Foto: Château Dassault 1967 Saint Emilion Grand Cru Classé, Ordrupvej, 11.februar 2017.
Lørdag den 11.februar 2017 var en iskold og snefyldt vinterlørdag. Med andre ord den perfekte dag til tung mad og endnu et afsnit i mit Bordeaux 1967-vineventyr.🍷🇫🇷
I den fantastiske Meny Rotunden på Hellerup Strandvej (som man simpelthen SKAL unde sig selv at besøge mindst én gang i sit liv!) havde jeg lidt tid forinden købt et par flasker af en af mine yndlings Cru Bourgeois Bordeauxer: Château Larose-Trintaudon, Haut-Médoc, i årgang 2009- en årgang, der af mange anses for at være muligvis legendarisk god. I HJ Hansen Vinhandel Østbanegade havde jeg købt en flaske af det ligeledes fremragende, men “kun” Bordeaux Supérieur-klassificerede Château
Pierrail, årgang 2014, og disse to flasker skulle danne modspillet til de lækre bøffer og det forventede vinhøjdepunkt denne aften: Saint Emilion Grand Cru Classé-vinen Château Dassault, årgang 1967!
Scenen var sat og jeg fik kvalificeret hjælp fra min bror med at smage de tre vine. Hvordan gik det? Første vin på blokken var:
Château Pierrail 2014
Bordeaux Supérieur
Bordeaux rød
Mørk til kanten.
Nogle Bordeauxer er lukket ned som unge eller viser i det mindste ikke hele potentialet. Den fornemmelse har man ikke med Ch Pierrail!
Dette vidunder- for det er det- fra HJ Hansen Vinhandel, charmerede fra start. Flotte aromaer med mørke bær, diskrete tørrede krydderier og passende fad, med en fyldig stil med masser af frugt, flot struktur og stor dybde. Oven i det fik man så en lang imponerende afslutning, hvor der både var frugtcharme, fylde og en god del tannin, med syren i baggrunden, men i fin balance.
En flot Bordeaux Supérieur og dette er et eksempel på en forholdsvis billig Bordeaux, der også sagtens kan lagres i en årrække under de rette omstændigheder (i vinsvaleskab eller vinkælder). Det her er nærmest storslået kvalitet til pengene!
Points: 92+.
Så kom vi til aftenens 1967er🍷..
Château Dassault 1967
Saint Emilion Grand Cru Classé
Bordeaux rød
Proppen knækkede, da jeg prøvede at trække den op, men det lykkedes mig at trække resten af proppen op uden uheld, så heldigvis ingen proprester i vinen. Det kan ellers engang imellem godt være tilfældet, når man åbner ældre vine.
Fin sund farve, stadig fint rød og kun lidt antydninger af brunt ved kanten.
Duften bød på utroligt flotte, bløde, men samtidig insisterende og enormt dybe indtryk af modne røde frugter, sammen med lidt antydning af kølige brombær og blåbær. En nærmest følelsesmæssigt bevægende duft, som man ser i de fremragende ældre Bordeaux vine. Man fik også diskrete tørrede krydderier og tanninerne var næsten blødt helt op. (Kun en smule i eftersmagen). Det var samtidig også en flot og ret stort konstrueret Saint Emilion med en både fast, men samtidig blød og charmerende stil pga alderen. Perfekt balanceret syre og lang afslutning med den smukke frugt, akkompagneret af den venlige bløde tannin og den læskende syre, der bevirkede at vinen stadig virkede frisk og sund efter alle disse år.
Endnu en stor 1967er succes.
Château Dassault, som jeg har smagt en del årgange af efterhånden, har simpelthen aldrig svigtet. Jeg har ikke engang fået dårlige flasker med prop.
Og hvis jeg forventede et vinhøjdepunkt med Château Dassault 1967 denne aften, så må man sige at jeg havde fået det!
Points: 93.
‘
Aftenens tredje Bordeaux var fra Haut-Médoc og fra et slot, der plejer at levere skyhøj kvalitet til prisen..
Château Larose-Trintaudon 2009
Haut-Médoc Cru Bourgeois Supérieur
Bordeaux rød
Larose-Trintaudon er kendt som et af de slotte i Médoc, der har den største årlige vinproduktion. Jeg har hørt tal på omkring en million flasker af Le Grand Vin årligt. Det er en klassisk produceret vin med de faste venstrebreds-Bordeauxdruer, og oftest i denne rækkefølge: Cabernet Sauvignon, Merlot og lidt Petit Verdot; (i dette tilfælde dog ingen Petit Verdot), traditionel vinificering og ikke så meget vrøvl. Jeg har tidligere haft en fuldstændig fremragende oplevelse med slottets 1975er Grand Vin i år 2000, en årgang, der ikke bare levede i bedste velgående, men også stadig udviste potentiale! Dybt, dybt imponerende og typisk for de her “mindre” Bordeaux-slotte at levere så ufattelig skyhøj kvalitet til prisen. Og det er en af grundene til at Bordeaux er verdens bedste vinregion, OGSÅ med hensyn til kvalitet til prisen, efter min mening.
Nå, men nu til anmeldelsen..
Mørk til kanten. Og også nærmest udover den😆😆..
Uha uha.. der var ikke meget i duften til at begynde med. Det var faktisk lige før, man kunne dufte den kolossalt stride tannin, der lige nu lukkede ALT ned i Larose-Trintaudon 2009.
Diskrete hints af eg fra fadlagringen, lidt stenbrud, særdeles diskret mørk frugt, hvis fylde og vægt man dog godt kunne fornemme var stor, en konstruktion, som man så også kunne føle var voldsomt stor, og så var der jo altså tanninerne, der var fuldstændigt lammende og så stride at de mærmest havde modhager!
Jeg måtte konstatere at det her var en kolossal vin, der var fuldstændig håbløst lukket ned, selv efter 8 år. Sådan er det engang imellem med rigtig store Bordeaux-årgange. Det tager noget tid, og ofte rigtig lang tid, for vinene fra sådanne årgange at “vågne op”. Det her var et sådant eksempel, med den
store konstruktion, masser af frugt, den flotte balancerede syre, fin faddosering- og den voldsomt stride tannin. Dette indtryk var gyldigt i hele smageperioden og også i afslutningen, som var vægtig og enormt lang. Det her er helt klart en “vin de garde”, som man siger i Frankrig. Den skal lagre i en del år. Vurderet på denne flaske så ville jeg nok give den mindst 10-15 år på langs (fra 2017, ikke fra høstårgangen!). Og som jeg “læser” den, så kan denne vin, som jeg mener, jeg betalte ca kr 150-180 kr for pr flaske, holde i MINDST 50 år med korrekte lagringsforhold! Hvor mange forholdsvis billige vine fra “Den Nye Verden” kan matche det?!
Vulgære mennesker med en infantil “under bæltesteds”-humor ville nok underholde med f.eks. at kalde denne vin for en “hardcore pornstar”. Den gruppe tilhører jeg naturligvis ikke. Jeg er en ældre dannet medborger, så jeg vil nøjes med at kalde den for en “rough-and-tumble tough customer”..
Nå, men vinen var jo ikke rigtig mulig at vurdere helt præcist denne aften med sin totalt lukkede natur. Man kan engang imellem med fordel lade sådanne vine stå natten over og så gensmage til middagen næste dag og det benyttede jeg mig af denne gang.
Dagen efter var indtrykket så- nøjagtig det samme!
Jeg vurderer derfor vinen til at have et endog særdeles stort potentiale, både lagrings- og kvalitetsmæssigt. Lige nu (tidligt i 2017) er den bare “umulig” og jeg kan kun levere en pointsangivelse ud fra min formodning om den måde, den vil udvikle sig på i fremtiden og dens kvalitet og fremtidige udtryk. Men det er så også et kvalificeret gæt, for under tanninerne synes jeg at balancen virker fin og når tanninerne bløder op, vil man få et fuldstændig anderledes og langt mere charmerende indtryk af Larose-Trintaudon 2009.
Points: 90+.
Omtalt i denne artikel:
Kjær & Sommerfeldt: www.kogs.dk
HJ Hansen Vinhandel: https://www.hjhansen-vin.dk/
Château Pierrail, Bordeaux: http://www.chateau-pierrail.fr/
Château Dassault, Saint Emilion, Bordeaux: https://www.dassaultwineestates.com/
Château Larose-Trintaudon, Haut-Médoc, Bordeaux: