Foto: Château Léoville Las Cases 1945, Saint Julien, Bordeaux, med Tivolis hovedindgang som baggrund. Et meget passende billede med to historiske ikoner som motiv.
Denne artikel er skrevet 7.juli 2025. De omtalte hændelser fandt sted 1.-2.september 2023.
Hvis man synes at ordet “legendarisk” er meget i brug i denne indledende del af artiklen så har man observeret fuldstændig korrekt..
Den 2.september 2023 var en legendarisk dag for vinklubben Sure Gamle Forstokkede Grand Cru Bordeaux Mænd. Det var en dag, hvor vi smagte en legendarisk Bordeaux fra en legendarisk årgang. Château Léoville Las Cases i Saint Julien har været en af mine absolutte personlige favoritter siden jeg først smagte en årgang fra slottet i december 2000. Og som smagningen i Kaffe-Thé-Vinkælderen udviklede sig denne 2.september 2023 kunne man ikke rigtig gøre andet end at folde hænderne og sige tak for velsignelserne.
Forberedelserne begyndte for mit vedkommende lidt mindre end et døgn tidligere, nemlig den 1.september kl 11.43. Lige nøjagtig på dette tidspunkt hentede jeg Léoville Las Cases 1945-flasken ud af mit vinsvaleskab, hvor den havde ligget i ca 20 år. Jeg tog også Jadot-Bourgogne-rødvinen, Pernand-Vergelesses Clos de La Croix de Pierre 2017, ud; den vin, som vi drak lige før Løvekongen 1945.
Jeg overvejede lidt om jeg skulle lave lidt sjov og medbringe en billig sydafrikansk rødvin uden årgang fra Capeland- men besluttede mig til at lade være, da vores smagegruppe efterhånden var så erfaren at vi ville kunne genkende en sådan billig rødvin hurtigt. Det ville være spild af tid. Og selvom sådan en vin kan danne en udmærket indgang til en Grand Cru-smagning, fordi den bliver sat voldsomt i relief af efterfølgende vine, så er sagen jo den at de helt store Bordeaux-rødvine sætter selv andre Grand Cru-vine i relief. Derfor var de vine, som vi have medbragt denne dag, rigeligt til at komme lidt omkring med som sammenligningsgrundlag for den forventede store oplevelse. Som vi jo så til gengæld ikke på forhånd kunne være sikre på ville levere- men sådan er det jo altså med store Grand Cru Bordeauxer fra ældre årgange. Man kan få en nitte- eller man kan få en af de mest spektakulære vinoplevelser nogensinde! I dette tilfælde fik vi sidstnævnte (se og læs artiklen om selve smagningen her i avisen, også dateret 2.september 2023).
Den 2.september 2023 vågnede jeg ekstremt tidligt. Klokken var ca 04.30, da jeg, med stor nervøsitet, begyndte at lægge planer for min transport til City. Det skulle selvfølgelig være med offentlig transport. Taxi er ikke mig.
Jeg kunne allerede nu næsten ikke tænke på andet end hvordan 1945eren, efter samfulde 20 års ventetid, ville opføre sig. Lige nu føltes det faktisk som et kolossalt forventningspres, som jeg selv og måske/formentlig også de andre, havde til denne vin. Og åbningen af flasken gav ikke hverken noget svar på, eller bare en indikation på tilstanden. Proppen, som var i fremragende stand, kom så ud i ét stykke, dog med en smule røde tegn i toppen, men vinen gav ikke noget duft fra sig. Den gav omvendt heller ikke nogen tegn på fejl fra sig, så håbet levede endnu, da jeg tog afsted til morgenandagt i Københavns Domkirke. Det var bare ikke rigtig nok for mig. Vinens lidt mutte startudtryk gav mig endnu flere nerver på. Var det her et eksempel på en vin fra en kæmpe årgang, der lige ventede med at “eksplodere” med duft- og smagsindtryk? Det kunne man håbe- eller skyldtes det her at den havde ligget for længe?
Resultatet af disse overvejelser og min kolossale nervøsitet over flaskens tilstand- for som Vindiktatoren siger: “Der er ikke nogle fremragende flasker, kun fremragende proppe”- blev at jeg overhovedet ikke turde løfte proppen af igen, før vi sad i Rosenborggade. Faktisk viste det sig ovenikøbet at jeg havde trykket den så kraftigt tilbage i flaskehalsen igen at vi måtte bruge proptrækker for at få den op igen! 😆
Efter morgenandagten i Domkirken gik jeg mod en af de lokale kaffebarer, hvor vi havde aftalt at mødes. Men først kunne jeg konstatere at nogle fra nattefolket åbenbart havde haft gang i en engangsgrill tæt ved Domkirken, til lidt natmad.
Ved ankomsten til den lokale kaffebar og efter at have fået min kæmpekaffe, ca kl 8.35, tog jeg nogle billeder af den historiske flaske. Jeg sad stadig og fortrød at jeg ikke havde henvendt mig til de franske turister, som stod ved siden af mig ved fodgængerovergangen til Tivoli, og fortalt dem at jeg gik rundt med en fransk nationalskat, som de kunne se på, hvis de ville. Det kunne have været rigtig sjovt at se deres reaktion.
Vejret var simpelthen fremragende! Næsten ikke en sky på himlen. Der var forøvrigt, som sædvanligt, næsten heller ingen mennesker på gaden på dette tidspunkt, klokken 7-9 på en lørdag er faktisk et temmelig dødt- for ikke at sige uddødt!- tidspunkt i City. Hvis New York er “the city that never sleeps”, så kan man ikke sige det samme om København! 😆
Det sofahjørne, som jeg havde planlagt skulle være vores hyggenyggehjørne i kaffebaren denne dag, var ledigt. Og nu indfandt medlemmerne af Sure Gamle Forstokkede Grand Cru Bordeaux Mænd sig efterhånden. Kaffe, hyggesnak, ordning af verdenssituation! Vi var klar. Altså bortset fra at vi alle boksede lidt med den lampe, der hang i forholdsvis lav højde på baren og som alle bumpede hovedet ind i- på trods af mine forhåndsadvarsler. 😆😆 Men det var lige før at man følte trang til at “fryse” tiden; bare at stoppe tiden her, mens forventningens glæde (og nervøsitet!) var på sit højeste og så bare nyde øjeblikket. Det var så desværre ikke muligt. Og jeg måtte for mit eget vedkommende konstatere at forventningens glæde på dette tidspunkt klart blev overgået af nervøsiteten over 1945erens tilstand. Det blev værre og værre- og trangen til at gemme vinen og trække smagningen af den så langt som muligt, når vi kom op til Rosenborggade, blev større og større. Det endte faktisk også med at Léoville Las Cases 1945 endte med at blive den sidste af de medbragte vine, som vi smagte.
Vi endte med at sidde på kaffebaren i halvanden time, før vi langsomt begyndte at defilere mod Rosenborggade.
Nu skulle slaget stå og vi ville få svaret på om vi skulle have en rigtig god dag ved denne smagning, eller om vi skulle have en dag, som man kunne tale om resten af sit liv..