Fotoet til denne artikel er af en flaske Latour 1982, som jeg selv købte og smagte i en smagning arrangeret af mig selv på et senere tidspunkt, men som illustration er den fin, for den var også på programmet denne aften i Kokkedal, hvor jeg ikke hverken tog billeder eller smagenoter, men udelukkende uddelte points, så indtrykkene, der beskrives her, har jeg taget efter hukommelsen, men da jeg husker smagningen ret tydeligt, så synes jeg at den helt klart er værd at fortælle om, da det handler om en af Bordeauxs allerbedste og mest berømte slotte.
Det var andre tider dengang i 2001.. de berømte vine kostede ikke en halv million pr flaske og de lå ikke udelukkende i afkølede bankbokse i London, opbevaret for en hedgefondspekulant, en investeringsfond eller en pensionskasse..
En billet til denne smagning hos Philipson Wine med Christian Philipson som fortæller kostede kr 2.000,-. Med tanker på hvad en billet til en sådan forestilling ville koste idag, så synes jeg nu at det var ret billigt..
Årgangene var:
1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1990, 1982, 1978, 1964- og minsandten også den herostratisk berømte 1961! Et vildt program med indtil flere virkelig store årgange, plus den oversete 1964, hvor Château Latour høstede så tidligt at de nåede at slæbe hele høsten i hus før regnen ødelagde det for næsten alle de andre slotte.
Jeg inviterede min gode ven Simon til smagning og følgende beretning er hvad jeg kan huske fra selve smagningen (det er jo et stykke tid siden):
Château Latour
1.Cru Classé Pauillac
Bordeaux rød:
1998: Alt for ung og den gav ikke meget fra sig, men den føltes at være meget fyldig og der var en god balance i vinen, altid meget vigtigt. Points: 91+.
1997: Uha. En følelse af at vinen “mangler” et eller andet og måske ligefrem smagte lidt “grønt”- altid et lidt dårligt tegn. Men som det oftest er tilfældet med vine fra problematiske årgange som 1997, så kan det være en god idé at henlægge dem i mange år, især når vinen hedder Latour. Men som den er lige nu: Points: 88+?. + er for formodet potentiale, ? er fordi jeg faktisk er i tvivl om dette potentiale.
1996: En fuldstændig kolossal oplevelse. Det føltes som om nogen havde taget 100 tons frugt og komprimeret det ned i denne 75 cl´s vinflaske. Kæmpe konstruktion og kolossal dybde i en perfekt afbalanceret vin. “Det her bliver en legende”, tænkte jeg- hvorefter jeg kun tildelte den 97 points. Men den score bliver rettet her, for jeg var fuldstændig vild med denne 1996er, som jeg synes var så imponerende at jeg snildt kunne forestille mig at vinsmagere i 2046 kunne sidde og nyde denne vin, når den har nået sin modenhed..:
Points: 99+.
1995: Meget charmerende og føltes faktisk forholdsvis åben i stilen, med lækre brombær/blommeagtige toner, stor dybde og enormt lang smag. Ikke så imponerende flot som 1996, men heller ikke langt efter.
Points: 94+. Simon gav den 96 points, så han var mere imponeret.
1994: Den første store Bordeaux 1994, jeg havde smagt på dette tidspunkt. Og jeg synes helt klart, den var fremragende. Men som jeg efterhånden har haft det med alle de 1994ere, jeg har smagt, så har det aldrig været rigtig stort. Jeg mistænker årgangen for at have indeholdt så meget regn, sammen med alle de tre foregående årgange, at det er gået ud over både kvalitet og koncentration, også hos Latour. Men når det så er sagt, så er det her stadig en fremragende vin med stor koncentration og ligeledes lagringspotentiale.
Points: 92+.
1990: Allerede på dette tidspunkt var 1990 omtalt alle vegne som den helt store 1990er årgang. Og i denne Latour fornemmedes også potentialet, på trods af sin unge alder. Men jeg syntes altså ikke at den bare nærmede sig 1996eren hvad angår koncentration, fylde og dybde. Jeg kunne ikke undgå at vurdere den lavere end 1996. Men jeg syntes stadig at det var en stor vin under udvikling.
Points: 96+. Simon gav den 95 points, så her lå vi igen tæt i pointsgivning.
1982: Det var første gang at jeg smagte Latour 1982. Jeg lovede på stedet mig selv at det ikke skulle være sidste.
Storslået duft og denne vin havde en så kolossal dybde og en tilstedeværelse, der gjorde at man uundgåeligt tænkte at det her produkt var for godt til at være sandt. Og så var vinen ovenikøbet kun 19 år gammel, men den imponerede med utroligt lækker og nærmest moden frugt, masser af charme og alligevel stor bagvedliggende kraft og fylde, selvom den nærmest kærtegnede ganen. Dybt imponerende! Jeg gav umiddelbart vinen 97 points. En kæmpe undervurdering, som jeg ser det idag.
Points: 99. Simon gav den 98 points. Jeg tror også at hvis han skulle genoverveje sin pointsgivning, så ville han også lande længere oppe..
1978: 1978 var, ligesom 1982, åben og dyb i udtrykket. Selvom vi sad med forholdsvis små smageglas, så kunne man ikke undgå at blive imponeret af den klassiske kraftige gennemtrængende Latour-duft, som mere eller mindre kendetegner alle årgange af denne vin, med mørke frugter, en følelse af duft af blyantspids, stor koncentration og fylde, men ikke på en anmassende måde, markerede fine tanniner, kæmpe dybde og enorm længde. Men ligesom med 1994 så var 1978 ikke helt oppe at ringe i forhold til f.eks. 1996 og 1982. Det er så måske også en uretfærdig sammenligning, for disse årgange var virkelig meget, meget bedre end 1994. Og jeg synes ovenikøbet idag at jeg undervurderede denne vin. Jeg gav den oprindeligt 92 points, men den skal lige have ét mere.
Points: 93. Her var Simon oppe på 94 points. Det kan jeg egentlig godt forstå.
Christian Philipson begyndte nu at tale begejstret om Latour 1967; en vin, som ikke var med på smagningen, men som han sagde at hvis man kunne finde den, så skulle man altså slå til. Meget interessant, for 1967 er mit fødeår og jeg kom senere i livet til i dén grad at smage 1967ere. Men mere om det i senere “Mine historiske smagninger”-indlæg og serien “Bordeaux 1967” her på siden.
Nu tog vi så et ganske stort skridt tilbage i tiden og smagte:
1964: En kæmpe næse stod op fra glasset, nærmest som en søjle af imponerende indtryk, og man kunne føle at denne vin var drikkeklar og “på plateau”, som det hedder i vinkenderkredse, når en vin vurderes til at være i den periode, hvor den er på toppen. Formidabel dybde, flot kraftig og nærmest svulstig blærerøvsstil og en lang, lang afslutning. Det var dybt imponerende, især i betragtning af at 1964-årgangen i Bordeaux, på trods af de gode udsigter til en fin høst, endte med at drukne i regnvejr. Men da Latour- og efter min mening også naboerne fra Château Léoville Las Cases på den anden side af kommunegrænsen, i Saint Julien, samt Château Montrose i Saint Éstèphe, høstede før regnen satte ind, så fremstår disse slottes vine idag, sammen med højrebredsvinene (Saint Emilion/Pomerol og satelitter), som høstede tidligere pga det høje indhold af den tidligere modnende Merlot i deres vine, som kvalitativt langt over vinene fra de slotte, der blev “fanget” i regnen. Jeg gav vinen 94 points, men idag ville jeg i retrospekt give den en højere score:
Points: 95. Simon var også begejstret og tildelte denne årgang 96 points.
1961: Ja, hvad skal man sige til denne vin..
Simon og jeg havde jo smagt den fuldstændigt vanvittigt flotte Latour 1959 den 31.december 2000 og vi var helt enige om at det var den bedste rødvin, vi nogensinde havde smagt.
Men 1961eren var så eksplosiv at man tror, det er løgn. Selv i de små smageglas, vi sad med, var det som om der stod en søjle af duft op, som fra en undergrundseksplosion af ufattelige dimensioner, og den blev ved og ved og ved, med et stort spektrum af smagsindtryk af den fyldige slags. Duften og smagen var så multidimensionel at man sad og tænkte “Det er bare løgn, det her” og man var igen, indenfor et år fra seneste oplevelse af denne slags, i en tilstand af en følelse af velsignelse og privilegium over at kunne smage et sådant vidunder. For man tror simpelthen, det er løgn at vin kan bibringe en så utrolig sanse- og smagsoplevelse. Og når det sker, så ved man at det mytiske begreb “Vinhimlen” rent faktisk eksisterer- og er det sted, hvor man opholder sig lige nu! Sådan var det om aftenen den 1.november 2001. Med andre ord: Hallelujah! Og et stort tak til Christian Philipson og hans medarbejdere for at sammensætte et så ufatteligt spektakulært smageprogram denne dag.
Points: 100. Simon gav også vinen 100 points. For det her var nærmest overjordisk godt.
En lille sidenote: Man kunne købe Latour i kasser ved smagningen hos Philipson. 1990 og 1982 kostede kr 4.999.- pr fl ved køb af 12 fl. 1978 kunne erhverves (12 fl) for kr 2.000 pr fl. En latterligt lav pris i dagens vinsamfund. 1961 kunne også erhverves kassevis- kr. 14.999.- pr fl ved køb af 12. Det lyder måske helt vildt, men det er altså også ufatteligt billigt i dagens vinsamfund, for det er en ret sjælden vin og her udbød man den altså i kasser..
Omtalt i denne artikel:
Château Latour, Pauillac, Bordeaux:
www.chateau-latour.com/en
Philipson Wine:
www.philipsonwine.com