Vindiktatorens Avis – Le Tour du Vin🍷

Seneste indlæg

26.januar 2018: Gentofte: “Darkest Hour” i Gentofte Kino; Gary Oldman som Winston Churchill


Foto: Gentofte Kino 26.januar 2018, Gentoftegade. Billede taget af Vindiktatoren.
“Darkest Hour” handlede om tiden omkring krigserklæringen i 1939 og det efterfølgende år, med de begivenheder, der fandt sted i især London omkring regeringsdannelse og krigskabinet.
Det er en særdeles dramatisk film, med Gary Oldman i en absolut glansrolle og Lily James, der brænder sig fast i erindringen i rollen som sekretær.

Artikel skrevet 7.oktober 2024 af Vindiktatoren.
Gentofte Kino bød den 26.januar 2018 på 2.Verdenskrigs-dramaet “Darkest Hour” med bla Gary Oldman og Lily James.
Det er en beretning om de begivenheder, der førte til at Winston Churchill endte med først at blive udnævnt som premierminister i Storbritannien og dernæst blive den mand, der stod som sidste stopklods mod den totalitære ideologi nazismens fremmarch i Europa.
Det er en lærerig film, hvor der sættes en tyk streg under at man IKKE skal gå på kompromis, eller vise eftergivenhed overfor totalitære ideologier- som i ALDRIG!! Noget, som nutidens generation måske kunne lære en del af..
Filmen rummer også en del af de berømte Churchill-taler og citater, og man får et godt indblik i hvor store vanskeligheder, Storbritanniens stod i i slutningen af 1930erne og hvor uforberedte de var på de massive problemer, Nazi-Tyskland skabte.
Efter min mening er denne film endnu en “must-see”, både for ældre og yngre seere. Og det er ligegyldigt at filmen er mere end 5 år gammel- denne artikel er skrevet 7.oktober 2024- man kan stadig lære en masse af den, både rent historisk/faktuelt og drage nogle konklusioner fra den.

Omtalt i denne artikel:
“Darkest Hour”- omtale på IMDB:
https://www.imdb.com/title/tt4555426/