Foto: Moët & Chandons Cuvée Dom Perignon 2009, Champagne, i glasset og i selskab med en flok østers naturel, Ordrupvej 31.december 2018. Billede taget af Vindiktatoren.
Denne artikel er skrevet 17.december 2024.
Nytårsaften 2018 var lige rundt om hjørnet og, min egen tradition tro, ville jeg prøvesmage den senest udgivne årgang af Moët & Chandons Dom Perignon champagne til nytår. Det viste sig så at seneste årgang, i stedet for den forventede 2008, var 2009, for Moët havde taget den beslutning at vente med at frigive årgang 2008, da de syntes at dén årgang havde brug for endnu et års lagring nede i kældrene i Champagne. Interessant udvikling og det skulle blive spændende at se, hvad 2009 havde at byde på.
Men jeg syntes, der skulle noget nyt på bordet også. Og derfor havde jeg inden nytår lagt vejen omkring Kaffe-Thé-Vinkælderen i Rosenborggade i København og investeret i en mousserende engelsk vin. Jeg havde hørt rigtig gode ting om mousserende engelske vine og at jeg vidste at de blev dyrket under forhold, der mindede temmelig meget om dem, man havde i Champagne. Så egentlig var det oplagt. Samme sted købte jeg også en Bordeaux Cru Bourgeois, som opladning til aftenens store røde Grand Cru Bordeaux, før klokken blev 00.00 og den engelske mousserende skulle smages.
Og den engelske mousserende, skal jeg lige nævne, var/er en klassisk tør vin. For sød vin er ikke anbefalelsesværdigt at konsumere før til allersidst på en nytårsaften. Men hvornår er allersidst? Egentlig har det altid været tradition i vores familie at vi blev oppe temmelig længe nytårsaften, engang imellem hele natten. Jeg har også en tradition med at se en bestemt film nytårsnat. Så der er altid planer. Men indenfor de senere år havde det været svært at holde planerne, for med alderen kommer også pludselige træthedsanfald på aftener, hvor det forventes at man bliver længe oppe og er frisk nok til nattesæde med vin. Det har knebet lidt de senere år, må jeg indrømme. Så sammensætningen af den vinøse aften ville afhænge af hvor frisk jeg var.
Det korte af det lange er at følgende beretning beskriver, hvordan det spændte af og forklaring på hvorfor det endte, som det gjorde, følger samtidig med fortællingen. Der skulle selvfølgelig indledes kl 18 med østers naturel og Dom Perignon, som afbildet på artikelfotoet.
Moët & Chandon
Dom Perignon 2009
Champagne
Alkohol: 12,5%
Denne klassiske kombination med østers og champagne fungerer altid. Måske fungerer den, efter min mening, ikke så godt som østers og hvidvin fra Bourgogne, men det er stadig en klassiker.
Farven var lysgylden og der var forsigtige aromaer af citrusfrugter, friske æbler og mineralske noter. På paletten var denne Dom Perignon 2009 forholdsvis venlig, men stadig lidt tilbageholdende. Der var en flot mineralitet og æblerne fra duften gik igen i smagen, mens syren holdt sig lidt tilbage.
Jeg syntes så bare at alle komponenterne faktisk holdt sig lidt tilbage i det hele taget. Dette var ikke en lige-i-face Dom Perignon, som den nogle gange præsenterer sig selv. Jeg husker også især årgang 2000 som meget direkte i sit udtryk, med masser af umiddelbar charme. Denne 2009 var anderledes subtil og diskret og tydeligvis ikke helt oppe at ringe endnu, det virkede som om den skulle bruge nogle flere år på langs for at imponere. Det indtryk, man så fik, var særdeles flot balanceret og forfinet og årgangen virkede vellykket, men den skulle bruge noget tid.
Points: 90+
Næste højdepunkt på dagsordenen var hummersuppe med Meursault. Men det skulle ikke være en nyere årgang..
Domaine Philippe Germain
Meursault 1999
Côte de Beaune
Bourgogne hvid
Ja okay, der var en fin gylden farve. Men jeg havde nok regnet med en mere udviklet, gullig, farve i denne nu 19 år gamle Meursault. Jeg var nærmest rystet over den næsten ungdommelige farve, for det plejer at betyde noget, når farven signalerer en bestemt tilstand i vinen. Og utroligt nok så bekræftede smagningen denne formodning fra min side.
Duften var meget stålsat og fast. Meget mineralsk. Den stak ikke meget af til nogen side. Det mindede om en meget ung hvid Bourgogne. Men kun ét af de to nævnte kriterier var jo opfyldt her. Hvid Bourgogne- ja. Ung- nej. Men duftmæssigt opførte den sig særdeles ungt. Tilbageholdende og som om at dens bedste år lå fremme i tiden.
Hvad så med paletten?
Samme indtryk. Utroligt nok.
Man kunne mærke at man sad med en vin, der endnu ikke havde ramt sit modenhedsplateau. Denne Meursault 1999 fra Philippe Germain var imponerende mineralsk og flot balanceret. Syren var helt klart tilstede, men indgik som en komponent i denne meget faste vin, som heller ikke i løbet af smagningen udviklede sig yderligere. Jeg tænkte uundgåeligt at det ville hjælpe, hvis man henlagde vinen yderligere i ti år!
Som den fremstod nu, var den imponerende. Og jeg tror, den er bedre om 10 år.
Points: 92+
Nu var planen så, til den store krondyrmørbradsret, at jeg ville åbne en stor Bordeaux. Men for det første havde jeg åbnet en flaske Tortochot Gevrey-Chambertin Vielles Vignes 2015 som optakt- for det andet syntes jeg ikke, jeg og min palet var på toppen denne aften. Smagningen af Tortochot-Bourgognen endte med en ikke-rating.
Lidt senere var jeg igen OK frisk, men jeg tænkte at nu skulle kræfterne fokuseres på midnatstimens engelske mousserende og den tilhørende fiskesuppe, så jeg åbnede “kun” en Cru Bourgeois Bordeaux. Den var til gengæld seriøs.
Château Saint Bonnet 2012
Médoc Cru Bourgeois
Bordeaux rød
Jeg tog ikke noter for denne vin, da jeg allerede havde tankerne rettet mod midnat og den interessante engelske mousserende.
Men jeg burde nok have lavet en smagenote, for vinen her var særdeles seriøs og fremragende. Mørk, ret koncentreret, med en fyldig karakter, solbær, blyantspids, egefad, god struktur og dybde, sorte krydderier, lang afslutning. Det var en flot vin.
Points: 90+
Midnat nærmede sig og det samme gjorde min sengetid. Jeg smagte den engelske mousserende og gik i seng kort tid efter. Til gengæld var den engelske mousserende også interessant..
Ridgeview Estate
Grosvenor Sparkling Brut 2010
Ditchling
Sussex mousserende
England
Ret bleggylden farve med fine små bobler. Indtryk af grøn-syrlige æbler og en tydelig kalkstenet mineralitet kom frem.
På paletten var den kalkstenede mineralitet endnu mere tydelig, mens æblerne var knap så tydelige. Forfinet mousse. Meget diskret stil. Meget champagne-kvalitetsagtig. Højt niveau.
Godt grip og fin dybde og længde.
Jeg kan godt forstå dem, der sammenligner de engelske mousserende med Champagne i kvalitet. Sagen er så også bare den at prisen også minder om selve Champagne. Så vidt jeg kan huske, betalte jeg 400 kroner for denne vin i 2018. Men den var også god. Jeg endte simpelthen med at give Ridgeview Grosvenor 2010 samme pointsangivelse som Dom Perignon 2009!
Points: 90
Denne nytårsaften endte med at blive lidt op og ned. Først og fremmest fordi min smagepalet ikke var på toppen og fordi jeg var lidt træt på selve dagen. Alderen markerede sig.
Omtalt i denne artikel:
Domaine Philippe Germain, Bourgogne:
https://philippegermain.com/appellations-domaine-philippe-germain.html
Château Saint Bonnet, Médoc, Bordeaux:
https://chateau-saint-bonnet.com/
Ridgeview Wine Estate, Sussex, England:
https://www.ridgeview.co.uk/