Foto: Min Mouton-Rothschild 1973-flaske med Picasso-etiketten. Dette var året, hvor Baron Philippe’s hårde arbejde gennem mange årtier endelig gav resultat i form af forfremmelsen af slottet til 1.Cru Classé i 1855-klassifikationen. Den eneste ændring, der til dato nogensinde er foretaget i klassifikationen. Det var den daværende landbrugsminister Jacques Chirac, der underskrev dekretet om Mouton-Rothschild’s “oprykning”.
Baron Philippe de Rothschild havde kæmpet for det i mange årtier. Og i 1973 lykkedes det omsider- Château Mouton-Rothschild i Pauillac blev officielt rykket op i 1.Cru Classé-kategorien, op til de fire øvrige slotte i det allerøverste hieraki i den originale 1855-Médoc klassifikation; Lafite-Rothschild, Latour, Margaux og Haut-Brion.
Og det skulle fejres! Baronen fik simpelthen selveste Pablo Picasso til at stå for etiketten til dette års Mouton og tilføjede nogle egne, velvalgte ord til etiketten; først, med store typer på flasken: “Premier Cru Classé en 1973”, og, derefter, i korrekt rækkefølge: “Premier je suis, second je fus, Mouton ne change”. En statement, der også var en erklæring om Baronens integritet og uforanderlighed. En ægte, sur, gammel, forstokket erklæring. Fremragende.
I den forbindelse kan jeg kun- igen- opfordre den ærede læser af denne avis til at finde og købe et eksemplar af Baronens bog “Vive La Vie – Château Mouton”, hvor han, udover at fortælle sin dramatiske livshistorie, også kommer med sin insider-historie om hvor lang og opslidende kampen for oprykningen til 1.Cru Classé var for ham- og hvordan han minsandten også blev modarbejdet af sin egen familie!
Min egen Mouton 1973-flaske, fotograferet idag, 18.februar 2024, og afbildet i artikelbilledet, købte jeg i sin tid, i starten af årtusindet, hos Erik Sørensen Vin på Bernstorffsvej, forøvrigt af selveste Bjarne Sundby, og i februar 2008, efter at have være blæst ørerne fulde af samtlige vinanmeldere/kritikeres lammende kritik af denne årgang fra Mouton, tænkte jeg at jeg hellere måtte åbne flasken og så kunne jeg jo bare udstille den hjemme hos mig selv bagefter, i stedet for at have den liggende i mit vinskab, hvor den, ifølge de kendte vinkritikere, ikke ville forbedre sig på nogen måde- tværtimod så var det en dårlig Mouton fra en dårlig årgang og skulle drikkes nu, medmindre man godt kunne lide at drikke vineddike, som den ville blive til inden længe, kunne man forstå på vinkritikerne.
Og denne februar-dag i 2008, efter en dramatisk uge på aktiemarkedet (jeg var aktiemarkeds daytrader dengang), tænkte jeg at nu kunne jeg lige så godt åbne flasken alene, for hvis det ikke var en god Mouton, så slap jeg for at belemre familien med en skuffende vin.
Château Mouton-Rothschild 1973
Pauillac 1.Cru Classé
Bordeaux rød
Alkohol-%: Ikke angivet.
Okay, farven var lidt “bleg” i forhold til at jeg havde oplevet masser af andre Bordeaux-vine i denne alder optræde med masser af farve. Alt for lyserød, næsten gennemsigtig og helt klar i kanten.
Duften var så til gengæld præget af ganske god frugttilstedeværelse, læder, cigarkasse og lidt svampe.
På paletten var det så at vinen viste at den kom fra en dårlig årgang; dimensionerne var små, vinen havde en “kold” fremtoning, og selvom frugten egentlig levede ret godt og smagte fornøjeligt, så var dybden ikke imponerende, nærmest lidt hverdagsvin-agtig. Der var grønne krydderier, næsten ingen tannin, rigeligt med syre- men dog ikke for meget- og en lidt kort afslutning med et udmærket frugt-pift af den mørke slags. Altså som sådan en udmærket rødvin. Men for en 1.Cru var det her rent faktisk en katastrofeårgang. Og nej, fremtiden så heller ikke god ud, da tanninerne næsten var helt væk og frugten ikke så ud til at være i en tilstand, så den kunne overleve de næste 10-15 år.
Man forventer selvfølgelig mere af en 1.Cru. Det fik man ikke altid i 1970erne, hvor også de andre 1.Cru’er var i krise. Så jeg var egentlig glad nok for at have smagt denne flaske alene- så slap de andre for skuffelsen.
Jeg skal dog tilføje at denne Mouton 1973 som vin betragtet, hvis man ser fuldstændig bort fra klassifikationen (og det gør jeg altid), var ganske god, så pointsangivelsen bliver ikke meget lav.
Points: 73.
Omtalt i denne artikel:
Erik Sørensen Vin: https://eriksorensenvin.dk/
“Vive La Vie – Château Mouton” af Philippe de Rothschild: Kan findes i forskellige antikvariater og hos brugtbogs-forhandlere. Og så ligger der altså stadig et eksemplar, man kan læse i, hvis man går på Kjær & Sommerfeldt Vinbar på Gammel Mønt i København- i hyldesystemet oppe ved toilettet bag i baren. Hvis man drikker et par glas eller 3, når man er på baren, kan man nå at læse hele bogen på forholdsvis kort tid.. 😉
Château Mouton-Rothschild, Pauillac, Bordeaux:
https://www.chateau-mouton-rothschild.com/