Foto: Løgismose Illum Rooftop, København City, 22.maj 2019. Billede taget af Vindiktatoren. Løgismose havde en særdeles flot filial på toppen af Illum, i stormagasinets Food Court område, et separat område på øverste sal, der var lukket med en væg ud til det øvrige Illum. Et fremragende koncept, der nu desværre, som så meget andet i dansk erhvervsliv, er blevet forladt til fordel for et blandet område med lidt af hvert.
Denne artikel er skrevet 27.januar 2025.
21.-22.maj 2019 var København kommet sig over de isnende kolde dage i begyndelsen af måneden og nu var det ligefrem varmt. Den 19.maj sneg temperaturen sig ovenikøbet over 20 grader i byen. Blandt nyhederne i denne tid var Stram Kurs forestående opstilling til Folketingsvalget, med udsigt til at mindst 4% af de stemmeberettigede ville stemme på partiet ved valget. De forsvandt så pludselig på valgdagen. I andre nyheder var der en international klubfodboldfinale med deltagelse af Chelsea i Azerbaijan. Her måtte Chelsea lade den kendte armenske spiller Henrykh Mkhitaryan blive hjemme i London pga trusler mod hans liv fra azerbaijanere. Sjovt nok fandt UEFA det ikke diskvalificerende for Azerbaijan at et hold på den måde måtte udelade en spiller pga åbenlyse trusler mod hans sikkerhed i et land- i stedet stillede man sig tilfreds med at udelukke spilleren fra deltagelse i finalen. Men sådan er det jo, når et forbund tillader voldsmænd fra en bestemt religion at få overhånden.. det her ville ikke have kunnet lade sig gøre med omvendt fortegn; hvis truslerne kom fra folk i et vestligt land mod en spiller fra et land med denne bestemte religion!
Dagen efter, onsdag den 22.maj, kunne man læse på DRs Tekst-TV at et socialdemokratisk medlem af Regionsrådet i Nordjylland var blevet tiltalt for bedrageri. Og med den info i baglommen tog jeg så ind til byen denne morgen, til dels morgenkaffe på Holms Café, efterfulgt af min foretrukne drik oppe på Løgismose Illum Rooftop; deres berømte café au lait i den brede kop, naturligvis serveret uden sukker, så fremstod dybden endnu bedre. Artikelbilledet viser meget fint den fremragende servering, med den nu desværre hedengangne Løgismose-butik i baggrunden og deres fremragende udvalg af glimrende vine.
En af disse vine var på smagsprøve denne dag; Saint Emilion Grand Cru’en Château La Croix Cantenac og årgangen var 2012, så der var tale om en nu syv år gammel Saint Emilion. Det lød interessant for en lille smagning på dagen..
Vignobles Benoit Richard
Château La Croix Cantenac 2012
Saint Emilion Grand Cru
Bordeaux rød
Mørk til kanten. Diskrete toner af mørk frugt, men meget tilbageholdende. Tørrede grønne urter, men det her virkede bestemt ikke som en vin, hvor de grønne toner dominerede. På paletten rig, fyldig frugt, som blev holdt nede af en stadig temmelig tung tannisk tilstedeværelse. Det var til at føle på for ganen. Ret overraskende.
Efter lidt tid syntes jeg, vinen løsnede lidt op og frugtcharmen trådte lidt mere frem, men det var helt tydeligt at vinen havde brug for mere tid til at løsne for tanninerne. Under overfladen var der flot frugt, fin og balanceret syre, et godt grip og en moderat lang afslutning. En lovende vin.
Points: 90+
Efter vinsmagningen tog jeg bussen hjem via Kongens Nytorv, som på dette tidspunkt nærmest var “begravet” i vejarbejde, konstruktion og i det hele taget et kolossalt kaos. Dette arbejde tog flere år.
Vel hjemkommet kunne jeg på DRs Tekst-TV læse om en overlæge, Niels Juul, der kom med et opråb til politikerne om at de skulle “droppe besparelserne”. Helt enig med denne overlæge. Jeg kender ingen, der nogensinde har stemt for nedlæggelse af et kolossalt antal hospitaler rundt omkring i landet. Det er vist kun politikere, der har haft den tvangstanke at det var nødvendigt, ligesom deres tvangstanker på så mange andre områder også har undermineret det danske samfund..
Omtalt i denne artikel:
Vignobles Benoit Richard Château La Croix Cantenac, Saint Emilion, Bordeaux:
Slottet ser desværre ikke ud til at have en hjemmeside.