Foto: Grundtvigskirken, København, 22.august 2019. Billede taget af Vindiktatoren.
Velkommen til Den Store Religionstråd, med bibelsk inspiration til alle, vestlige værdier og feelgood-zionist nyheder. Seneste historie ligger altid øverst her i tråden. God læsefornøjelse.
4.september kl 22.49:
Det er en spændende bibelinspirationsvideo, Israel365 har produceret til seerne, om Esajas 61,5; som lyder sådan her: “Fremmede skal træde til og vogte jeres får, udlændinge arbejde på mark og i vingård”. Og samtalen foregår meget apropos også ved en vingård i Samaria. Se den her:
Isaiah 61:5 is happening right now on the hills of Samaria – Israel365 News
4.september kl 08.04:
Nogle gange har man svært ved at tro sine egne øjne. Sådan et øjeblik havde jeg, da jeg så billederne af den særdeles meget bådlignende formation oppe i Ararat-bjergene. Hvordan var den havnet der? Var den menneskeskabt? Var det Noah’s Ark?!
Aktuelle videnskabelige undersøgelser tyder klart på at formationen er menneskeskabt. Og at der rent faktisk ser ud til at være en båd, hvis dimensioner passer med dem, der er beskrevet i Bibelens beretning om arken.
Idag har Israel365’s Adam Eliyahu Berkowitz en opdatering på de undersøgelser, der stadig foregår i området. Læs den spændende beretning her:
New scans push Turkey’s Noah’s Ark formation closer to proof – Israel365 News
3.september kl 08.18:
Israel er allerede klar til fremtiden, når det gælder forsvaret af landet. Ubådsflåden andrager allerede 6 ubåde og den seneste, INS Drakon (man skulle næsten tro at det var en slet skjult hentydning til Englands pinlige flåde-situation) er netop blevet klar til hjemsejlads fra værftet i Tyskland. Se videoen her:
WATCH: Israel’s sixth submarine begins journey home | World Israel News
Og dronekrigsførelsen er Israel nu også kommet med på. Se denne video fra i24News, hvor den autonome droneflåde introduceres:
WATCH: Israel’s drone fleets respond to emergencies in seconds | World Israel News
1.september kl 22.22:
Den danske kirkeudgivelse udfordringen.dk, bragte i december sidste år en lang artikel med et interview med formanden for Dansk Zionistforbund, Max Meyer. Og selvom jeg havde mine tvivl om det korrekte i at bringe et link til interviewet i “Zionist Feelgood”-tråden- for Meyer har nogle ting at fortælle, der nok vil ryste mange- så synes jeg at artiklen, skrevet af udfordringen.dk’s Anne Manning Pedersen, er så dybtgående og fremragende, at jeg vil linke til det. Linket kommer her:
Formand for Dansk Zionistforbund fortæller sin egen families smertelige historie – Udfordringen
31.august kl 08.07:
Natan Sharansky, den jødisk-ukrainske menneskerettighedsforkæmper og zionist, blev fornylig tildelt en hædersmedalje af Ukraines præsident Zelensky i Kiev. Canaan Lidor rapporterer i JNS:
Ukrainian President Zelenskyy honors Sharansky in Kyiv – Israel & Jewish News – JNS
27.august kl 01.53:
Efter at have gennemlæst hele Lévy-Villeneuve-initiativets formulering (se foregående opslag i tråden fra 26.august kl 21.08) kan jeg desværre alligevel ikke ubetinget anbefale at underskrive det pga dets skarpe afstandtagen fra det, Lévy og Villeneuve kalder de israelske ekstremister, der angriber “palæstinensere”. Formuleringen er alt for ensidig og voldsom og ignorerer fuldstændig den modsatte sides konstante provokationer, mord på israelere og samarbejde med FN, EU og andre organisationer for at undergrave den israelske stat. Så jeg har ikke selv skrevet under på initiativet. Formuleringen burde efter min mening fjernes helt fra underskriftsindsamlingen.
Jeg ser nu udelukkende initiativet som et skridt i den rigtige retning, men som ikke helt godt nok i forhold til den filosofi og indgang til problematikken, som det burde have. Initiativet er positivt, men vil ikke medvirke til at løse problematikken og konflikten i sin nuværende form. Jeg vil dog lade omtalen af initiativet stå her i tråden, da det som sådan stadig repræsenterer en positiv tendens og vil ikke fraråde andre at skrive under. Det kunne jo også være at Lévy og Villeneuve finder ud af at moderere formuleringen og tilpasse den til den virkelighed, der skriger på en langt mere realistisk og direkte tilgang til problemløsningen.
26.august kl 21.08:
Et nyt, positivt, pro-zionistisk og pro-israelsk intitativ, er blevet lanceret af to katolske teologer, Antoine Lévy og André Villeneuve. Det består blandt andet i en appel, med underskriftsindsamling. Appellen og underskriftsindsamlingen bygger på Nostra Aetate fra 1965 og beder katolikkerne (og venner af katolikkerne) om at tage afstand fra den nuværende antizionistiske trend, en trend, der inkluderer den danske protestantiske kirkes afvisning af det, de danske biskopper i deres juni-erklæring fra sidste år, med et dybt nedgørende udtryk, kalder den “såkaldte kristne zionisme”.
Et vigtigt citat fra Jonathan Feldstein’s artikel om initiativet i JNS:
“It comes at a moment when Israel continues to face threats from Iran and its proxies, while antisemitic incidents surge globally. For many Jews, the silence or bias coming from certain Christian institutions feels painfully familiar. A disturbing pattern has taken hold: Political accusations of apartheid, colonialism and genocide are often paired with a revived form of supersessionism—the idea that the Church has replaced the Jewish people in God’s plan. This combination is both theologically flawed and dangerous”.
Det er især den sidste del, man skal lægge mærke til her. For det er netop det synspunkt, den danske folkekirkes biskopper står for i øjeblikket, denne ekstremt farlige- og ekstremistiske- holdning at den kristne kirke har erstattet jøderne i Guds plan. Et synspunkt, som jeg stadig ikke har set nogensomhelst form for opposition imod i Folkekirken, formentlig fordi præsterne optræder under trussel om fyring, hvis de udtaler sig imod biskopperne, der lader til at have tilranet sig et totalt meningsmonopol på den danske kirkes vegne. Og problemet eksisterer i en lang række lande, utroligt nok med den officielle kirke som repræsentant for en ekstrem anti-israelsk kirkepolitik.
Lévy’s og Villeneuve’s initiativ skal være med til at vende udviklingen. Jeg linker til JNS artikel om sagen her:
Catholic theologians launch a bold appeal supporting Israel – Israel & Jewish News – JNS
Jeg vil gerne opfordre alle læsere til at gå ind og skrive under på de katolske teologers appel og underskriftsindsamling. Ifølge JNS-artiklen kan man gøre det som “Friends of the Appeal” i en speciel sektion. Jeg linker derfor også til selve underskriftsindsamlingen herunder:
For Zion’s Sake: A Catholic Appeal in Support of Israel – Catholics for Israel
Dette initiativ er en særdeles positiv udvikling i en verden, der lige nu er blevet fyldt med hjernevaskende løgne om Israel, jøderne og zionismen, og som trænger til en gigantisk dosis sandhed! Thumbs-up herfra til de modige katolske teologer, Lévy og Villeneuve! 👍👍👍
25.august kl 21.07:
Knesset-parlamentsmedlem Zvi Sukkot havde længe opfordret IDF til at destruere muslimske imperialisters monumenter for terrorister i Samaria. IDF nægtede. Så fik Sukkot nok og tog selv ind med en lægtehammer og smadrede et af terroristmonumenterne!
En fascinerende historie om en af de mange israelere, der har fået nok af dødskulten og nu gør noget aktivt ved det. Selvfølgelig har islamofile EU-ledere taget afstand fra Sukkot’s initiativ, sammen med den blødsødne premierminister Netanyahu, der kalder begivenheden for “selvtægt”. Det kan han godt have ret i, men i betragtning af monumenternes budskab- at drab på civile israelere, og opfordring til flere drab, er noget, der skal fejres og mindes- er det vel meget forståeligt at nogle har fået nok. Læs mere i World Israel News:
25.august kl 20.59:
Mediet My Jewish Learning er meget spændende at læse. Og idag har de en særdeles interessant artikel om Albert Einstein, den breømte videnskabsmand med den fascinerende livshistorie. Læs den her via link:
Albert Einstein | My Jewish Learning
23.august kl 22.15:
Der er- heldigvis- andre biskopper end de protestantiske i Danmark. Vi har eksempelvis den katolske biskop, Czeslaw Kozon, der 8.august har været i Øm og holde en prædiken i anledning af fejringen af de vietnamesiske martyrer. Dén prædiken har biskoppen udgivet på den Katolske Kirkes hjemmeside, www.katolsk.dk, og jeg synes, den er så god at den skal have et link herfra med min anbefaling til læserne af Vindiktatorens Avis om at studere Kozon’s prædiken:
Biskoppens prædiken under den vietnamesiske valfart til Øm – katolsk.dk
23.august kl 21.44:
Israel365 er begyndt at producere bibelvideoer med forklaringer på en lang række både forudsigelser, fortolkninger og historier fra Israel-bibelen. Det er særdeles spændende stof! Se afsnittet om (hovedsaglig) Esajas 2;3 her:
Isaiah 2:3: The prophecy that every nation will go up to Jerusalem – Israel365 News
23.august kl 21.26:
Status quo på Tempelbjerget smuldrer- heldigvis, konstaterer Chaim Frankenhuis i son kommentarartikel i JNS idag. Som han blandt andet skriver i sin artikel: “The Temple Mount has stood at the center of Judaism for thousands of years. The First Temple stood there nearly 3,000 years ago, followed centuries later by the Second Temple. Jews have prayed toward Jerusalem for generations and still mourn the Temples’ destruction every Tisha B’Av”.
Den kendsgerning at så mange idag betragter jødisk tilstedeværelse på Tempelbjerget er derfor nærmest ufattelig, når man ser på stedets historie. Frankenhuis betragter derfor med stor positivitet den nyeste udvikling omkring den “status quo”, der har eksisteret på Tempelbjerget siden Moshe Dayan’s ufattelige dumhed i 1967. Læs hans artikel her:
The Temple Mount ‘status quo’ is beginning to crumble – Israel & Jewish News – JNS
21.august kl 07.23:
Fox og Breitbart har foreløbig historien i USA, og jeg linker til Amy Furr’s artikel i Breitbart:
PHOTOS: Archeologists May Have Found City with Ties to Biblical Exodus
Egyptens ministerium for turisme og antikviteter har fornylig udsendt en sensationel meddelelse; ved en udgravning ved Tell Abu-Siefi i det nordøstlige Egypten har man muligvis fundet den historiske, bibelske by Mesen. En by, der indgår som en vigtig del i Bibelens beretning om Moses og israelitternes flugt fra Egypten, også kaldet Exodus. Det lader til at endnu en bibelsk historie dermed bekræftes. Læs mere i Breitbart-artiklen herunder:
PHOTOS: Archeologists May Have Found City with Ties to Biblical Exodus
20.august kl 09.21:
Israel går nu videre med planen om at forbinde Jerusalem og Ma’ale Adumim, der ligger et kort stykke vej øst-nordøst for Jerusalem, med opførelsen af 3.000 nye boliger i egnen. Det første projekt er på 1.400 boliger og udbydes i oktober. Læs mere i Pesach Benson’s artikel i World Israel News:
Israel advances E1 construction plans with tenders for 1,400 homes | World Israel News
19.april kl 21.06:
Jødiske kvinders fertilitetsrate i Israel pumper igen i vejret efter et lille fald i forbindelse med coronadiktatur-perioden, i skarp modsætning til alle de vestlige lande. Mere om den glade nyhed i både Algemeiner og World Israel News- jeg linker her til WIN’s artikel:
19.august kl 20.41:
Der er mange kvalificerede gæt på, hvor Pagtens Ark befinder sig. Personligt hælder jeg mest til den teori at Arken befinder sig i Jerusalem, under Tempelbjerget.
Men det er altid interessant at læse, når der kommer specialartikler, skrevet af eksperter, dedikeret til emnet. Og sådan en har Israel365 ude idag. Adam Eliyahu Berkowitz skriver om Torah-eksperten Efraim Palvanov, der har undersøgt teorierne og sagen; og mysteriet i det hele; nemlig hvor Arken befinder sig. Læs mere herunder:
15.august kl 21.19:
Vindiktatoren aflægger rapport i morgen om denne lørdags begivenheder. I mellemtiden synes jeg at læserne skal udsættes for de to fabelagtige jødiske sangerinder Hila Ben David og Barbra Streisand’s udgaver af den fantastiske Avinu Malkeinu- igen! Se dem her; først Barbra Streisand:
Hear, O Israel — Shema Israel | Deep Sephardic Chant (sangen er forkert identificeret- men det er Avinu Malkeinu, der linkes til her)
Og så kan man lige dyrke Hila Ben David bagefter🙏:
אבינו מלכנו – הילה בן דוד | AVINU MALKEINU – Hila Ben David – YouTube
13.august kl 22.30:
Flere gode nyheder fra Samaria: Israelske bosættelser har afløst de ulovlige muslimske bosættelser i byen Ganim, der nu er beboet af israelere for første gang i 21 år, siden Sharon’s katastrofale evakuering af Gaza og mange Judæa/Samaria-områder. Læs mere i World Israel News:
21 years after Disengagement, Samaria town of Ganim resettled | World Israel News
11.august kl 20.24:
Flere gode feelgood-zionist nyheder! Den nye colombianske regering har besluttet sig til at flytte ambassaden i Israel til Jerusalem og vil samtidig anerkende Israel’s suverænitet over Golan. Læs mere i JNS, med reaktion fra Israel’s udenrigsminister, Gideon Sa’ar:
11.august kl 20.10:
Hvis man ikke kender The Israel Guys endnu, så er det på tide at man stifter bekendtskab med dem! Det er en flok friske amerikanske, kristne zionister, der har slået sig ned i Samaria, har plantet (blandt andet) en vingård og nu vil starte produktion på den, med alt hvad der kan tænkes af moderne markedsføring- gårdbutik, besøgscenter, en kaffebar og fabelagtige omgivelser i Har Bracha, Samaria! Det bliver ikke meget mere feelgood end The Israel Guys!
Først lige et link til The Israel Guys’ hjemmeside:
The Israel Guys | Amplifying Truth & Supporting Israel
Herefter et link til mit øjeblikkelige favoritafsnit fra The Israel Guys’ podcast, her på video fra YouTube:
Og til sidst et link til en fabelagtig artikel på Israel365 af Adam Eliyahu Berkowitz, med The Israel Guys og deres præsentation af deres vinejendom i Har Bracha, Samaria! Et must-read og must-see:
9.august kl 14.31:
Gang på gang bliver man chokeret, hvis man læser Bibelen som et historisk dokument. For de utrolige historier bekræftes af arkæologiske fakta i især Israel. Det er den konklusion, filmmanden Dinesh D’Souza er kommer frem til i sin nye bog, “The Stones Cry Out”! Som han formulerer det i Tamar Stein’s artikel om ham i Israel365: “I have come away from reading, reflecting and studying with the exhilarating recognition that the events and people of the Bible are real,” D’Souza said in the announcement. “It’s all true. What I previously accepted on faith is now supported and corroborated by scientific fact”.
Læs mere om D’Souza i Stein’s artikel herunder via link:
Dinesh D’Souza Makes the Archaeological Case for the Bible in “The Stones Cry Out” – Israel365 News
5.august kl 21.21:
Det var faktisk en dybt interessant, bibelsk nyhed, Adam Eliyahu Berkowitz fra Israel365 var ude med i slutningen af juni- og jeg overså den! Men nu har jeg fået øje på den og kan linke til den for Vindiktatorens læsere. Det handler om den sensationelle nyhed at levitterne har genoptaget intet mindre end Tempel-tjenesten i Jerusalem! Læs mere i Berkowitz’ artikel herunder:
Sons of Levi Resume Ancient Temple Service: Daily Psalm Sung at Altar Site” – Israel365 News
5.august kl 19.25:
I Galilæa er synagogen i den historiske by Katzrin i Golan langt om længe blevet renoveret og byen er klar til turister. Læs mere i Israel365News:






