Foto: Louis Jadot Meursault Charmes 1er Cru 2023, Bourgogne. Kjær & Sommerfeldt Vinbar, Gammel Mønt, København, 29.august 2026. Billede taget af Vindiktatoren.
Denne artikel er skrevet mandag 31.august 2026. Selve smagningen fandt sted lørdag 29.august 2026.
Jeg var i byen i lørdags og det blev også til en tur på vinbar. Jeg må ærligt talt indrømme at jeg har meget svært ved at undvære Kjær & Sommerfeldt Vinbar i bybilledet; butikken har ganske enkelt det bedste koncept i byen, som jeg tidligere har forklaret, med en kombineret butik og vinbar-oplevelse, hvor næsten hele butikken fungerer som vinbar. Der er siddepladser næsten overalt, naturligvis med undtagelse af selve salgslokalet med indgangen, og det er et sted, hvor folk kommer igen og igen og igen. For der er miljø og stemning og gode vine.
Derfor betragter jeg med bekymring den udvikling, der sker i øjeblikket med hvidvinene fra Louis Jadot i Bourgogne, som er et utroligt vigtigt agentur hos Kjær & Sommerfeldt. Jeg har nu smagt 3 skuffende, højt klassificerede hvide Bourgogner fra Jadot, i træk, på vinbaren. Og den seneste skuffelse var, selvom den var relativ, forholdsvis deprimerende at opleve. Især i betragtning af at priserne bestemt ikke er hverken faldet eller bare bremset op på Jadot’s produkter. Denne Charmes koster eksempelvis kr 1.293 kr pr flaske. En stigning på 50-60% på få år, uden at kvaliteten er eksploderet. Tværtimod.
Nå, men her er den korte beretning om denne lørdags smagning:
Louis Jadot
Meursault-Charmes 1er Cru 2023
Côte de Beaune
Bourgogne hvid
Alkohol: 14,0% ifølge K&S’ hjemmeside; jeg fik ikke kigget på flasken.
Forholdsvis mørkegylden farve.
Aromaen bestod af sødlige hyldebær, et twist citrus, frisk mineralstemning; men ikke dominerende. Det var frugten og det lille twist citrus, der var mest markant.
På paletten var det som om forskellige faktorer stoppede vinens evne til at imponere. Hvis jeg havde forventet frisk citrus, fik jeg det kun i et vist omfang. Hvis jeg havde forventet fadnoter, fik jeg det kun i mindre omfang- og kunne vel dårligt nok detektere dem. Mineralitet og følelsen af “alt godt fra havet”? Kun i mindre grad. Og hvis jeg havde forventet flot frugt, kan man vel godt sige at jeg fik det; men det, jeg gerne vil have i en hvid Bourgogne, er dette fascinerende samspil mellem alle komponenterne, som hver især fremstår levende og imponerende. Det fik jeg ikke her. Eller i al fald ikke nok af det. Der manglede substans og dybde i en vin, der ellers havde masser af fine komponenter.
Smagt blindt havde jeg ikke kunnet identificere denne vin som en Meursault Premier Cru. Det føltes som en mellemting mellem en Bourgogne og en dyr Chardonnay-forsøgsvin fra Sydfrankrig- som ikke fik overbevist mig. Om det her skyldes at vinen er “ved at finde sig selv” er selvfølgelig en mulighed. Men den har i så fald ikke fundet sig selv endnu og balancen forekommer påvirket. Og alkoholen på 14,0% har lige netop den tand for meget at dybden er kompromittereret.
Det er dog en fornøjelig, frugtig vin, der skaber en del nydelse hos smageren. Men man føler sig ikke henført til hverken 90-points området eller højere på nuværende tidspunkt. Jeg er i tvivl her, må jeg indrømme. Er der potentiale?
Points: 86+?