb mod jøder i byen, er en jødisk sommerlejr nu også blevet angrebet. Læs mere i Algemeiner’s omtale ved Corey Walker:
Armed Man Attacks Jewish Day Camp in Queens | Algemeiner.com
29.juli kl 07.12:
I en afsløring af femtekolonnevirksomhed viser det sig nu at det amerikanske sundhedsministerium igennem 16 år har sendt ca $80 millioner til muslimske organisationer med terrorforbindelser. Læs mere i Aaron Bandler’s artikel i JNS:
28.juli kl 07.17:
Israel og Indien har indgået nye forsvarsaftaler og udvider nu deres indbyrdes forsvarssamarbejde, med aftaler for over $8 mia, samtidig med at man udvider samarbejdet med en strategisk dimension, beretter Yaakov Lappin i JNS. Læs mere her:
28.juli kl 07.07:
Der er åbenbart ingen, der kan trænge igennem til Donald Trumps hjerne, når det handler om det forræderiske salg af kampflyet F35 til en af Vestens værste dødsfjender, nemlig det tyrkiske islamist-diktatur. med en præsident, der har gjort alt for at forvandle sit tidligere moderat sekulære land til et islamisk diktatur med ham som overhoved. Ufatteligt nok fortsætter Trump med at insistere på at Tyrkiet er en “tremendous ally”, der har gjort et “very good job” i regionen. Dét her er efter min mening en af de handlinger fra Trumps side, der ville kunne føre direkte ned i helvede og ville ALDRIG være sket, hvis eksempelvis Ron deSantis eller RFK Jr havde været præsident. Læs mere i Vered Weiss’ artikel for World Israel News:
27.juli kl 21.04:
For dem, der skulle tro at situationen i Gaza er fredelig og at der ingen kamphandlinger er mere, en lille påmindelse: Der er ingen international fredsskabende styrke i Gaza. Og det kommer der heller ikke. Det er udelukkende Israel, der vil være i stand til at skabe fred i Gaza- og det kommer til at ske på den hårde måde. I weekenden lykkedes det IDF at få ram på 3 hamas-kommandører, deriblandt en, der deltog i 7.oktober-massakren i Syd-Israel. Læs mere i JNS:
Gaza strikes kill three Hamas commanders, including Oct. 7 terrorist – Israel & Jewish News – JNS
27.juli kl 17.47:
Yoni Ben Menachen beretter i JNS at Tyrkiet ser ud til at være landet, hvor hamas’ massemordere kan slå sig ned i fred, uden at frygte for konsekvenser for deres folkemorderiske og terrorbaserede kamp mod den civiliserede verden. Læs mere i hans artikel i JNS:
Turkey emerges as Hamas’s new strategic safe haven – Israel & Jewish News – JNS
27.juli kl 17.43:
En olietanker er nu blevet ramt af en iransk mine i Hormuz-strædet. Læs mere i World Israel News:
Iranian mine strikes tanker in Hormuz as world awaits Trump’s response | World Israel News
27.juli kl 15.47:
Videooptagelse fra fragtskib i Hormuz-strædet, der angribes af en iransk drone. Se den på World Israel News’ hjemmeside:
WATCH: Iranian drone strikes tanker in the Strait of Hormuz | World Israel News
27.juli kl 15.18:
Mullahdiktaturet i Teheran beskylder Kiev for at beskyde et iransk skib på Israels vegne. World Israel News har historien:
Tehran accuses Ukraine of striking Iranian ship on Israel’s behalf | World Israel News







