Foto: Løgismose Illum Rooftop 16.april 2019, taget af Vindiktatoren. For mig var dette forrygende slagtilbud på Diplomatico rom- den billigste pris i byen på dette tidspunkt- det første tegn på at Løgismoses ledelse ønskede at afvikle filialen på Illum Rooftop. Men jeg tænkte tingene igennem og kom til den konklusion at Løgismose da ikke ville smide deres fabelagtigt placerede butik og café på Rooftop på lossepladsen?!.. hvad?! Det ville da være for dumt! Man havde en fantastisk placering og en stor café med både indendørs og udendørs siddepladser og udsigt over byens tage, helt ned til Valbys skyskrabere!
Desværre viste det sig at min første fornemmelse, nemlig at de ville lukke, var rigtig. Og jeg savner stadig butikken på Rooftop, for uanset hvordan man vender og drejer tingene, så er Nordre Toldbod, hvor Løgismoses tilbageværende københavner-butik ligger, ikke så attraktiv for vanedyr som mig og andre københavnere, der godt kan lide at der sker noget i City-kernen og gerne så den udvikle sig i mere positiv retning både hvad angår det borgervenlige, kommercielle og handelsmæssige. Ja, det er jo så hele tre ting på én gang, men jeg synes helt ærligt ikke, det er så svært. Tværtimod er det faktisk ret nemt- københavnerne skal bare stoppe med at stemme på socialistiske og kommunistiske partier i hobetal og i stedet stemme på frihedsorienterede partier- så bliver deres liv ganske betragteligt nemmere.
Men nu til dagens vine denne 16.april 2019, som var en tirsdag og som var lige før påsken 2019. Det var blevet lunt i vejret og jeg tænkte “østers og hvidvin”.
Jeg havde håbet på at kunne finde en hvid Bourgogne på vinkortet denne dag til mine frokostøsters, men denne dag bestod kortet af græsk, tysk og new zealandsk hvidvin. Jeg havde smagt tyskeren fornylig, hos Skagen Fiskerestaurant lige på den anden side af Rooftop, og new zealænderen var såmænd selveste den berømte Cloudy Bay Sauvignon Blanc i årgang 2017. Jeg besluttede mig til at det bedste bud på et match til mine østers umiddelbart måtte være den græske hvidvin, så den fik hovedrollen denne dag:
Domaine Sigalas
Santorini Assyrtiko 2018
Santorini hvid
Grækenland
Lysgylden i glasset og knap så pigmenteret.
Konservativ duft, med mineralske toner og et let citrus-præg. Ingen følelse af eg.
På paletten er vinen en fin akkompagnør til mine østers, med flot og appellerende mineralitet fra den vulkanske undergrund på Santorini. Syren spiller fint med.
Frugten er meget diskret og vinen styres lige nu (den er også kun ét år gammel) af syren og mineraliteten. Den skal nok have nogle år på langs, for det føles som om den har brug for det.
Mod slutningen tager vinen vægt på og der kommer en form for nøddeagtig fedme ind i billedet. Endnu et tegn på potentiale.
Matchet med mine østers er rigtig fint og hvis man køber denne vin nu ville jeg nok foreslå at lægge den hen i 5-6 år, til ca år 2024-25, for den har fremtiden foran sig.
Points: 88+
Efter dagens frokost-østers med Santorinien, videre til dagens mest berømte vin:
Cloudy Bay Vineyards
Cloudy Bay Sauvignon Blanc 2017
South Island
New Zealand
Lysgylden.
Jeg har haft nogle ekstremt syrlige oplevelser med Cloudy Bay i årgangene før 2017, så jeg var lidt spændt på om jeg ville komme til at opleve syrebad eller lækker sprød-syrlighed.
Det blev heldigvis det sidste; en flot citrus-lime næse med flot fyrig friskhed. Paletten var også frisk og lækker, med citrusfrugter, lidt ananas og også lidt eksotisk melon indenover. Alle disse indtryk kombinerede i den lange, lækre multilags-afslutning. Det var en flot Cloudy Bay, denne 2017er.
Points: 90
Omtalt i denne artikel:
Domaine Sigalas, Santorini, Grækenland: https://sigalas-wine.com/
Cloudy Bay Vineyards, Marlborough, South Island, New Zealand:
https://www.cloudybay.com/