Vindiktatorens Avis – Le Tour du Vin🍷

Seneste indlæg

6.januar 2018: Østbanegade: HJ Hansen lørdagssmagning med vine fra New Zealand, Frankrig, Chile, Italien og Argentina- og vores egen medbragte Pierre Ponnelle Chambolle-Musigny 1973🍷


Foto: Pierre Ponnelle Chambolle-Musigny 1973, fotograferet før åbningen om morgenen. 6.januar 2018, hjemme på Ordrupvej.

6.januar 2018 var der, traditionen tro, lørdagssmagning hos HJ Hansen Vin, i kælderen på Østbanegade i København, tæt ved Østerport Station.
Og traditionen tro var emnet for smagningen “Vinhandlerens Bedste Bud”. Med andre ord: Same procedure as every year, James!
HJ Hansen havde 6 vine på programmet og prisniveauet gik helt nede fra en tilbudspris på 65,- pr flaske for den billigste, en amerikansk Zinfandel-vin uden årgang- som jeg derfor ikke anmelder (og den var heller ikke noget at skrive hjem om), og op til en tilbudspris på 150,- pr flaske for den dyreste, Marchesi di Barolos Barbaresco 2013. Men generelt set var prisniveauet denne dag ret lavt, også for Barbaresco’en, der jo plejer at ligge på en pris på klart over kr 200,- pr flaske.
Jeg så frem til smagningen. Denne dag var der dog ingen indledende kaffeslabberads på Hotel Østerport eller på selve Østerport Station, hvor vi også havde markeret smagedagen ved tidligere lejligheder- der lå nemlig en kaffebar. Men denne dag handlede det om at åbne Ponnelles Chambolle-Musigny 1973 derhjemme og så afsted til smagningen. Og det blev en smagning med både højde- og lavpunkter..

Seresin Estate
Momo Sauvignon Blanc 2013
Marlborough hvid
New Zealand
Alkohol: 13,0%.
Fin gylden farve; og Momo var en klassisk Marlborough Sauvignon Blanc, med flot citrus i duft og smag og denne følelse af en syrlighed, der var både sprød, opløftende og forfriskende, med en lang afslutning.
Disse new zealandske Sauvignon Blanc-vine er ikke beregnet til lang lagring. Det er min oplevelse at den fantastisk lækre sprødhed og friskhed aftager efter nogle år og derefter går vinen ned ad bakke. Så for en gangs skyld vil jeg opfordre til at man drikker nogle vine i en så ung alder som muligt- nemlig de new zealandske Sauvignon Blancs. Og det er i det hele taget generelt set også anbefalingen herfra med næsten alle andre landes vine på denne drue- UNDTAGEN Frankrig. Af en eller anden mystisk årsag kan Sauvignon Blanc-baserede vine herfra ligge meget længere, især dem fra Bordeaux.
Men tilbage til Momo Sauvignon Blanc og en pointsscore. For det her var en voldsomt fornøjelig vin og en rigtig god start på HJ Hansen-smagningen.
Points: 90.

Domaine Le Clos du Caillou
Côtes du Rhône blanc 2014
Rhône hvid
Alkohol: Ifølge programmet 13,0%, ifølge HJ Hansens faktaark 14,5%. Så det er lidt uafklaret.
Druefordeling: 50% Grenache blanc, 30% Clairette, 20% Bourboulenc.
Mørkgylden farve. Duften er fed og frugtpræget, med eksotiske stenfrugter.
Og så kom det fascinerende: Paletten. Her var der en ret tydelig og nærmest smøragtig “fed” stil, med de eksotiske frugter fra duften. Syreniveauet var ret lavt og man kunne måske frygte at det næste, jeg skrev, ville være at det forrykkede balancen i vinen.
Men det gjorde det altså ikke. Og der var ovenikøbet en fornem sans for detaljen i denne hvidvin, hvor man også fik delikate frugttoner og og nærmest aristokratisk elegance med i købet. Endnu en stor hvidvinssucces på dagen. Og denne hvidvin er jeg ikke i tvivl om kan ligge en del år til lagring.
Points: 90.

Viña Errazuriz
Max Reserva Merlot 2013
Aconcagua Valley rød
Chile
Alkohol: Ikke angivet.
Druefordeling: Merlot 90%, Carmenère 10%.
Til Chile og denne Merlot-dominerede vin, som var helt mørk til kanten.
Duften er meget frugtlækker og fyldig, men med “skarpe kanter”. Først var der også lige lidt svovl, i anden omgang synes jeg frugtsyren forfrisker, men med et lidt skarpt angreb.
På paletten er frugtsyreangrebet dog hurtigt fuldstændig forsvundet og vinen er fløjlsblød og venlig, med en simpel, ligetil og letdrikkelig natur og en lidt kort afslutning. Tanniner er der ikke meget af. Vinen virker faktisk helt drikkeklar.
Mit problem her er at vinen forekommer meget endimensionel. Jeg fornemmer heller ikke meget struktur. Den er ikke specielt kompleks- bare meget ligetil og letdrikkelig. Det er jo også fint nok og den er glimrende i smagen. Men det her er jo trods alt en vin, der plejer at koste klart over 100 kroner og som denne dag var på tilbud til kr 90,- ved køb af 6 flasker. Så var jeg også stærkt i tvivl om potentialet, for syren var godt nok frisk, men tanniner var der næsten ingen af. Det var faktisk lige før, jeg følte mig henvist til Beaujolais. Balancen var dog fin, så mon ikke den kan holde 10-15 år, dvs til perioden 2023-2028?
Points: 83.

Marchesi di Barolo
Barbaresco 2013
Piemonte rød
Alkohol: 13,5%.
Tilbage til det traditionelle Europa, må man i dén grad sige med denne Barbaresco fra Marchesi di Barolo, et agentur, som HJ Hansen havde i årtier, før de afgav det. Jeg har set Marchesi di Barolos vine flere andre steder i vinhandelen, senest i Meny, som dermed ser ud til at være gået af med “sejren” i kampen om agenturet.
God typisk gennemsigtig Nebbiolo-farve.
Duften er meget afdæmpet, med forsigtige lyse (røde) frugter, og vinen giver ikke meget fra sig lige nu i denne kategori.
På paletten er det så at jeg undrer mig lidt. Der er en smule tannin, men det er altså ikke fordi den dominerer. Vinen virker nærmest mild. Der er dog en god syre og de lyse frugter med bla hindbær som komponent, og diskrete grønne krydderier. Og så er der det, jeg beskrev på dagen som en “OK struktur”. Dvs jeg havde ikke indtryk af at vinen havde så meget dybde og struktur, så det gjorde noget. Den manglede grip og fastholdt ikke rigtig smagerens opmærksomhed.
Jeg gik ud fra at der måtte være potentiale og det er også afspejlet i scoren, men jeg kunne ikke rigtig svinge mig op over denne Barbaresco. Jeg var lidt skuffet, for Marchesi’s vine plejer at levere mere fylde.
Points: 85+.

Det var tydeligt at hvidvinene havde imponeret mest denne lørdag i den historiske kælder på Østbanegade. Meeen.. der var jo lige en enkelt vin tilbage i HJ Hansen-smagningen. Måske skulle den danne klimakset?

Andeluna
Anduco Malbec 2015
Uco Valley rød
Mendoza
Alkohol: 14,0%
Vinen er vinificeret af halvdanskeren Hans Vinding-Diers. Og lige så snart, man ser navnet Vinding-Diers på en etikette, så er hovedreglen faktisk at man bare skal købe i blinde. For denne familie af winemakere er garant for dybt seriøse og fremragende højkvalitetsvine, uanset hvor de producerer og konsulterer henne.
Vinen er mørk til kanten. I næsen er der milde frugttoner, suppleret af underliggende krydderier.
På paletten er vinen fyldig, med god struktur, lækkert Malbec-krydret, med en let sød-syrlig kerne og også lidt tannin. Der er, som sædvanlig i Vinding-Diers-vine, en mørk og seriøs tone i frugten og i vinen generelt og afslutningen er ret lang, med de lækre krydrede toner og god frugttilstedeværelse med flot appel. Det tegner faktisk rigtig godt det her, med godt potentiale. Og til det skal jeg lige tilføje at denne vin faktisk var den næstbilligste på dagen. Imponerende.
Points: 89-90+.

Dagens HJ Hansen-smagning var ret imponerende, men slut for os. Klokken var 12 og vi havde nu en time til at fordybe os i vores egen medbragte rødvin: Pierre Ponnelles Chambolle-Musigny 1973 fra Côte de Nuits, Bourgogne.
Jeg må indrømme at forventningerne ikke var voldsomt høje fra min side. Pierre Ponnelle er kendt for at lave habile vine, som er ganske gode, men ikke helt oppe på et plan, hvor man overhovedet begynder at nævne dem i selskab med de mange, langt mere berømte navne.
Mærket var i Danmark i mange år kendt for at være et Irma-mærke. Jeg solgte selv nogle glimrende Pierre Ponnelle-vine på dette tidspunkt, i min egenskab af vinafdelingsansvarlig i Irma Espergærde Center, så jeg smagte faktisk her et mærke, som jeg mere eller mindre var repræsentant for, men det påvirkede ikke min vurdering. Det, der kommer nu, er min helt ærlige mening om Pierre Ponnelle Chambolle-Musigny 1973- og ja, så god syntes jeg faktisk, den var:

Pierre Ponnelle
Chambolle-Musigny 1973
Côte de Nuits
Bourgogne rød
Fra dengang, man producerede vine i 73 centiliters flasker- et sjovt mål.
Farven var temmelig mørk, både i forhold til at det her er en Pinot Noir-vin, men også i forhold til alderen. Der var faktisk ret mørke toner, mens den dog var klar i kanten og med måske en begyndende brunlig tone i kanten og en smule i vinen.
Chambolle-Musigny er kendt for at producere charmerende, bløde og feminine vine. Og jeg kan lige så godt sige med det samme at ikke bare levede denne vin op til de forventninger, den overgik dem også- selv i en alder af 45 år! Der var intetsomhelst ved denne 1973er, der bare antydede livstræthed, tværtimod så var den let, frisk og samtidig meget insisterende, blød og alligevel fast og mild, men alligevel med et kolossalt grip og en kompleks smag, der fastholdt ens opmærksomhed hele vejen igennem. Syren var perfekt balanceret og medvirkede til vinens dybe udtryk, tanninerne var næsten væk, men befandt sig stadig lidt i baggrunden og vinen var i det hele taget en kæmpe charmebombe, som nærmest var indbegrebet af den silkebløde og lækre Bourgogne-stil, som har gjort regionen så berømt og vinene så dyre. Der var diskrete, men insisterende grønne krydderier og lidt blomsteragtige indtryk, men først og fremmest var det den charmerende stil, der vandt smageren her, og så var der en eller anden slags dansende lethed på paletten, der nærmest var intet mindre end sjæleløftende..
Utroligt imponerende for en 45-år gammel almindelig kommunevin. Men der var intet almindeligt over Ponnelles Chambolle-Musigny 1973 denne januardag i 2018.
Points: 94.
PS: Det er næsten morsomt at læse på Pierre Ponnelles egen hjemmeside at deres vurdering af aldringspotentialet i denne vin er- 6 år!! 😆😆Her sad vi med deres Chambolle-Musigny, i en alder af 45 år- og den var helt oppe at ringe!
Det var en flok særdeles tilfredse vinsmagere, der denne januardag gik til eftermiddagskaffeslabberads og evaluering på Hotel Østerport, hvor vi drak fremragende (irsk) kaffe samt den glimrende Marquis de La Tour tørre mousserende crémant uden årgang, som de skænkede i baren på hotellet, før hjemturen til Ordrupvej. 🤗

Omtalt i denne artikel:
Seresin Estate, Marlborough, New Zealand: https://seresin.co.nz/
Clos du Caillou, Rhône: https://closducaillou.com/
Viña Errazuriz, Chile: https://errazuriz.com/en
Marchesi di Barolo, Piemonte: https://marchesibarolo.com/en/
Bodega Andeluna, Mendoza, Argentina: https://www.andeluna.com.ar/pt/
Pierre Ponnelle, Bourgogne: https://www.pierre-ponnelle.com/en/
Pierre Ponnelle’s egen beskrivelse af deres Chambolle-Musigny; læg mærke til deres angivelse af lagringspotentialet!- dybt undervurderet:
https://www.pierre-ponnelle.com/en/vin/chambolle-musigny-2/c