Denne artikel er skrevet 4.februar 2025.
Foto: Hotel Østerport, København, som det tog sig ud 2.februar 2019 kl 09.43, kort før jeg ankommer til hotellet, til den traditionelle opvarmnings-kaffeslabberads før HJ Hansens lørdagssmagning i Østbanegade kl 10.30. Læg mærke til trappen, der fører ned til Østerport Stations spor 12. Den trappe er af uvisse årsager blevet fjernet for nylig.
Billede taget af Vindiktatoren.
Efter en fredag aften, hvor Vindiktatoren havde beskæftiget sig med at se en af sine yndlingsfilm, Across The Pacific, med Humphrey Bogart, Mary Astor og Sydney Greenstreet i hovedrollerne, var han klar til lørdag med vinklubben, Sure Gamle Forstokkede Grand Cru Bordeaux Mænd. Og planen var den sædvanlige: 1.Morgenkaffeslabberads på Hotel Østerport. 2.Selve HJ Hansen Østbanegades lørdagssmagning med butikkens udvalgte vine. 3.Vinklubben åbner sine egne vine ved smagningen, efter at have afsluttet HJ Hansen-delen. 4.Nedtakt og Irish Coffee-slabberads på Hotel Østerport.
Morgenkaffeslabberadsen var en vigtig del af optakten til lørdagssmagningen i vinklubben. Her mødtes vi og klarede verdenssituationen, debatterede vigtige samfundsemner og fremviste de vine, vi havde medtaget til vores egen del af HJ Hansen-smagningen; altså den, som fandt sted efter vi havde afsluttet den officielle del, HJ Hansen-delen, om man vil. Det var en aftale, vi havde med HJ Hansen Østbanegade; vi deltog i deres smagning og medbragte så et antal egne vine, som vi selv smagte og ofte delte ud af til de øvrige deltagere i den officielle smagning- og HJ Hansen personalet fik også et glas.
Denne morgen på Hotel Østerport havde jeg medbragt en flaske Château Latour-à-Pomerol 1967, Pomerol, Bordeaux, til vores egen del af smagningen i Østbanegade. Medlem Hans havde medbragt en ret speciel flaske- den ukendte bordvin fra Château Cos d’Estournel i Saint Éstèphe, Bordeaux, nemlig den vin, der hedder Maitre d’Estournel, i katastrofeårgangen 1984. Forventningerne til den flaske var lave. Maitre d’Estournel var tænkt som slottets pendant til Château Mouton-Rothschild’s berømte, og stadig eksisterende, bordvin, Mouton Cadet.
Og så kom medlem Morten minsandten med overraskelsen- en temmelig stor en af slagsen, nemlig en flaske Burmester Colheita Port 1963!!
Morten skulle vist lige imponere de gamle! Og det var vi så også, må jeg indrømme.
Med denne præsentation kunne vi sætte os tilbage i de magelige sofaer på Hotel Østerport og nyde morgenen i fulde drag, vel vidende at vi ville få en god vinsmagning på Østbanegade, mens vi lige klarede verdenssituationen imellem os i forvejen, herovre på Hotel Østerport. Der var ikke udpræget enighed- vi var/er en sammensat gruppe med dybt forskellige meninger- men det handlede jo også allermest om vinen.
Den korte vandretur tværs over Oslo Plads og det kolossalt lange fodgængerfelt kunne derefter lige akkurat passeres i tide- man har ikke meget mere end 20 sekunder til at gå hele distancen over vejen til den anden side og Østerport Stations område. Jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor fodgængere skal have det sværest og jages mest med af alle trafikanter, men det er jo åbenbart bare sådan, det skal være.