Foto: Fra HJ Hansen Østbanegades kælderudstilling af flasker, som er blevet konsumeret nede i deres undergrunds-smagelokaler. Alle flaskerne på billedet er i sin tid medbragt af Vindiktatorens vinklub Sure Gamle Forstokkede Grand Cru Bordeaux Mænd; fra venstre mod højre: Château Grand Puy Lacoste 2006 Pauillac, Château Cos d’Estournel 1975 Saint Éstèphe, Château Beauséjour Duffau Lagarosse 2006 Saint Emilion, Château Montrose 1974 Saint Éstèphe, Château Branaire Ducru 1996 Saint Julien og Château Lyonnat 1975 Lussac St Emilion.
Denne artikel indeholder anmeledelser af to af disse fremragende Bordeaux-rødvine. Billedet er taget af Vindiktatorens Bror Jan den 3.december 2016.
Februar-lørdagssmagningen hos HJ Hansen Østbanegade i 2016 havde emnet “Syre”. Man serverede forskellige vine som havde forskellige syreniveauer og havde til lejligheden som sædvanlig produceret et fremragende infoark-hæfte med masser af oplysninger om vinene på smagning samt en side med generelle betragtninger om vinsyre. HJ Hansen havde 7 vine på smagning denne lørdag og vores gruppe medbragte 2 vine, begge Bordeauxer; Château Cos d’Estournel 1975 fra Saint Éstèphe og Château Branaire Ducru 1996 fra Saint Julien. Der var lagt op til en stor smagning med høj kvalitet. Og jeg kan lige så godt sige på forhånd at det fik vi også.. 🙏🍷
Jeg har måttet udelade en af de smagte vine fra smagenoterne her, da jeg ikke fik noteret årgangen op, så jeg anmelder 6 HJ Hansen-vine og vore egne to medbragte.
Men nu til vinene. Vi begyndte som sædvanlig med den officielle HJ Hansen-smagning.
Viña Errazuriz
Sauvignon Blanc 2014
Aconcagua Valley
Chile hvid
Alkohol: 13,5%
Nærmest et grønligt skær i farven i denne unge chilenske Sauvignon Blanc, som imponerede med det samme i duften, hvor den viste ekspressive florale noter og flot litchi-citrus-karakter.
På paletten mild citrus og hyldeblomst.
Vinen charmerede rigtig flot på dagen og jeg tænkte at det var en typisk oversøisk Sauvignon Blanc, dog med lidt mere frisk, sprød syre end hos en del andre producenter. Virkelig flot hvidvin. Potentiale: Man skal helst drikke denne type Sauvignon Blanc forholdsvis hurtigt, for jeg synes tit, det er som om de mister den sprøde friske tone efter nogle år.
Points: 88.
Fess Parker Winery
Viognier 2013
Santa Barbara hvid
Californien
Alkohol: 14,5%
Også her var farven stadig grønlig. Denne californiske hvidvin viste så med det samme, hvor den kom fra, med eksotiske frugter og næsten honningagtige aromaer. Til gengæld var den væsentlig mere afdæmpet på paletten, hvor det hele var meget mildt og ikke særlig markant. Balancen var fin og vinen kunne formentlig godt bruge nogle år på langs, da frugten virkede ret primær lige nu.
Fess Parkers vine har en evne til at være ret præcise og meget flot definerede i smagen og det var også tilfældet for denne Viognier. 14,5% alkohol forstyrrede heller ikke, og man kunne godt fornemme den milde fadlagring, som kom ind med en elegant let sidenote. Lige nu var vinen dog ikke en charmebombe, dertil var den for let, men jeg tænker at der er mulighed for at den tager på i vægt med lidt alder. Og så burde den være fuldmoden i ca starten af 2020erne til måske op mod 2030.
Points: 86+.
Så gik turen til Bourgogne:
Domaine Digioia-Royer
Bourgogne Pinot Noir 2013
Bourgogne rød
Alkohol: 13,0%
Dette Bourgogne-fund fra HJ Hansen var på programmet i februar 2016. Deres Bourgogne Pinot Noir fangede dog ikke min interesse i samme grad som deres Nuits Saint Georges-rødvine ville gøre på et senere tidspunkt.
Typisk gennemsigtig rød Pinot-farve, måske lidt lysere end andre Bourgogne Pinot Noirs.
Duften mildt frugtig, med kirsebær, jordbær. På paletten er der høj syre, skrøbelig, men alligevel magtfuld frugt, lidt tannin. Smagen er dog ret kort og det samme med afslutningen. Men balancen er god i denne Bourgogne. Jeg kunne så ikke helt afgøre med mig selv om der var potentiale, men besluttede mig til sidst for at give vinen et efterfølgende + pga tanninen, som godt kunne mærkes.
Points: 84+
Domaine Le Clos du Caillou
Côtes du Rhône 2014
Rhône rød
Alkohol: 14,5%
Druesammensætning: 70% Grenache Noir, 10% Syrah, 10% Carignan, 10% Mourvèdre
Ret mørk farve i denne CdR på trods af det høje indhold af Grenache. På næsen kværnet sort peber og en flot glycerinfrisk stil. På paletten er der lidt overdrive i frugten, der næsten kommer lidt i retning af marmeladesødme, men den holder sig dog i skindet. Peberkomponenten fortsætter i smagen, med en krydret tilføjelse, og den middellange afslutning bærer også præg af disse indtryk. En meget fornøjelig Côtes du Rhône, som umiddelbart ser ud til at kunne holde ca 10 år fra smagetidspunktet, således at hvis man har købt i forbindelse med denne smagning i februar 2016, så skal man til at tænke på at drikke de sidste flasker midt i 2020erne. Lige nu, i begyndelsen af 2016, kan man dog drikke med fornøjelse og kan vente lidt med at nyde de resterende flasker, hvis man f.eks. har købt en kasse.
Points: 87+.
Azienda Agricola GD Vajra
Barolo Albe 2011
Piemonte rød
Alkohol: 14,5%
Ifølge HJ Hansens infoark skulle denne Barolo have et lagringspotentiale på 6 til 14 år. Jeg tænker at man har undervurderet potentialet..😆
Gennemsigtig rød- sjovt nok igen i modsætning til HJ Hansen info-arkets beskrivelse, der lød således: “Dyb, nærmest sort farve”.🤔
I duften mødes man nærmest øjeblikkeligt af flotte, milde røde bær, tobak, underskov og det, jeg ville kalde for “kølig appelsinskræl”.
På paletten finder man ret høj syrlighed, markerede tanniner- helt ventet i forhold til at dette er en Barolo- men også igen mild, og allerede charmerende, rød frugtighed, i en meget lang midterpalet og afslutning.
Det er tydeligt at denne Barolo Albe 2011 skal have langt mere lagringstid. Og her taler jeg altså ikke om 6-14 år på langs fra høstårgangen 😆🍷.. jeg tænker mere i retning af et potentiale, også rent vinøst, på op til 25+ og formentlig langt flere år fra høstårgangen. Jeg har smagt supermarkeds-Baroloer, der, i en alder af 50 år levede i bedste velgående! Denne fremragende højlands-Barolo (produceres i 400 meters højde) tror jeg helt ærligt, uden problemer, og med den rette opbevaring, kan klare det samme. Vinen er særdeles lovende lige nu- men den bliver bedre.
Points: 90+.
Vi var nu nået til sidste punkt på smageprogrammet denne lørdag, før vi åbnede vore egne flasker:
Château Tirecul La Gravière
Les Pins 2013
Monbazillac
Bordeaux sød
Alkohol: Ikke angivet.
Druesammensætning: 80% Semillon, 20% Muscadelle.
Sidste HJ Hansen-vin på programmet var dette sikre dessertvins-hit fra Château Tirecul La Gravière i Monbazillac.
Grøngylden, ung farve. I duften en fascinerende vin, med abrikoser, ferskner og friske pærer, efterfulgt af en nærmest honninglignende komponent. God syre, der medvirker til at forstærke smagen. Disse indtryk fortsætter hele vejen til den særdeles lange afslutning, som imponerer med både friskhed og nærmest spektakulær frugt. En flot dessertvin- og det er ikke engang førstevinen fra dette château. Utroligt.
Potentiale? Jeg tænker ca 50 år. Intet mindre.
Points: 91+.
En fremragende HJ Hansen-smagning, med en formidabel afslutning. Det dæmpede ikke just forventningerne til vore egne medbragte vine- vi begyndte i Saint Julien:
Château Branaire Ducru 1996
Saint Julien 3.Cru Classé
Bordeaux rød
Bordeaux 1996 har altid imponeret mig temmelig kolossalt. Og ikke kun vinene fra Médoc. Jeg synes faktisk også at højrebreds-1996erne er rigtig gode. Men Médoc er helt specielt- og især Saint Julien.
Branaire 1996 var mørk til kanten og det var helt klart fra starten at også denne 3.Cru var på vej mod noget stort.
En stor, ekspressiv duft med krydderimix, mørke frugter og en følelse af at vinen rummede en stor dybde med særdeles meget kompleksitet og både mineralske, rustikke og ristede fadindtryk. På paletten er vinen så i øjeblikket helt anderledes og forekommer lidt “neutral”; koncentrationen og syren arbejder fint sammen, men tanninen lukker dem ned nu og derfor fremkommer dette “neutrale” indtryk- med andre ord og i modsætning til den særdeles lovende duft, så er vinen faktisk lukket ned. Lidt ærgerligt, for duften tegnede voldsomt lovende.
Efterhånden som tiden går, sætter tanninerne mere ind. Ikke på en meget uvenlig måde, sjovt nok så forekommer de venlige, men de lukker altså stadig ned for vinen. Så jeg må konkludere at vinen har en særdeles lovende fremtid med masser af potentiale, men en lukket nutid. Og det, der lignede en meget høj pointsangivelse, ender nede i begyndelsen af 90erne.
Jeg tænker at Branaire 1996 er en fremragende 1996er, som skal bruge 15-25 år yderligere (fra smagetidspunktet), før den rammer modenhedsplateauet.
Points: 91+
Én vin tilbage nu efter en fascinerende smagning..
Château Cos d’Estournel 1975
Saint Éstèphe 2.Cru Classé
Bordeaux rød
Etiketten var meget slidt, men sådan er der flere af vore gamle Bordeauxer, der har set ud, uden at det overhovedet havde nogen betydning..
Meget mørk farve, men dog lysning i kanten. Måske var der håb om modenhed her? 😋
Umiddelbare duftindtryk af milde, mørke bær på næsen. Lidt “rustent jern”. Og så sagde det bum!!
Det var ikke bare det at tanninerne mødte frem på arbejde. Det var måden, de gjorde det på. Og tanninernes møde, og samarbejde, med den meget tydelige, rustne, rustikke jern-agtige komponent og en slags appelsinskræl-indtryk fik dem til at iværksætte et slags gammel, nedlagt jernrammefabrik-smagsindtryk, hvor rusten skurede mod tungen og ganen. Det var faktisk helt sjovt og fascinerende at være objekt for denne oplevelse. Samtidig måtte jeg selvfølgelig konstatere at vinen var kolossalt tannisk og, ligesom Branaire 1996, slet ikke moden endnu. Og i dette slemme tilfælde tænkte jeg at Cos 1975 skulle bruge noget i retning af 15 år (fra smagetidspunktet i 2016!) for at ramme begyndende modenhed, hvorefter den, afhængig af opbevaring, ville kunne drikkes over ca 50 år.
En utrolig oplevelse. Under den tanniske skal kunne man sagtens fornemme at den flotte frugt stadig levede i bedste velgående. Nogle Bordeauxer forekommer simpelthen bare nærmest uforgængelige i deres optræden. Der er gode grunde til at Bordeaux har det nærmest mytiske ry, som regionen har opnået.
Points: 91+.
Omtalt i denne artikel:
HJ Hansen Vin: https://www.hjhansen-vin.dk/
Viña Errazuriz, Aconcagua Valley, Chile:
https://errazuriz.com/en
Fess Parker Winery, Californien:
https://www.fessparker.com/?utm_medium=organic&utm_source=yext&utm_campaign=website
Domaine Digioia-Royer, Bourgogne:
Domaine Le Clos du Caillou, Rhône: https://closducaillou.com/
Azienda Agricola GD Vajra, Barolo: https://www.gdvajra.it/it/homepage
Château Tirecul La Gravière, Monbazillac, Bordeaux: http://tirecul-la-graviere.fr/
Château Branaire Ducru, Saint Julien, Bordeaux: https://www.branaire.com/
Château Cos d’Estournel, Saint Éstèphe, Bordeaux: https://www.estournel.com/fr/