Foto: Château de Caïx- nå nej, Château de Cayx 2012 Cahors. Ordrupvej 25.november 2017. Billede taget af Vindiktatoren.
Denne artikel er skrevet 6.april 2025.
Jeg havde tidligere smagt nogle årgange af Prins Henriks Cahors-vin, Château de Caïx. Det var dengang, det rent faktisk stavedes sådan på etiketten. Jeg synes, det lød korrekt. Siden da ændrede Prinsen åbenbart stavemåden, tilsyneladende fordi det så var nemmere for de ikke særlig franskkyndige danskere at udtale navnet😆.
Denne vin skulle naturligvis smages til en stor, fed bøfaften, med oksemørbradsbøffer, røstikartofler og (naturligvis) bearnaise og en flok grønne bønner som kontrast, til at mildne vinen. For jeg forventede det, som jeg i tidligere årgange havde fået fra Caïx, nemlig en bondsk, meget stærkt strukturel og tannisk vin med god, supplerende syre og en alkohol, der var i baggrunden. Ville jeg få ret i det? Jeg kan allerede svare “Nej” her og svaret kommer herunder:
Château de Cayx 2012
Cahors rød
Druesammensætning: 100% Malbec
Alkohol: 14,5%
For dem, der kender alkoholens indvirkning på vines fremtræden, så har de allerede svaret på, hvorfor denne årgang af Caïx/Cayx ikke optrådte helt, som jeg forventede det. Og stilen var, som konsekvens af de 14,5% alkohol, også anderledes.
Det her var en langt mere tidligt drikkevenlig udgave af Caïx end de årgange, jeg havde smagt fra omkring årtusindeskiftet; årgange som 1998, 1999, 2000, 2001/02/03. Hvor de årgange havde været klart lavere i alkohol og deres fremtræden meget, meget strukturel, tannisk og syrlig, så var især det syrlige her trådt så meget i baggrunden at vinen nu næsten fremstod som lidt for venlig. Frugten var flot- Malbec druen trives virkelig godt i Cahors, syren var meget diskret og over det hele strålede venligheden i vinen allerede, med den lækre, krydrede og frugtdrevne Malbec, suppleret af tilstrækkelig syre og struktur til stadig at fremstå tilstrækkelig bondsk (altså på den gode måde) til at fastholde Prins Henriks autentiske image som en rigtig typisk fransk vinbonde fra det rurale, originale, folkelige Frankrig. Og det kan man vel egentlig også hævde at han var?
Fin midterpalette med den flotte, venlige frugt med det krydrede twist og stadig med masser af sjæl. Det har Caïx nemlig altid haft, også i de årgange fra omkring årtusindeskiftet, jeg har smagt. En lille anekdote i den anledning er forøvrigt om 2001eren. I Irma fik vi på det tidspunkt en leverance af slottets 2001er og satte den på offentlig smagning på et tidspunkt. Men slottet havde udstyret denne årgang med nogle “umulige” propper, der simpelthen ikke var til at få ud af flaskerne! Vi måtte lade flaskerne stå uåbnede, fordi store, muskuløse mænd ikke kunne åbne dem! 😆😆
På trods af alkoholniveauet vurderer jeg også denne årgang højt og der er også potentiale. Komponenterne er allerede fint integrerede med hinanden, men det bliver endnu bedre om ca 10 år.
OBV: I forhold til den kritik, Prins Henrik altid har måttet skulle lægge ryg til for denne vin og som jeg også personligt har hørt andre komme med, så er mit generelle indtryk af Caïx/Cayx helt anderledes og meget bedre end rygtet.
Og for lige at understrege det: Jeg er simpelthen nødt til at gøre opmærksom på at jeg synes, denne vin generelt set, efter at have smagt adskillige årgange, er aldeles fremragende- formentlig en af de bedste fra Cahors og sammenlignelig med en pålidelig Bordeaux Cru Bourgeois.
Points: 90+
Desserten denne aften var en traditionel, gammeldags isdessert og jeg ved ikke, hvad der er bedre til sådan noget end Sauternes..
Château Rieussec 1983
Sauternes 1.Grand Cru Classé
Bordeaux sød
Dette berømte Sauternes-slot i en fin årgang! Alt så godt ud. Og så måske alligevel ikke helt. For selvom vinen udviste en flot duft, med eksotiske stenfrugtsnoter og en gennemgående ret stor koncentration i en knaldsød vin, så var problemet at Rieussec 1983 på paletten manglede syre, friskhed og livlighed. Der var masser af lækre noter med blandt andet honning, sød melon og så også en lille smule bitter appelsinskræl (men ikke med nok syre) i en meget afdæmpet stil, uden den store livlighed.
Jeg må indrømme at for dessertvines vedkommende, når det handler om søde hvidvine, så er det efter min mening en stor katastrofe, når en Sauternes, Tokaji eller anden sød hvidvin mangler friskhed (syre). Alligevel var vinen en stor fornøjelse at drikke fordi den dog trods alt havde tilstrækkelig med syre- men man manglede mere syre, sammen med mere koncentration, og især den førnævnte livlighed, til at kunne synes at det havde været helt fremragende.
Points: 89
Omtalt i denne artikel:
Château de Cayx, Cahors:
https://www.chateau-de-cayx.com/fr
Château Rieussec, Sauternes, Bordeaux: