Foto: Kumeu River Chardonnay 2009, North Island, New Zealand. 11.marts 2017, Ordrupvej, i selskab med østers naturel.
Jeg mener at det var på Vinakademiet i Valby at jeg første gang hørte rygterne om de fantastiske Chardonnays fra Kumeu River-området på New Zealands North Island og om hvordan de nærmest var fuldstændigt nøjagtige kloner af de hvide Bourgogner, med den sprøde syrlighed, mineraliteten, strukturen og dybden- med andre ord- hele pakken!
Andre steder fra, især blandt vinfanatikere, der også bl.a. frekventerede Kjær & Sommerfeldt Vinbar, hørte jeg også snakken om og nærmest det nu fuldstændig sikre faktum at Kumeu vinene uden tvivl ville blive den store “Bourgogne-dræber”, dette udtryk, der skulle vise at langt om længe var Bourgognes tid ovre og billigere og mindst lige så fremragende hvidvinsalternativer ville fuldstændig overtage de hvide Bourgogners rolle, hvorefter Bourgognerne lynhurtigt ville blive irrelevante og regionen som helhed ville synke ned i vinglemslens mørke..
“Nå for søren da, jeg må hellere få smagt en af disse Kumeu vidundere, før de har udkonkurreret Bourgognerne”, tænkte jeg. Og hos Kjær & Sommerfeldt kunne de ovenikøbet tilbyde indtil flere årgange af New Zealand-vinmager Brajkovich’ Kumeu River Chardonnay, så jeg selv kunne få syn for sagn. Jeg valgte en flaske 2009, 8 år gammel, så den måtte vel have udviklet sig lidt siden udgivelse, og et indtryk af vinen i forhold til jævnaldrende Bourgogner kunne iagttages- og jeg kunne så ved selvsyn vurdere om rygterne talte sandt..
Smagningen skulle naturligvis foregå på ordentlig vis, med selskab af en flok østers naturel, den perfekte spise til hvid Bourgogne- og derfor også til en Kumeu Chardonnay.
Og hvordan gik det eksperiment så?!..
Brajkovich Family Estates
“Maté’s Vineyard”
Kumeu River Chardonnay 2009
North Island
New Zealand
Lysgylden farve uden grønne nuancer, så vinen så moden ud.
Mild og bestemt ikke markant duft, men til gengæld med en helt bestemt stor grad af en rigtig flot, stenet mineralitet- meget fascinerende- og så samtidig en helt klart ikke specielt markant syrlighed. Hvis man havde forventet citrus/lime-elementer her, så synes jeg ikke rigtig at man fik det i samme grad grad som i Bourgogne.
På paletten fortsatte den milde stil. Eller skal vi kalde den en knap så markant stil? Der var denne lækre og virkelig flotte mineralitet, en smule syrlighed, en tilstrækkelig dybde og ellers en mild struktur i en afdæmpet og efter min mening klar og tydelig oversøisk hvidvin, kulminerende i en middellang afslutning med den flotte mineralitet og den milde syre som drivende faktorer.
Points: 90.
Som sådan var det her en fremragende hvidvin, der godt kunne konkurrere med hvid Bourgogne på kommuneniveau. Jeg kunne i det hele taget generelt set godt forstå sammenligningen med hvid Bourgogne, især pga mineraliteten. Men en sammenligning med gode kommune-Bourgogner, for slet ikke at tale om Premier eller Grand Cru Bourgogne ville jeg godt nok ikke rigtig kunne stå inde for at komme med. Dertil manglede denne hvidvin helt klart noget grip og karakter- og også noget syre. Det var her at Kumeu River Chardonnay 2009 mest af alt afslørede sig som oversøisk. Det er svært at opnå samme slags syrlighed som i Bourgognerne. Det er også virkelig svært at opnå det samme uforklarlige grip og den utrolige balance, præcision og definition, som de bedre- og faktisk også rigtig mange af de “ikke-bedre”, hvide Bourgogner besidder. Det er virkelig unikke karakteristika for Bourgogne. Og så var der altså prisen. Jeg gav 300 kr for denne flaske new zealandsk Chardonnay. Så prisen er allerede på niveau med visse Chassagne- og Puligny-Montrachet’er!
Nu kom vindiktator- og dommer-genet op i mig og jeg følte trang til at fælde en endelig dom i sagens påstand: “Kumeu River Chardonnays dræber de hvide Bourgogner!”.
Dommen lød i al sin enkelthed således:
“Nej”.
Efter denne korte og hjerteløse dom over Bourgogne-udfordreren fra North Island åndede jeg lettet op. Min fasttømrede, hierarkiske hvidvinsverden med Bourgogne solidt placeret på toppen var ikke styrtet sammen! Jeg kunne fortsætte mit sure, gamle forstokkede liv og det blev fejret med endnu en gang, på bedste forstokkede vis og for mindst 177.gang at se en af mine yndlingsfilm; spion-actionfilmen fra 1942 “Across The Pacific”, eller som den er navngivet på dansk “Angreb På Panama”, med den legendariske Humphrey Bogart, den fantastiske Mary Astor, den uforlignelige Sydney Greenstreet og andre fremragende skuespillere, i et actionmættet krigsdrama fra Warner Brothers. “Across The Pacific” begyndte sine dage som en film, der beskrev en sammensværgelse, hvor en Doktor Lorenz, Sydney Greenstreets karakter i filmen, odiøst samarbejder med japanerne om at organisere et angreb mod den amerikanske flådebase på Pearl Harbor!
Plottet i filmen måtte ændres og filmens udgivelse forsinkes da virkeligheden pludselig overhalede fiktionen kort inde i december 1941, midt i optagelserne. Det gør så ikke den færdige film med en nyt plot dårligere, for den lever i høj grad på det fabelagtige samspil mellem filmens hovedpersoner, hvor især Mary Astor igen brillerer med sin rolle som mystisk skønhed, som den mandlige helt (Bogart) ikke rigtig kan finde ud at aflure, og hvor Sydney Greenstreet- også igen- brillerer med sin store personlighed og tilstedeværelse. Der er også en hel del sjove og humoristiske scener, før det hele bliver actionmættet alvor mod slutningen. En historisk og fremragende underholdeende actionfilm, der ganske enkelt SKAL ses.
Omtalt i denne artikel:
Vinakademiet, Valby: https://vinakademiet.dk/
Brajkovich Family Kumeu River Wines, North Island, New Zealand:
https://kumeuriver.co.nz/
Kjær & Sommerfeldt: www.kogs.dk
Warner Brothers: “Across The Pacific” 1942 hele filmen (fås også gennem abonnement på Apple TV+):
https://www.bing.com/videos/riverview/relatedvideo?q=across+the+pacific+1942&mid=F43F6D871C63658D4DE9F43F6D871C63658D4DE9
“Across The Pacific” omtale på iMDB med trailer:
https://www.imdb.com/title/tt0034428/