Foto: Romanée Saint Vivant 2001 Charles de Vallière, Côte de Nuits, Bourgogne, ved HJ Hansen lørdagssmagning den 5.januar 2019, Østbanegade, København.
Et legendarisk vinnavn, der også levede op til navnet. Og ja, det er mine kragetæer på det ellers yderst stilfulde og professionelle smageark fra HJ Hansen, på billedet.😆
Dette er del 2 af en miniserie. Del 1 findes på dette link:
5.januar 2019- del 1: Østbanegade: Fornem tysk Spätburgunder fra Pfalz og australsk bulderbasse🍷
Spændingen var stor. Vi havde lige deltaget i det ordinære HJ Hansen lørdagssmagningsprogram og nu stod den på vores vine, som vi også plejede at give lidt smagsprøver på af, til øvrige smagere, samtidig med at både vi og de andre smagere eftersmagte vinene fra den ordinære smagning.
Denne dag var der så en meget fin gæst med, i form af den røde Grand Cru-Bourgogne, jeg havde taget med til smagingen; selveste Romanée Saint Vivant i årgang 2001; en herostratisk berømt Bourgogne-mark, og nabo til selveste Romanée-Conti, marken med verdens dyreste rødvin.. med andre ord: Hvis en rødvin er fra Bourgogne og navnet begynder med “Romanée”, så kan man være sikker på at det er: 1.Enormt dyrt og 2.Ret sandsynligt enormt godt!
Den første vin, vi selv havde på programmet, var dog ikke Bourgognen, men vinklubmedlem Hans´ medbragte Bordeaux, nemlig:
Château Giscours 1976
Margaux 3.Cru Classé
Bordeaux rød
Denne flaske var i sin tid importeret af Kjær & Sommerfeldt, hvis etikette stadig sad på.
Mine forventninger var ikke voldsomt store, da 1976 ikke er kendt for at være et specielt godt år, heller ikke fra Giscours. Det er også kendt for at være et år, hvor sukkerniveauerne var så lave i Bordeaux at man praktiserede udbredt chaptalisering. (Se forklaring på dette begreb fra Erik Sørensen Vin i omtaler).
Giscours 1976 var ret mørk i farven. Den havde en ret kompleks næse og virkede fuldmoden, både i duft og smag, hvor den optrådte mild, men alligevel fast og seriøs og med et godt grip samt en lang, langsomt klingende afslutning, med masser af charme, klasse, milde krydderier og blomstertoner.
Det var langt over forventning for en 1976er.
Points: 93.
Nå, men nu skulle spændingen udløses..
Charles de Vallière
Romanée Saint Vivant 2001
Côte de Nuits
Bourgogne Grand Cru rød
Jeg skrev egentlig ikke så meget i mine noter, andet end: “Forholdsvis lys. Kompleks duft. Lækker mild Bourgogne-charme. 15-25 år+.
Det skyldtes simpelthen at vi ved vores bord nærmest var ved at falde i svime over hvor charmerende denne Romanée Saint Vivant faktisk var. Det var nærmest magisk. Den var så dyb, havde så mange lag, med utroligt rig rød frugt og en formidabel tilstedeværelse, grip, præcision, lækker syre, milde krydderier- og en utroligt lang afslutning, der bare blev ved og ved.
Tanninen var ikke helt væk, men den var bestemt heller ikke for tydelig. Udsigterne/potentialet for vinen så også rigtig gode ud, med en superb balance og med dens tilsyneladende skrøbelige og forfinede karakter, men i virkeligheden særdeles robuste og formentlig meget holdbare krop.
Utroligt flot Bourgogne.
Points: 95.
Efter denne nærmest magiske kæmpesucces og en periode, hvor der blev snakket meget hen over bordet om denne fremragende Grand Cru-Bourgogne, kunne vi lige nå en sidste egen medbragt rødvin; Sure Gamle Forstokkede Grand Cru Bordeaux-medlem “Doktoren” havde medbragt en af de vine, jeg som vinmand/sommelier solgte i Irma på det tidspunkt, nemlig Pessac-Léognan slottet Château Lafont-Menaut, i årgang 2007. Så jeg skal lige gøre opmærksom på at dette er en rødvin, jeg personlig har stået med salgsansvar for som Irma vinmand. Det forhindrer mig dog ikke i at sige min ærlige mening om vinen..
Château Lafont-Menaut 2007
Pessac-Léognan
Bordeaux rød
Min smagenote var igen forholdsvis kort, for der var ikke meget tid tilbage af smagningen, så den lød som følger: “Meget mørk i farven. Moden, ekstravagant. Lækker frugt, stor kompleksitet.” Jeg vurderede så at vinen var drikkeklar og derudover, uden problemer, kunne henligge endnu 20+ år under de rette opbevaringsforhold.
Men det, som smagenoten ikke fortæller, er at jeg faktisk var temmelig imponeret over denne ikke specielt dyre, men fremragende rødvin. Og det var ikke første gang, jeg havde været imponeret over den. Så den får altså min anbefaling- også nyere årgange. Nu er det jo sådan at Irma ikke længere forhandler vinen- og selve Irma-kæden er minsandten ved at lukke (igen). Så jeg har ingen viden om der er nogle, der importerer Lafont-Menaut nu. Ærgerligt, for det er en vin af høj kvalitet.
Points: 93.
Endnu en magisk lørdag i kælderen under Østbanegade var slut og de sure, gamle forstokkede mænd (og kvinder- men i en parodi af tidens strømninger identificerer samtlige kvinder i klubben sig som sure gamle mænd!😆😆) henlagde resten af dagens møde til Hotel Østerport, hvor næste punkt på programmet hed “Kaffeslabberads 2”. Denne gang med øl og irsk kaffe, i Hotel Østerports særdeles vellavede udgave.
Omtalt i denne artikel:
Chaptalisering: https://eriksorensenvin.dk/leksikon/chaptalisering/
HJ Hansen Vinhandel: https://www.hjhansen-vin.dk/
Charles de Vallière, Bourgogne: http://charles-de-valliere.com/
Château Giscours, Margaux, Bordeaux: https://giscours.com/fr/
Château Lafont-Menaut, Pessac-Léognan, Bordeaux: Ser ikke ud til at have en hjemmeside, men der er en omtale af slottet på Syndicat des Vins de Pessac-Léognan, med følgende link:
https://www.pessac-leognan.com/chateaux/chateau-lafont-menaut/