Foto: Château Léoville Las Cases 1914 Saint Julien, i glasset 7.marts 2020, HJ Hansen Østbanegade, København.
Dette er del 2. Del 1 findes via dette link:
7.marts 2020. Lørdagssmagning hos HJ Hansen Østbanegade. Dagen, hvor jeg havde taget min ældste rødvin ud af vinskabet og taget den med til smagningen. Det var nu ikke fordi mine forventninger til Léoville Las Cases 1914 var steget, efter jeg havde hørt min brors beretning om åbningen af vinen om morgenen (se del 1 i separat artikel).
Efter første del af smagningen, med det originale HJ Hansen-smageprogram med italienske vine (se også del 1), var det store øjeblik nødvendigvis kommet. Bror havde indsat en prop i vinen og transporteret den nænsomt til Østbanegade og smagningen. Nu kunne vi ikke trække den længere..
Château Léoville Las Cases 1914
Saint Julien 2.Cru Classé
Bordeaux rød
Original slotsaftapning.
Farven var brunlig, med en anelse rødt tilbage i kernen.
Mjah.. hvad skal man sige om duften? “Kold”, “gamle svampe” og “gået i graven” vil være gode bud. Der var ikke meget at hente, bortset fra en ikke særlig behagelig følelse af råd og endnu en følelse af at jeg skulle have åbnet vinen for længe siden, da jeg købte den i sin tid.
Jeg besluttede mig til at lade vinen stå i glasset og beskæftige mig med nogle af de andre vine i mellemtiden- for der var en del.
Da jeg kom tilbage til Las Cases 1914, syntes jeg faktisk at den havde slået låget af kisten og næsten var kravlet tilbage op på kanten af graven. Der var nu en vis vinøsitet over forfaldet og fjerne aromaer af tilbageværende frugt og grønne krydderier, mens syren helt klart også havde overlevet.
Jeg lod den stå igen og vendte tilbage ca 1/2 time senere. Nu var der faktisk kommet endnu mere liv i tingene. Måske skulle vi bare have ladet vinen stå åben overnight i Ordrup, så ville den have kommet sig fuldstændigt til denne smagning? 😀 Det tror jeg nu nok ikke på. Jeg måtte bare erkende at denne flaske skulle være åbnet da jeg købte den i begyndelsen af årtusindet. Og egentlig gav jeg den originalt en masse “sympatipoints”, men set i bagspejlet må jeg erkende at den ikke skal vurderes, fordi den var faldet sammen og det var svært at kalde resterne for vin. Ærgerligt at jeg ventede for længe med at åbne Las Cases 1914; jeg måtte i stedet bestræbe mig på ikke at åbne den tilbageværende krigsflaske, jeg havde i mit skab, Las Cases 1945, for sent, tænkte jeg. (Se separat artikel om dén flaske).
Points: Kunne ikke længere vurderes.
Jeg og min vinklubkollega Hans besluttede os så til, da de andre medlemmer ikke havde specielt meget lyst til at drikke resten af flasken, at det var os, der skulle lægge krop til resterne. Det gik sådan set meget godt- vinen havde forbedret sig en smule mere og var nu formentlig i den bedste tilstand, den kunne opnå, før den ville gå ned ad bakke igen. Der var bare stadig ikke meget at hente, andet end at følelsen af råd ikke var så dominerende mere. Vinen var rent faktisk vågnet lidt op og syren holdt liv i frugtresterne. Men det var og ville vedblive at være en skygge af den fremragende vin, den engang havde været. Men det var selvfølgelig fascinerende at sidde og drikke en historisk vin, som var kommet på markedet, mens kanonerne bragede og soldaterne sad i skyttegravene rundt omkring i Europa.
Andre vine smagt på denne dag- og de mere end reddede dagen:
Min søster havde medbragt en vin, som jeg havde foræret hende nogle år forinden:
Château Grand Barrail Lamarzelle-Figeac 1964
Saint Emilion Grand Cru
Bordeaux rød
Flot farve for en 1964er; moden og charmerende, med både god midterpalette og en flot frugtig afslutning. En charmebombe!
Points: 90.
Château Cantenac-Brown 1986
Margaux 3.Cru Classé
Bordeaux rød
Fin mørk farve til kanten. Men et irriterende element var i vejen og jeg var nødt til at lade være med at vurdere vinen, da jeg identificerede det som en propfejl, der ødelagde fornøjelsen ved vinen, der ellers under overfladen lod til at være en vin, der uden denne fejl levede i bedste velgående og også havde potentiale.
Points: Kunne ikke vurderes.
Næste forsøg på denne marts-lørdag: Medlem Hans havde taget en Bourgogne med:
Nuits Saint Georges 2017
Albert Bichot
Côte de Nuits
Bourgogne rød
Ret mørk farve. (For Pinot Noir).
Allerede i angrebet (et meget passende navn her) kunne man mærke at tanninen var temmelig strid og at den nærmest havde modhager! En virkelig hård banan, hvor frugten nærmest bliver bedøvet af tanninerne. Der var fin balanceret syre, tilsyneladende god midterpalette og en tilsyneladende ret lang afslutning. Men tanninerne! Denne vin, ville jeg vurdere, skal bruge mindst 5 år før man kan røre den igen, for lige nu er den kun fornøjelig for sådan nogle vinnørder som mig, der synes det er mega fascinerende at sidde og drikke tannin😆
Points: 86+.
Nå, men sidste forsøg på at få en rigtig god Bordeaux-oplevelse, og jeg mener at det var SGFGCBM-medlemmet Doktoren, der medbragte denne vin, som vi har smagt indtil flere gange ved vinklubbens sammenkomster, med stor succes hver eneste gang:
Château Kirwan 1990
Margaux 3.Cru Classé
Bordeaux rød
Nu gik tingene den rigtige vej for os. Kirwan 1990 charmerende endnu en gang hele forsamlingen, med lækker moden frugt, bløde tanniner, perfekt supplerende syre, en fremragende og utroligt elegant midterpalette og en flot og lang afslutning med lækre skovbær og diskrete krydderier, i en vin, der virkede til at være begyndt på sit drikkeplateau.
Fabelagtig flot.
Points: 94.
Vi sluttede af med en flaske, som jeg havde taget med, i tilfælde af at Léoville Las Cases 1914 ikke længere var med os. Det blev heldigvis også en succes:
Château Haut Bages Libéral 2004
Pauillac 5.Cru Classé
Bordeaux rød
Ret mørk farve, til kanten.
På trods af den mørke farve, så charmerede Haut Bages Libéral 2004 forsamlingen med flot frugt og rigtig god klassisk Pauillac-karakter, med blyantspids, god fylde, mørke frugter og stadig god tannin. Ikke så moden endnu i afslutningen, så der var ovenikøbet stadig lidt potentiale. Jeg var rigtig glad for at denne Pauillac leverede, for det havde været lidt op og ned hidtil.
Points: 92+.
Efter denne vin hævede vi mødet og konklusionen var vel, som tidligere nævnt, at det var lidt op og ned- men mest op, for man kunne vel ikke nødvendigvis forvente at Saint Juliens Løve, med en flaske, hvor jeg ikke kendte provenansen 100%, ville brøle os ind i hovedet i en alder af 106 år?
Man må sige så til gengæld sige at et eller andet sted var Saint Juliens Løve vist nu blevet irriteret og klar til hævn 3 år senere, da vi mødtes i starten af september 2023, for at smage en anden krigs-Las Cases, nemlig 1945 (se separat artikel).
Omtalt i denne artikel:
HJ Hansen Vinhandel: https://www.hjhansen-vin.dk/
Château Léoville Las Cases, Saint Julien, Bordeaux: https://domaines-delon.com/
Château Grand Barrail Lamarzelle-Figeac, Saint Emilion, Bordeaux:
Château Cantenac-Brown, Margaux, Bordeaux: https://www.cantenacbrown.com/en/
Domaine Albert Bichot, Bourgogne:https://www.albert-bichot.com/
Château Kirwan, Margaux, Bordeaux: https://www.chateau-kirwan.com/
Château Haut Bages Libéral, Pauillac, Bordeaux: https://www.gc-lurton-estates.com/
Château Kirwan, Margaux, Bordeaux: https://www.chateau-kirwan.com/