Foto: Château Léoville Las Cases 1914, Saint Julien, Bordeaux, 7.marts 2020, HJ Hansen Vinhandel, Østbanegade, København.
Dette er del 1 af 2. Link til del 2 findes her:
Den ældste rødvin, jeg havde liggende i mit vinskab på dette tidspunkt, var Château Léoville Las Cases 1914 fra Saint Julien.
Den flaske havde jeg haft en hel del år efter at have købt den for længe siden på det sekundære marked, som man kalder det, på Vinforum Vinauktion, en glimrende side med mange troværdige handlende- i modsætning til visse andre auktionssider på nettet idag; ingen nævnt, ingen glemt..
Jeg havde kigget lidt til vinen i vinskabet; den egentlige tanke var at jeg en dag ville invitere en del mennesker, ligesom med min “Bordeaux 1995”-smagning i december 2002, beskrevet i en separat artikel, og så skulle vi simpelthen have en kæmpemæssig Léoville Las Cases smagning, som aldrig set før på dansk jord. Men min økonomi og mit liv havde ikke udviklet sig som jeg havde håbet, så nu ville jeg i stedet åbne mine gamle flasker, inklusive Léoville Las Cases, løbende, når min vinklub, Sure Gamle Forstokkede Grand Cru Bordeaux Mænd, samledes til HJ Hansens månedlige lørdagssmagning i Østbanegade.
I marts 2020 tænkte jeg at nu måtte vi være nået til det punkt, hvor vi skulle smage ‘14eren- altså 1914eren!
Smagningen fandt sted lørdag 7.marts og da jeg anså åbningen af denne historiske flaske for at være en opgave, der ville tage noget tid og da jeg ikke ville svigte lørdagsmorgenandagten i Domkirken kl 8.05 (og havde den vane at VANDRE hele den idylliske tur fra Ordrup til City, når jeg deltog i morgenandagten!) så overlod jeg den stolte vinåbningsopgave til min på dette område særdeles kyndige og dygtige bror, Jan.
Jeg var så spændt på om vinen stadig var i live at jeg ikke turde skrive en SMS til min bror og spørge ham hvordan åbningen gik. I mellemtiden nød jeg, i glad uvidenhed om begivenhederne i Ordrup, morgenandagten og vinklubbens medlemmers traditionelle kaffeslabberads, på Hotel Østerport; de mest morgenfriske af os havde den tradition at vi mødtes før smagningen på Hotel Østerport og drak thé eller kaffe. Altid hyggeligt- og altid sjovt at følge med i de dramatiske situationer nede i hotelgæsternes restaurant nedenunder på Hotel Østerport, når en eller flere gæster, traditionen tro, brændte deres morgentoast på, fordi der ikke var nogen timer/ejecter på brødristeren😆😆😆(og det er det vist, så vidt jeg ved, stadig ikke!).. den har været stensikker hver eneste morgen, jeg har siddet der og drukket morgenthé/kaffe..
Nå, men efter en indledende snak, hvor jeg annoncerede at nu havde jeg altså taget 1914eren med, og egentlig havde ventet spørgsmålet “1914eren?! Mente du ikke 2014eren?!”- og ikke fået det, fordi vinklubbens medlemmer måske havde en formodning om at det faktisk ikke var en talefejl- var tiden kommet og vi gik over Dag Hammarskjölds Allé og ned på Østbanegade. Bror var ankommet og fortalte her at vinen var hvid, da han dekanterede den! Farven var kommet væltende ned i vinen som en klump rødt efter halvdelen af vinen var nede. Men som den gode nyhed fortalte han så at nu havde farven blandet sig godt med vinen, som så rød ud igen. Ja, eller næsten rød. Den var sådan mest brunlig..🤔
Ja, det var jo et RET dårligt tegn. Jeg tænkte at jeg havde ladet vinen ligge for lang tid i mit vinskab; for når jeg havde kigget til den, havde den, og på trods af dens forholdsvis lave stand (den havde nok efterhånden nået D-stand), altid haft en fin rød farve, når jeg havde kontrolleret tilstanden. Så det her var nærmest lidt af en knytnæve “lige i face”, som man siger, når man vil være sjov..
Men så huskede jeg Francois Audouze’s berømte gode råd: Sæt en prop i vinen og lad den stå hele dagen. Nu blev det så kun en time, den fik lov at stå, hvorefter min bror så blidt som muligt gik ned til S-toget og, holdende den i hånden hele vejen, på denne måde transporterede den ind til Østerport Station, hvorefter han, med bløde skridt, vandrede ned til, og ned ad trappen til HJ Hansen-filialen i Østbanegade. Så kunne Léoville Las Cases 1914 afslutte sin “slow oxygenation”-proces, som Audouze kaldte sin metode, hernede i kælderen på Østbanegade, hvor vi først åbnede den ca halvanden time inde i smagningen. Var vinen død? Ville den vågne op under smagningen? Spørgsmålene var mange, men i mellemtiden var selve HJ Hansen-hovedsmagningen gået i gang. Emnet idag var italienske vine og normalt inkluderede butikken som mindstemål enten en Brunello di Montalcino, en Barbaresco eller en Barolo. Det var ikke tilfældet denne 7.marts 2020. Til gengæld inkluderede de lillebroderen til supertoscaneren “Luce”- et fælles projekt mellem de to berømte producenter Marchesi di Frescobaldi i Toscana og Robert Mondavi i Californien. I den officielle smagning havde min favorit været den indledende hvidvin;
Pietramala Bianco 2016
Terre Margaritelli
Umbria hvid
En aldeles glimrende hvidvin. Jeg tog ingen noter, men pointsene var høje:
Points: 90.
Så kom “Luce”s lillebroder..
Lucente 2016
Frescobaldi/Mondavi
Toscana rød
Var lovende, men stadig en smule tanninpræget. Denne vin, og storebroder “Luce”, med den karakteristiske sol-etiket, plejer at være åben, frugtig og charmerende, næsten helt Pomerol-agtig, uden spidse kanter. Det var ikke helt tilfældet her. Det var en lovende vin, men Lucente 2016 skulle have nogle ekstra år på langs.
Points: 89+.
Smagningen var nu godt igang, der var næsten helt fyldt nede i den hyggelige smagekælder og jeg tror at vi ved denne lejlighed havde det største fremmøde i vores vinklub-kreds nogensinde, da min søster og hendes kæreste havde taget nogle bekendte, kolleger og familie med, så jeg gætter på at vi idag var oppe på en 17-18 stykker her ved vores bord. Disse gæster havde også taget vin med, så der var heldigvis rigeligt til alle, også de øvrige gæster og personale, der ville smage et enkelt glas eller to af vores vine. Noget, som jeg personligt selv var glad for- for det her handlede om at dele glæden ved vin og at sprede det glade evangelium om at franske vine, og måske især specielt Bordeaux som vinregion overhovedet ikke var afgået ved døden. Bordeaux vine skal bare ikke drikkes for tidligt- det er DEN fejl, man oftest begår blandt vindrikkere i Danmark. Og derfor syntes jeg at det var vigtigt at andre også kunne smage vores medbragte franske vine. Jeg kunne ikke, og kan stadig ikke se hvordan det skulle kunne skade HJ Hansens vines, eller lørdagssmagningens omdømme. Jeg kan også love at den dag, jeg får penge nok mellem hænderne, så køber jeg Østbanegade filialen og indretter den til brug som udelukkende vinsmagningslokale!
Nå, men det uundgåelige øjeblik nærmede sig- og man turde dårligt nok tænke på at vi skulle til at opleve en rødvin fra 1914. Folk var også lidt måbende, ja nærmest i chok over at jeg havde taget en så gammel vin med..
Slut på del 1. Del 2 offentliggøres snart.
Omtalt i denne artikel:
HJ Hansen Vinhandel: https://www.hjhansen-vin.dk/
Château Léoville Las Cases, Saint Julien, Bordeaux: https://domaines-delon.com/
Cantina Terre Margaritelli, Umbria: https://www.terremargaritelli.com/
Marchesi Frescobaldi, Toscana: https://www.frescobaldi.com/it/