Foto: Château Grand Puy Lacoste 1967, Pauillac, Bordeaux. Ordrupvej 25.januar 2020. Billede taget af Vindiktatoren.
Denne artikel er skrevet 18.oktober 2024.
Det var den sidste flaske 1967 Bordeaux, jeg havde liggende i mit vinskab. Min indsamling af 1967ere var afsluttet og mine smagninger skulle nu afsluttes med denne Pauillac.
Jeg kunne selvfølgelig muligvis finde flere 1967ere i fremtiden, men tilgængeligheden var efterhånden et problem. En vin som Mouton-Rothschild 1967 havde jeg eksempelvis ikke været i stand til at finde. Måske havde jeg ikke ledt godt nok, men jeg kunne under alle omstændigheder konstatere at det efterhånden var temmelig sjældent at der kom noget 1967 på markedet. Derfor er jeg rigtig glad for, i den periode, hvor jeg opsøgte alle de 1967ere, jeg rent faktisk kunne finde, at have haft en personlig vin-ven, eller vin-pusher, om man vil, der kunne lokalisere nogle, ja rent faktisk mange, af de vine, jeg endte med at købe og smage, til glæde for mig selv, andre- og forhåbentlig også læserne af denne avis. Tak til min vin-pusher herfra. 🙏 Uden ham havde det her ikke kunnet lade sig gøre.
Denne vin havde jeg også købt af min vin-pusher. Og da Château Grand Puy Lacoste er et særdeles seriøst slot i Pauillac, med mange store årgange bag sig, så gik jeg ind til denne smagning med et åbent sind- indstillet efter at det her muligvis kunne komme til at blive en overraskelse- måske ligefrem en sensation, der slog alle de andre?? Det ville blive svært, for der havde været nogle gigantiske positive overraskelser i denne gruppe af 1967ere; især upåagtede Château Cantemerle fra Macau, Haut-Médoc, og Château Haut-Bailly Pessac-Léognan, havde været de to sensationelle topscorere, med 95 points hver. Og det var velfortjente pointstildelinger. Helt ekstremt høje points i forhold til det halvdårlige ry, årgangen har, især hos den mest berømte (eller berygtede) vinanmelder af dem alle, en vis amerikaner, med en åbenbart særdeles ringe evne til at vurdere ældre Bordeaux-årgange, når det kom til stykket.. altså udover hans kolossale svigt, da Rudy Kurniawan-debatten kørte og han kom ud med en udtalelse, der kun kunne opfattes som en offentlig støtte til nævnte storsvindler, mens en af hans åbenbart meget nære venner, en mand, hvis vinanmeldelser aldrig har været til at skelne fra sit forbilledes, patroniserede Kurniawan-kritikere på The Wine Advocate.. ingen navne nævnt, ingen glemt!
Jeg må helt ærligt indrømme at jeg intet har tilovers for nogle af de to “personligheder”, som utroligt nok begge nyder stor respekt i højere kredse, på trods af disse “kolossale svigt”, hvis jeg nu skal udtrykke det så mildt som overhovedet muligt..
Tilbage til dagens 1967er; den foreløbigt sidste i rækken- og dermed min serie om Bordeaux 1967- medmindre jeg altså finder nogle flere 1967ere senere. Så kan jeg godt love at så kommer der et nyt afsnit eller flere i 1967-serien.
Maden denne dag var naturligvis passende til vinen- det skulle passe til vinens forventede profil. Og da profilen er på den fyldige side, så valgte jeg følgende, enkelte løsning til mig og min bror, som var med til smagningen: Châteaubriand-oksemørbradbøffer med store portobellosvampe, som jeg fyldte med blue stilton-ost, krydderier og knust hvidløg og bagte i ovnen. Dertil en skive andemousse fra Irma (en vare, som desværre er udgået nu) som jeg stegte på panden og så vores egne hjemmelavede hvidløgssmør til at lægge ovenpå bøfferne. På den måde ville vinen komme til sin ret og træde fint i forbindelse med maden, var min vurdering.
Men det uundgåelige, spændende øjeblik kunne jo ikke længere udsættes. Vinen skulle åbnes. Og det foregik heldigvis uden problemer og med en tydelig, velduftende besked fra vinen om at den ikke var beskadiget. Maden var klar og nu skulle min bror naturligvis også plages med min favorit-actionfilm, som jeg havde udsat min far for utallige gange under vores hyggenyggeaftener i Hornbæk, nemlig Humphrey Bogart-klassikeren “Across The Pacific”.. ✌️
Men nu var det smagetid. Skulle 1967-hierarkiet stå eller skulle vi have en ny vin på points-podiet??
Château Grand Puy Lacoste 1967
Pauillac 5.Grand Cru Classé
Bordeaux rød
Det første gode tegn var farven. Temmelig mørk. Klar i kanten, men det var at forvente for en 1967er. Der var heller ikke meget tegn på mudrede, brunlige eller orange toner i farven, den var faktisk stadig ret mørk-rødlig, måske med en smule mørk-brunlige toner lurende i baggrunden.
Duften var også lovende- fine, typiske Pauillac-karakteristika, med lidt kværnet sort peber, herlig frisk syrlighed og sunde, mørke bær- som havde en rigtig fin tilstedeværelse, med stærkt grip og god appel, sammen med fine grønne og sorte krydderier, sammen med lidt af den gamle hestestald og frisk landevejsmudder. Aldeles fremragende. Og vinen fortsatte sit triumftog hele vejen igennem “Across The Pacific”; dens stærke appel og vedvarende frugt, samt en virkelig god struktur, der også holdt hele vejen igennem, og dybde, sørgede for at dette blev endnu en 1967-aften, som man ikke ville glemme lige med det samme.
Der var så også lidt af årgangens knap så gode karakteristika- dette var ikke en stor, koncentreret vin. Den var lettere udvandet. Men til gengæld havde den ikke den alt for milde og alt for skrøbelige – og langt mere udvandede- stil, som visse andre af årgangens Bordeauxer havde haft.
Det måtte naturligvis placere Grand Puy Lacoste 1967 i toppen af poppen i denne 1967-serie. Her er min pointsvurdering for vinen:
Points: 92
Nogle vil så nok spørge hvorfor vi ikke skal helt op at ringe, med den anmeldelse, jeg lige har gengivet her. Men sagen er bare den at der, blandt de andre smagte 1967ere jo rent faktisk har været vine, der har haft endnu mere at byde på- og jeg vil stadig holde fast ved at de to bedste var Château Cantemerle Macau og Château Haut-Bailly Pessac-Léognan, som hver fik 95 points. De to var så gode at de nærmest latterliggjorde alle de vinkritikere, der har sablet 1967-årgangen ned over de sidste mange årtier..😆😆😆
Her er Vindiktatorens Top 3-liste over hans bedste Bordeaux 1967-oplevelser:
Nr 3: Château Léoville Las Cases 1967 Saint Julien – 1.september 2018 i Østbanegade, København:
Nr 2: Château Haut-Bailly 1967 Pessac-Léognan – 17.februar 2018 på Ordrupvej:
Og nr 1… (trommer og trompet-fanfare!!)
Château Cantemerle 1967 Macau Haut-Médoc – 4.marts 2017 på Østbanegade, København:
Det var så enden på 1967-serien. Men jeg lover at den bliver genoplivet, hvis jeg finder andre 1967ere ude på markedet og smager dem.
Hilsen fra Vindiktatoren
Også smagt denne dag:
Château La Gorce 2015
Médoc Cru Bourgeois
Bordeaux rød
Points: 88+
Omtalt i denne artikel:
Château Grand Puy Lacoste, Pauillac, Bordeaux:
https://www.chateau-grand-puy-lacoste.com/en/#/en/the-wines
Château La Gorce, Médoc, Bordeaux: