Foto: Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, 24.december 2023, kort før julegudstjenesten med Stine Munch.
Rapport fra julegudstjenesten i Domkirken kl 16.30 ved Stine Munch. Vindiktatoren var til stede ved gudstjenesten og her kommer DOMMEN over den😲🥴🤛.. Stine Munch har en evne til at løfte gudstjenester/højmesser til et meget højt plan med sin fremragende vokal, hvor hun blandt andet synger Fadervor, i stedet for bare at recitere den. Men denne slags gudstjeneste havde et specielt format, hvor det ikke var hendes kvaliteter, der var i centrum.
Kirkekalenderen, som man med fordel kan læse om under omtaler, har en lang beskrivelse af begivenheden.
Organist på dagen var Hanne Kuhlmann. Vor Frue Kantori, med de mange kendte individuelle sangere, dirigeret af Mark Baumann. Og her kommer så Kirkekalenderens beskrivelse af begivenheden, som også giver et indblik i, hvad man kunne forvente den 24.december kl 16.30, og som blandt andet indebar ingen nadver/altergang:
“I 1853 blev Vor Frue Kirke omdrejningspunkt for udviklingen af en litirgisk gudstjeneste, først og fremmest takket være teologen, residerende kapellan Peter Conrad Rothe (1811-1902) og komponisten, professor og organist Johan Peter Emilius Hartmann. Rothes og Hartmanns Juleliturgi -der bruges til denne gudstjeneste- udgør en liturgisk form, der kombinerer bøn, recitation, korets 4-stemmige responserier, salmer og skriftlæsninger holdt i tidens romantiske, koncerterende stil”.
Bibelteksten til denne dag, Juleevangeliet, fra Bibelselskabet (se omtale af Bibelselskabet under omtaler):
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Qvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!« Lukasevangeliet 2,1-14
Stine Munchs prædiken idag til denne gudstjeneste var temmelig kontroversiel og ville nok, af mennesker, der var pro-israelske, som f.eks. Vindiktatoren, blive kaldt for en “anti-israelsk prædiken, set fra et påstået og meget søgt minoritets-kristent og dybest set pro-palæstinensisk/muslimsk synspunkt”.
Den beskrivelse ville jeg nok være enig i. Og ville nok udtrykke det i endnu mere tydelige vendinger.
Udtryk, brugt af Stine Munch, som “den besatte Vestbred”, benyttes ikke af pro-israelske prædikanter, og det samme med påstanden om at “Jesus levede i Palæstina”. Øhh mjah, romerne fandt altså først på at omdøbe området, der inkluderer både det nuværende Israel og selvfølgelig det, som Stine Munch kaldte “den besatte Vestbred”, som i virkeligheden er JUDÆA (get it? JUDÆA!- fordi der levede rigtig mange jøder i området!)- og Samaria, efter at de havde ødelagt Jerusalem i år 70, plyndret Templet, og, for at håne jøderne, derefter omdøbt området til Palæstina. Så selve udtrykket og navnet til området opstod først senere og var ment som en hån mod, og udslettelse af den jødiske forbindelse og historie med området. Men det benyttes i vid udstrækning som det “rigtige” navn for et påstået historisk og muslimsk område, selvom islam først opstod efter år 600..🙄🙄
Efter denne ekstreme stillingtagen begyndte Munch så at prædike om fredelig sameksistens🤔. Det kommer jeg tilbage til om lidt.
I mellemtiden skal man- og Stine Munch- huske på at Jesus kommer tilbage som en krigergud, når han vender tilbage..
Bortset fra det, så er jeg efterhånden i tvivl om hvorvidt præster i den danske folkekirke overhovedet har lov til at have en anden mening, end den herskende pro-muslimske, i forhold til Israel. Jeg tror det faktisk ikke. Jeg vil vove den, med de udtryk, der ville blive brugt fra ledende kirkelige og politiske kredse om den og mig, “fuldstændig udokumenterede” og “komplet latterlige” påstand, at hvis man som præst står på Israels side og prædiker for det i kirken, så er præstestillingen i fare- i modsætning til hvis man har den godkendte, omvendte holdning. Den er til gengæld åbenlyst bare helt okay med kirken og politikerne.
Jeg har endnu til gode at høre en prædiken, hvor narrativet ikke er det samme, som proponeredes her i Domkirken denne 24.december 2023. Og, for nu at vende tilbage til Munchs “fredelig sameksistens”-prædiken, så skulle man også lægge ører til en typisk fortælling om utopien om fredelig sameksistens- som vi her i Vesten stædigt holder fast ved, hvorved vi bringer Israels eksistens yderligere i fare; denne gang var det eventyret om et sted i Israel, “Fredens Oase”, hvor Munch mener at jøder og muslimer lever i fin harmoni med hinanden. Og det sted skulle så tjene som et eksempel for resten af Israel, for her blev der bl.a. obligatorisk både undervist i hebraisk og arabisk. Det skulle så forestille at være forbilledet og løsningen på hele konflikten. Og her levede folk så fredeligt med hinanden, var påstanden.
Hun talte ikke så meget om hvordan det gik i Gaza og på “den besatte Vestbred”. Skal disse steder ikke også have en sådan ordning? Hvor araberne lærer hebraisk og jøderne får undervisning i arabisk? Hvor muslimer og jøder lever fredeligt sammen med hinanden? Nåh nej.. det er jo så ikke muligt, for i de områder er det nemlig at den ægte apartheid findes og hvor det er farligt for jøder overhovedet at opholde sig- rent faktisk forbundet med med livsfare.
Den problematik forholdt Munch sig selvfølgelig ikke til. Det er jo åbenbart bare helt okay med hende at f.eks. Gaza, efter Israel forærede den smukke kyststrækning væk i 2005, hurtigt blev “Judenrein”. Og det er heller ikke ligefrem sikkert for andre at opholde sig i “de omstridte områder”. At være kristen i Bethlehem er f.eks. noget af en udfordring efterhånden.. og det skyldes ikke “israelsk apartheid”.
Udenfor kirken stod, både før og efter gudstjenesten, repræsentanter for det, jeg kalder “Klima-Jugend”, med et stort banner, hvorpå der stod “Julen er aflyst pga klimakollaps!” 😆😆 De mener selv, de er på den rigtige side af historien. Hvad kommmer eftertiden mon til at mene?😄🤙
Glædelig Jul til alle herfra🎄🎅
Omtalt i denne artikel:
Bibelselskabet: https://www.bibelselskabet.dk/
Kirkekalenderen: https://www.folkekirken.dk/aktuelt/kirkekalenderen
Kirkekalenderen kan også downloades som app. Det er ret smart, for den giver et totalt overblik over hvad der sker i kirkerne.