Vindiktatorens Avis – Le Tour du Vin🍷

Seneste indlæg

16.december 2023: Havde København glemt julehyggenyggen idag?🎄


Foto: Bog-juletræ, Arnold Busck, Købmagergade, København, lørdag 16.december 2023. Virkelig flot initiativ af personalet i Arnold Busck!

Vindiktatoren var i København City idag for at finde en god vin- eller julehistorie.
Han vendte tilbage uden nogetsomhelst materiale.
Ingen juletræer i Domkirken ved morgenandagten.
Intet juletema på Espresso House i Krystalgade.
Det mest dominerende tema i Krystalgade var, naturligvis, fristes man til at sige, i dén grad den nærmest massive militære tilstedeværelse, udover politiopbudet. En helt sikkert absolut nødvendig foranstaltning for at beskytte Synagogen. Det er ikke til at bære at det danske jødiske samfund er nødt til at leve under konstant beskyttelse. Jeg synes ikke det er holdbart. Der skal simpelthen ændres på trusselsbilledet og det skal være NU!! Vindiktatoren kan her på stedet love alle tilhængere at så snart han kommer til magten, båret ind i Statsministeriet af en sand orkan af folkelig støtte, så vil der blive ændret på dette misforhold ASAP!!

Nede i Illum var der heller ikke just vildt gang i den og heller ikke rundt omkring på Strøget/Købmagergade.
Det var som om der i det hele taget var lagt en meget stor dæmper på julestemningen.
Var også forbi Frederiksberg. Business as usual, eller rettere sagt næsten hverdagsstemning der. Og Værnedamsvej var også usædvanlig stille.
Vindiktatoren måtte konstatere at der faktisk ikke rigtig skete noget, man kunne skrive hjem om denne 16.december. Eller særlig meget i det hele taget.
Spørgsmålet er om bekymringer om sikkerhed/tryghed i øjeblikket præger København så
meget at man passer på med at færdes i City og hygge sig?
Jeg må indrømme at jeg personligt godt kan forstå hvis det er tilfældet.
Uanset hvad, så var denne lørdag i City kendetegnet ved at der absolut intet skete udover det ordinære. Jeg kunne lige så godt have befundet mig i Allerød på en tirsdag.
Dog vil jeg lige fremhæve det fabelagtige bog-juletræ hos Arnold Busck på Købmagergade, tæt ved Rundetårn. Virkelig fantastisk flot lavet af personalet i butikken.
Og andre steder var der også pyntet flot op i butiksvinduerne.
Men de store initiativer med københavner-julehyggenygge og/eller pop-up-boder og lignende var ikke rigtig oppe at køre.
Måske var det bare Vindiktatoren her, der ikke ledte godt nok? Måske.
Kan være at man skal prøve igen i morgen og så se om det går bedre der. 🎄🎅

Med lørdagshilsen fra Vindiktatoren.

Omtalt i denne artikel:
Arnold Busck Boghandel: Er, såvidt jeg er orienteret, blevet overtaget af Bog & Idé:
https://www.bog-ide.dk/
Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke: www.domkirken.dk
Espresso House: https://dk.espressohouse.com/
Københavns Synagoge, Krystalgade: https://mosaiske.dk/
Illum, Østergade (Strøget), København: https://illum.dk/

…..