Foto: Mit originale program til Erik Sørensens Forårssmagning 2016, som fandt sted i Erik Sørensens store lagerbygning på Fredensborg Kongevej i Hesselrød. Man kunne vælge mellem fredags- og lørdagssmagning, hvor der var en sen-eftermiddagssmagning om fredagen og to smagninger om lørdagen; en formiddagssmagning og en eftermiddagssmagning.
Velkommen til del 1 af miniserien “30.april 2016”. Del 2 offentliggøres senere.
Erik Sørensens store offentlige smagninger føles nu nærmest som et minde om et samfund, vi ikke har mere. Sådan har jeg det personligt. Et samfund, der stadig fungerede. Et venligere samfund med plads til borgerne og hvor alting ikke var ødelagt af bureaukrati, regler, påbud, forbud, virus-skræmmekampagner og hetz mod bestemte befolkningsgrupper, centralbanks- og politikerskabt inflation- og meget andet. Men okay, når man ser tilbage på alle disse år, så var kimen desværre lagt til den situation, vi har idag, og som gør livet svært for langt de fleste borgere, ikke kun her i landet, men i hele Vesten, så måske er det mig, der romantiserer tiden før 2020 en anelse for meget.
Uanset hvad, så var Erik Sørensen-smagningerne altid kæmpestore begivenheder. Virkelig store. Faktisk var de for mange vininteresserede årets begivenhed. Og jeg er tæt ved at tilslutte mig den opfattelse. For det var ikke kun stort. Erik Sørensens medarbejdere formåede faktisk samtidig at skabe en intim og hyggenyggelig stemning, hvis nærmeste sammenligning nok må blive Irma, med rigtig god stemning og hvor medarbejdere og kunder betragter hinanden som venner i et slags fællesskab.
Samtidig med denne samhørighed kunne man også tage smagningen meget seriøst og lave enten korte smagenoter eller pointsangivelser, som jeg f.eks. gik rundt og gjorde.
Og så var der jo Kultbaren.. denne geniale opfindelse, hvor man kunne smage fornemme vine på Grand Cru niveau fra alle mulige steder; selvfølgelig havde jeg fokus på mine yndlingsregioner; Bordeaux og Bourgogne, men dog også afstikkere til visse andre udvalgte regioner.
Hvis man kigger på oversigtskortet, som samtidig er artikelbilledet, så kan man se layoutet for smagningen og hvordan man kunne planlægge sin smagning. Hvis man f.eks. kun ønskede at smage fransk, så holdt man sig til den nordlige ende af den store lagerbygning. Hvis man kun var til italiensk, holdt man sig til den sydlige ende. Og hvis man udelukkende interesserede sig for Kultbarens tilbud, så kunne man tage ophold der- og smagningen varede tre timer, så der var rigelig tid til at lave dybtgående research i forhold til enten det ene, andet eller tredje, eller hvis man f.eks. ville nå også at beskæftige sig med eventuelt nyankomne vine. Desuden var mange af de mennesker, der repræsenterede vinejendommene, ikke kun repræsentanter for dem; i mange tilfælde var de direkte involveret på ejendommene. Eksempelvis har jeg engang på en Erik Sørensen-smagning fået skænket et glas Zind-Humbrecht Riesling op af Olivier Humbrecht himself.
Denne kendsgerning- og Erik Sørensens generelt set store udvalg af fremragende producenter/leverandører gjorde kun disse smagninger endnu mere fascinerende end de var i forvejen.
Det følgende er en kort- eller rettere så kort så mulig- gennemgang af de vine, jeg smagte denne dag, på selve smagningen og i Kultbaren. Nogle vine gav jeg bare points, andre har jeg stadig i hovedet eller skrev en kort note på.
Og lige en ting til: Hvis de store Erik Sørensen-smagninger kommer tilbage på et tidspunkt, og programmet bliver det samme som før, nemlig med en sen fredagssmagning og en tidlig og en sen lørdagssmagning, så er mit foreslag at man går efter den tidlige lørdagssmagning. Det er der, der er relativt færrest mennesker.
Men nu til vinene på denne dag- man kan følge min færden ved at kigge på programmet, sammen med min beretning om producent og standnummer:
Stand 6- Bouchard Père & Fils, Bourgogne:
Macon-Lugny Saint Pierre 2014
Bourgogne hvid
Selvfølgelig skulle jeg starte med hvidvin- og selvfølgelig skulle jeg starte med hvid Bourgogne!
Flot mineralitet her- syren var fint balanceret, og god længde.
Points: 88
Pouilly-Fuissé 2014
Bourgogne hvid
En anelse mindre karakterfuld end Maconen, sjovt nok. Fuissé-vine plejer ellers at imponere, men jeg tænker at den måske skal bruge lidt længere tid end Macon’en.
Points: 87+
Montagny 1er Cru 2012
Bourgogne hvid
Virkelig flot i øjeblikket, med god fylde og et flot udtryk med mineralitet, men også god frugttilstedeværelse.
Points: 90
Jeg tog nu en afstikker til “den catalanske bar”, stand 15, hvor man havde de fremragende cavaer fra Canals Nadal..
Canals Nadal
Cava Vintage Brut 2014
Flot cava, mindede en del om champagne; de formår at give disse cavaer rigtig flot karakter og mineraliteten er gennemtrængende flot.
Points: 89
Canals Nadal
Gran Reserva Vintage Brut 2009
Ældre cava, og endnu mere imponerende, med stor dybde og ligeledes en flot mineralitet og længde.
Points: 90
Nu til stand 32 og Alsace-vinene fra Kreydenweiss, som jeg hurtigt blev imponeret af..
Kreydenweiss
Andlau Riesling 2014 (øko)
Alsace hvid
En flot Riesling med både dyb syre og en matchende mineralitet. Helt speciel for en “almindelig”, uklassificeret Alsace Riesling.
Points: 90
Kreydenweiss
Lerchenberg Pinot Gris 2013 (øko)
Alsace hvid
Af en eller anden grund syntes jeg ikke, jeg kunne tildele 90 points her; vinen føltes et lille nøk under Rieslingen i niveau. Men det var stadig fremragende.
Points: 89
Kreydenweiss
Clos Rebberg Riesling 2014 (øko)
Alsace hvid
Denne vin kommer fra en ekstremt stejl skråning med en hældning på op til 80 grader! Om det så var årsagen til vinens fremragende fremtræden, ved jeg ikke. Men det var klassisk, lækker, sprød, syrlig Riesling med flot mineralitet. Og man havde en følelse af at der var mere i vente med nogle år på langs for denne vins vedkommende.
Points: 90+
Efter disse formidable Kreydenweiss-hvidvine var der ikke langt over til “naboerne” fra Zind-Humbrecht i stand 33..
Zind-Humbrecht
Riesling Calcaire 2013 (øko)
Alsace hvid
En imposant, typisk Zind-Humbrecht blærerøvs-Riesling. Fed og imponerende, men selvfølgelig også med en god syre og sprødhed, samt den kalkede mineralitet fra undergrunden.
Points: 90
Før jeg gik over til rødvinene, fik jeg øje på en stand med en producent, jeg ikke havde set hos Erik Sørensen før; på stand 36 var Valli fra New Zealand, med deres vine fra Central Otago på South Island. Spændende- og dyre. Men kvaliteten var også skyhøj..
Valli
Riesling Old Vine 2012
South Island hvid
New Zealand
Jeg må indrømme at jeg ikke husker denne Riesling, men scoren fik jeg skrevet ned:
Points: 90
Valli
Waitaki Pinot Noir 2012
Central Otago
South Island rød
New Zealand
Det her var en kæmpe Pinot- forholdsvis mørk, med et forrygende dybt udtryk, en lækker sprød syre og flotte krydrede toner, samt en lang afslutning. Dybt imponerende. Jeg fornemmede ikke så megen tannin, så jeg ved ikke om den forbedrer sig yderligere, men lige nu var det voldsomt imponerende.
Points: 93
Valli
Gibbston Pinot Noir 2011
Central Otago
South Island rød
New Zealand
Mindede på alle måder meget om Waitaki 2012, men jeg syntes at Waitaki lige havde en tand mere imponator-effekt lige nu.
Points: 92
Valli
Bendigo Pinot Noir 2012
Central Otago
South Island rød
New Zealand
Endnu en flot Central Otago Pinot Noir. Af en eller anden grund syntes jeg dog at Bendigo her var et skridt efter de to andre. Men det var samme stil og vinen var dybt imponerende og utrolig lækker i sin udadvendte stil.
Points: 91
Valli
Bannockburn Pinot Noir 2012
Central Otago
South Island rød
New Zealand
Her kom en lidt anden stil på banen. Jo, den mindede om de 3 andre, men jeg syntes at kunne finde klart mere tannin i Bannockburn 2012- der var potentiale til endnu mere. Lige nu var det nok Waitaki, der strålede mest på dagen, men jeg tænker at Bannockburn kunne overtage titlen om 10 år. En virkelig flot serie Pinot-vine fra Valli.
Points: 92+
Jeg blev så fascineret af de new zealandske vine at jeg brugte et stykke tid på at smage dem. Nu havde jeg kun ca halvanden time tilbage til min planlagte odyssé igennem diverse klassificerede Bordeauxer og selvfølgelig vinene i Kultbaren. Jeg måtte nu springe nogle planlagte “stoppesteder” over for at kunne få tid nok til at gå mere i dybden med henholdsvis Bordeaux- og Kultbaren.
Disse vine beskæftiger jeg mig med i del 2 af denne miniserie.
Omtalt i denne artikel:
Erik Sørensen Vinhandel: https://eriksorensenvin.dk/
Bouchard Père & Fils, Bourgogne: https://www.bouchard-pereetfils.com/en/home-page/
Canals Nadal, Catalonien: https://www.canalsnadal.com/
Domaine Marc Kreydenweiss, Alsace: https://www.kreydenweiss.com/
Domaine Zind-Humbrecht, Alsace: https://www.zindhumbrecht.fr/en/
Valli, Central Otago, New Zealand: https://valliwine.com/our-story