Foto: Villa Maria Merlot 2013 Hawke´s Bay og Schönhals Pinot Noir 2020 Rheinhessen, i glasset på Kaffe-Thé-Vinkælderen, Rosenborggade, København, 27.maj 2023.
Schönhals Pinot Noir “Löss” 2020
Biebelnheimer Trocken
Rheinhessen rød
13,5 % alkohol
Forholdsvis mørk i farven for en Pinot Noir. En farvesammenligning mellem de to smagte vine kan forøvrigt ses på billedet af de to vine i glasset i Kaffe-Thé-Vinkælderens indendørs sofaarrangement, som jeg har lagt ind i artiklen her, med Villa Maria Merlot til venstre og Schönhals Pinot Noir til højre. Pinot Noir er altid ret lys i farven.
Duft af lyse frugter og ristede fadtoner.
I smagen er der lækker blød frugt, fin syre og næsten ingen tannin.
Schönhals Pinot Noir trocken 2020 er overordentlig venlig og direkte og viser ikke så meget kompleksitet. Konstruktionen er ikke så dyb som de franske Pinot Noirs og faktisk også visse danske rødvine kan fremvise. Til gengæld er vinen stærkt charmerende at drikke lige nu.
Afslutningen er forholdsvis lang med den lækre lyse frugttone, fadtonerne og den livlige men alligevel diskrete, og med de øvrige komponenter i vinen, fint balancerede syre, og klinger langsomt ud i løbet af 15-20 sekunder.
Efter en time i glasset er indtrykket det samme, dog er næsen lidt mere udviklet.
En charmerende og ligetil Pinot, der leverer varen lige nu, men som også kan ligge en del år.
Points: 89.
Villa Maria Merlot 2013
Hawke’s Bay, North Island
New Zealand rød
13,5% alkohol
Jeg kan huske forrige gang, jeg smagte Villa Maria Merlot. Jeg købte en flaske i Meny GOVA på Ordrupvej og det var også en 2013er, som jeg købte i 2019. Dvs ca 6 1/2 år gammel på daværende tidspunkt og jeg var indstillet på en vin, der ville forekomme moden og lækker Merlot-blød.
Jeg tog i dén grad fejl. Vinen var dengang, i modsætning til mine forventninger, faktisk temmelig fast og ikke særlig åben- og det var jeg så fascineret af at jeg slog til igen med det samme, da jeg fandt ud af at Torben havde den samme vin i samme årgang, i Rosenborggade. NU måtte den da snart være moden, eller hvad?
Denne gang var oplevelsen så også blødere. Vinen var stadig forholdsvis mørk, med en lille smule lysning i kanten, men stadig ikke i den grad som man måske sædvanligvis kunne forvente af en nu 10 år gammel New Zealand Merlot.
Virkelig flot og åben næse med charmerende bløde blommefrugter. Sidste gang, jeg smagte denne vin, var den stadig præget af en frisk og, sammen med den faste strukturerede karakter, dominerende mineralitet, men den er nu på retræte, selvom den stadig fornemmes, og modenheden er- næsten- ved at indfinde sig efter 10 år.
I smagen er der mundprikkende frisk syre, meget lækre blommer og blåbær, lidt eucalyptus, myntebolcher, aloe vera, kværnet sort peber og en antydning af oregano, en spids marmelade (men heller ikke mere), toner af aske og en tydelig tannin, der coater munden, men som dog ikke bedøver den. Villa Maria Merlot 2013 fremstår derfor nu som både voldsomt charmerende og imponerende.
Eftersmagen er meget lang og klinger langsomt ud, efterladende et stadig både ungt og friskt, men nu også et modnende og charmerende indtryk.
På trods af sin charme er vinen, som jeg ser det, dog ikke reelt moden endnu og skal nok lige ligge yderligere 3-5 år før den begynder at ramme plateuaet, hvorefter den med sin fremragende balance vil kunne ligge yderligere mindst et årti, hvis ikke mere, afhængig af opbevaringen. Men i den forbindelse er det værd at nævne at vinen har stået på hylder i supermarkeder og her i Kaffe-Thé-Vinkælderen i et godt stykke tid uden at have taget skade af det.
Efter en time i glasset er mynte og eukalyptuspræget blevet mere tydeligt i duften, mens vinens øvrige særdeles charmerende karakter består og det lader til at vinen slutter særdeles stærkt af (også i tanninen, som faktisk lukker den lidt ned), hvilket også peger i retning at den muligvis kan ligge endnu længere end min første vurdering tydede på.
Det er en vin med mange lag og god dybde og med masser af charme og længde. Utroligt nok må jeg stadigvæk give den et + efter vurderingen, fordi jeg stadig synes at der er yderligere lagringspotentiale.
I det hele taget er lagringspotentiale et af de punkter, som undervurderes- og dermed vurderes helt forkert, af især de meget kendte vinanmeldere. Et stjerneeksempel på dette er efter min mening Robert Parker. Jeg ved ikke hvor mange vine, især Bordeauxer, jeg har smagt, som ifølge Parker for det første var “gået over”, da han smagte dem og for det andet heller ikke havde noget lagringspotentiale. Begge dele ramte han ofte forkert. Og begge dele igen som sagt efter min mening. Og han var ikke just den eneste vinekspert, der begik denne “vinforbrydelse”.
Men tilbage til Villa Maria Merlot 2013. Jeg må simpelthen konstatere at det er en fremragende og kompleks North Island Merlot, som med stor fordel kan lagres i et godt stykke tid. Så er den forøvrigt under kapsel (dvs ingen prop her) så den kan lagres i opretstående tilstand.
Points: 91+.
Omtalt i denne artikel:
Kaffe-Thé-Vinkælderen, Rosenborggade, København:
www.ktvin.dk
Weingut Schönhals, Rheinhessen:
Villa Maria Wines, North Island:
https://www.villamariawines.com/