Foto: Château Léoville Las Cases 2005 Saint Julien, Bordeaux, i glasset på Erik Sørensen Efterårssmagning, Hesselrød, 1.oktober 2016.
Tid til lidt tudetøs-stemning igen her på bloggen.
For Erik Sørensen Vinhandel er stoppet med deres store fantastiske offentlige smagninger, på deres store vinlager i Hesselrød, på Fredensborg Kongevej, mellem Kokkedal og Fredensborg. Der er ikke længere hverken en stor smagning om foråret eller om efteråret mere. Det er mega mega MEGA trist. 😭😭 Melankolien over denne tabte smagning overmander mig og midt i tudemarie-stemningen føler jeg pludselig en ufatteligt stærk og øjeblikkelig trang til at lave en flashback-artikel om én af smagningerne- valget falder på Efterårssmagningen 2016, hvor jeg og flere af medlemmerne af min vinklub, Sure Gamle Forstokkede Grand Cru Bordeaux Mænd, var med.
Smagningen i 2016 var som sædvanlig lige så storslået som den plejer at være; et hav af stande med masser af fuldstændig fremragende vine fra Erik Sørensens brede sortiment- og selvfølgelig: Kultbaren! Med deres 5 cl’s smagsprøver af nogle af verdens rigtig store vine. En fin opskænkning, hvor man sagtens kan danne sig et indtryk af den pågældende vin.
I Kultbaren smagte jeg 3 Bordeauxer denne dag;
Ch Malescot Saint Exupery 2012
Margaux 3.Cru Classé
Bordeaux rød
Var meget ung, “støvet”-tannisk og “understated”. Men den var forholdsvis venlig og gav rigeligt fra sig allerede til at man kunne konstatere at her var der glimrende potentiale pga den fabelagtige balance og den allerede udtalte elegante og forfinede definition.
Points: 91+.
Hvad skuede mine øjne??! Château Léoville Las Cases 2005 Saint Julien var på kortet i Kultbaren?!! Jep, den var god nok.
Château Léoville Las Cases 2005
Saint Julien 2.Cru Classé
Bordeaux rød
“Mørk til kanten” er jo simpelthen en underdrivelse. “Blæksort til kanten” ville være en bedre beskrivelse her. Se på billedet af vinen i smageglasset og døm selv.
En massiv, nærmest tyktflydende og ufattelig koncentreret og rig vin. Men også en vin, hvor de mindst lige så massive og ikke særlig venlige, men godt nok finkornede tanniner, på trods af deres ophøjede og forfinede status (det er jo Las Cases), i denne monumentale vin, skurer voldsomt mod tunge og gane og lammer smagsløgene, i en opvisning af en blanding af undertrykkende bøllekultur og aristokratisk afvisningsmentalitet!
Under tanninerne er der fantastisk balance, flot rank syre, lækre egefadstoner. Og absolut ikke meget mere. For vinen er simpelthen bare lukket helt ned. Også frugten. Den er “massivt tilstede”, sagt med en nutidig politirapportsvending, men den formår ikke at markere sig, på trods af den gigantiske tilstedeværelse.
Konklusionen er at det her er endnu en kolossal Léoville Las Cases, men at vi kommer til at vente rigtig lang tid på at den modner.
Jeg gætter på mindst 25 år og den kan opbevares i 50-75+ år under de rette betingelser.
Men lige nu kan jeg kun være imponeret over dette monster- jeg kan bare ikke rigtig forelske mig i det.
Points: 94+.
Erik Sørensen er kendt for at have nogle af de allerbedste dessertvinsproducenter i “stalden”. Blandt andet:
Château d’Yquem 1999
Sauternes 1.Grand Cru Classé Supérieur
Sauternes
Bordeaux sød hvid
Fantastiske Château d’Yquem, formentlig en af de allerbedste søde hvidvine i Verden. Årgang 1999 var så ikke særlig fantastisk i Sauternes, men da Yquem altid har meget lavere udbytte og voldsomt streng selektering af druer hvert år (udvælgelsen er yderst kræsen!) så plejer slottet altid at “levere”, uanset årgang. Hvad så med Yquem 1999? Her fik jeg forøvrigt et glas, hvor der var vinsten tilstede- ikke så tit, man ser det- og tog et billede af glasset med vinsten i Yquem, men endte med at vælge billedet af Léoville Las Cases 2005 i glasset til denne artikel, fordi man på det billede ser lidt af Kultbarens disk og mit smageprogram.
Nå, men det var Yquem.
Vinen var lysgylden og der var god koncentration og en fabelagtig og gennemtrængende duft af eksotiske meloner, fersken og lidt ananas. På paletten, hvor jeg altid håber på at finde en herlig forfriskende og gerne ret tydelig syrlighed, syntes jeg måske der manglede lidt syre midt i al sødmen, men dog ikke så meget at jeg blev skuffet. Ville bare gerne have en lille smule mere.
Lang afslutning med flotte eksotiske frugter og en smule syrlighed, i denne unge Yquem. Måske forbedrer den sig i fremtiden? Højst sandsynligt.
Points: 92+.
Vi sluttede selvfølgelig smagningen af med:
Krohn Colheita Port 1976
Oporto tawny
Alkohol: 20%
Jeg benyttede mig som sædvanlig af den metode, jeg havde indlært nogle år forinden; tag en slurk og hold så vinen i munden i mindst et minut og oplev, hvordan vinen udvikler sig, med det umiddelbare alkoholangreb (20%, som typisk for portvin), som allerede efter nogle få sekunder begynder at trænge i baggrunden og vinen eksploderer pludselig over den næste tid i et voldsomt charmerende smeltekaramelinferno, honning/sirup-agtige toner og kvast nøddekerneinfusion, i et uendeligt dybt hav af lækker vinøsitet og hvor man virkelig føler at vinen “smelter på tungen” og bliver til en lækker blød bamse, eller, hvis man skal finde på en kvindelig metafor.. skal vi sige Sophia Loren? Efter et minut hænger smagen stadig ved og den bliver ved og ved og ved med at udvikle sig. Det er ufatteligt imponerende og utroligt charmerende. Som der stod på banneret over Kultbaren denne dag, i omtalen af Krohn Colheita, citeret fra Politiken: “Ingen over og ingen ved siden af Krohn. Krohn viser ingen nåde”. Jeg er helt enig. Og denne 1976er var ingen undtagelse. Ældre Krohn Colheitas opnår en dybde og smagsmæssig intensitet, så man tror, det er løgn. Den eneste grund til at vinen ikke får en endnu højere score, er at jeg har smagt andre og ældre Krohn Colheita-årgange, der var endnu flottere..
Points: 97.
Efter denne afsluttende vineksplosion fra Portugal tog vi herefter fra
Hesselrød, vel vidende at vi endnu en gang havde været med til en fantastisk vinbegivenhed hos Erik Sørensen Vin.
Jeg kan ikke andet end at sige tak til denne berømte vinhandel og dens fantastiske personale for endnu en storslået lørdag i Hesselrød. Ingen nævnt, men bestemt ingen glemt.
Jeg savner disse smagninger.. 😭😭Ikke kun for Kultbaren, men også for alle standene med alle de fantastiske mennesker, hvoraf mange af dem, der stod ved dem, tit var enten repræsentanter for slottene eller, i en del tilfælde, producenterne/vinbønderne selv. Eksempelvis har jeg engang fået serveret en Zind-Humbrecht Alsace hvidvin af Monsieur Zind-Humbrecht himself! Drukket Cairanne fra Domaine de L’Ameillaud, Rhône, med producent Nick Thompson selv, causeret over hvilken årgang, i valget mellem 2009 og 2010, de selv syntes bedst om, med Pierre Amadieu-producenterne/vinmagerne fra Rhône, og smagt Saint Juliens Løve, Château Léoville Las Cases 2000, med en repræsentant fra domænet. Og jeg kunne blive ved med historierne- men okay, artiklen her kan ikke rumme dem alle, de må komme dryssende én eller to ad gangen.
Omtalt i denne artikel:
Erik Sørensen Vin: https://eriksorensenvin.dk/
Château Malescot Saint Exupéry, Margaux, Bordeaux: www.malescot.com
Château Léoville Las Cases, Saint Julien, Bordeaux:
https://www.domaines-delon.com/en/leoville-chateau_leoville_las_cases_histoire.html
Château d´Yquem, Sauternes, Bordeaux: www.yquem.fr
Krohn Portvin, Oporto: https://krohn.pt/