Foto: Château Lauduc “Classic” 2018 Bordeaux, Vindiktatorens Bunker, København, 3.november 2023.
Smagt fredag 3.november 2023 og gensmagt over weekenden:
Château Lauduc “Classic” 2018
Bordeaux rød
Alkohol: 13,5%
Druefordeling: Merlot 75%. Cabernet Sauvignon 25%.
Vinen kommer fra Vignobles Grandeau, som er meget seriøse- se deres hjemmeside for Château Lauduc, med forklaringer om deres filosofi bag vinene, nede under artiklen, i omtalerne. Den smagte vin er fra slottets “Classic”-serie, som ikke er blandt de dyreste.
Og druesammensætningen har tilsyneladende ændret sig i nyere årgange i Classic-serien, f.eks. med årgang 2020, hvor der er kommet mere Merlot, mindre Cabernet og til gengæld lidt Malbec i. Men nu til 2018eren:
Ingen klaring i kanten, i en vin, der ellers generelt set ikke er så mørk igen.
I duften synes jeg mest at man finder røde frugter, selvom druefordelingen helt klart burde antyde mørke frugter, i en ellers forholdsvis tilbageholdende, og lidt “stram” duft.
På paletten er vinen stadig ved at finde sig selv, med en ganske dyb struktur, en egentlig fint balanceret, men lige nu, på grund af frugtens uvillighed til at møde helt op, lidt for tydelig syre, den stramme, komprimerede røde frugt, fast og måske ikke direkte aggressive, men alligevel diskret uvenlige tannin, og en vis afvisende og lidt komprimeret, endimensionel og derfor lidt tom midte.
Ikke umiddelbart nogen charmebombe, med andre ord. Vinen virker lukket, på trods af sin klassifikation og sine trods alt 5 år på bagen nu.
Efter andet og tredje glas er indtrykket det samme, så jeg beslutter mig til at gensmage dagen efter.
Lørdag er vinen måske en lille anelse mere åben, men desværre også lidt oxideret, på trods af at jeg satte prop i den fredag aften. Man finder dog en anelse mere frugtighed, men vinen opfører sig stadig som om den ikke er færdig med at “falde på plads”. Det er ikke fordi, der er voldsomt meget tannin, men denne er “diskret uvenlig” og det er nok til at vinen ikke åbner sig op. Syren er uforandret i niveau, og selvom den heller ikke er voldsom, så forekommer den lige nu ikke helt i balance med frugten, fordi denne er meget stram, ikke vil åbne sig og derfor ikke er særlig generøs.
Jeg tror at denne vin vil have rigtig godt af at ligge nogle år på langs endnu, for den er simpelthen for uvenlig nu- selv sammen med en lækker sammenkogt ret med krondyrtern virker den ikke rigtig til at finde sig til rette. Til gengæld tror jeg, der er potentiale, for på et tidspunkt må vinens endimensionelle, lidt afvisende præg, opløses sammen med de diskrete, men totalkomprimerende tanniner og den smagsbegrænsende (for) unge, og egentlig mest af alt middelfyldige, vins lidt syrebidende frugts stadige aggressivitet. Det samme gør sig gældende i afslutningen, som også stadig præsenterer sig som kort og komprimeret/endimensionel, med de røde frugter og en ret diskret, let krydret profil, og med en meget fast og strukturel natur.
På trods af dette vil Vindiktatoren her helst ikke dømme denne vin for hårdt, fordi jeg synes, det er tydeligt at der er potentiale i den. Også mere end man umiddelbart ville tro, men man er også nødt til at forholde sig til vinens nuværende temmelig afvisende og stramme opførsel. Og den er altså ikke specielt venlig lige nu.
Men sagen er den at det lige netop er vine som denne, der om 5-10 år chokerer med at opføre sig fuldstændig omvendt og blive tildelt 90+ points fra en imponeret vinanmelder, fordi den pludselig har fundet sig til rette. Og så vil alle tale om hvor vildt det er at Bordeauxer fra laveste klassifikationsniveau kan præstere på dette niveau og anmeldere vil fortælle historier om det utrolige lagringspotentiale, som kun billige Bordeauxer besidder, med anekdoter om deres smagninger af ældgamle Bordeaux bordvine, som klarede sig forbavsende fremragende. Og det vil altsammen være temmelig fantastisk at være vidne til- igen. For historier som disse vil gentage sig gang på gang på gang. På gang. Og hvorfor vil de det?
Svaret er at det er fordi Bordeaux-vine virkelig er helt specielle, ja faktisk unikke. I hele Verden. Og selv de allerbilligste Bordeauxer rummer et ganske betragteligt lagringspotentiale, hvis de opbevares under de rigtige forhold. Jeg skal derfor gøre opmærksom på at min pointsangivelse kommer med to plusser bagved, da jeg anser potentialet her for at være ganske stort, når vinen kommer ud af sin nuværende stramme tilstand.
Points: 74++.
Omtalt i denne artikel:
Chateau Lauduc, Bordeaux: