Vindiktatorens Avis – Le Tour du Vin🍷

Seneste indlæg

10.marts 2024: Vindiktatoren i Hillerød! På vandring gennem byen og til højmesse i Frederiksborg Slotskirke💒


Foto: Det storslåede syn, der møder en, når man på Hillerød Torv går ned mod Frederiksborg Slotssø. Et konge-motiv👑
Inde i selve slotskirken har et familiemedlem forøvrigt sit våbenskjold hængende i galleriet, med udsigt ned i kirken.

Idag besluttede Vindiktatoren sig til at beære Hillerød med sin tilstedeværelse. Besøget gjaldt især bymidten med den historiske bykerne og gågaden, samt selvfølgelig det storslåede Frederiksborg Slot med den imponerende slotskirke, hvor Vindiktatoren deltog i højmessen kl 10 idag, ved Jørgen Flemming Christensen, som holdt en i og for sig glimrende prædiken, men desværre også meldte sig i den lange række af præster, som Vindiktatoren har måttet lægge ører til i det sidste halve år, der har bedt for “børnene i Gaza”- men ikke nævnt deres forældres israelske ofre med ét ord. Jeg er ved at have mistet tålmodigheden med præster, der har svært ved at lægge skjul på deres jødehad og deres fuldstændige svigt, når der kommer til vores fælles historie med jøderne. Én af dem gik ovenikøbet, i en prædiken sidste år, langt over stregen og betegnede det bibelske jødiske hjemland, med Judæa og Samaria, som “den besatte Vestbred”, dette muslimske propaganda-udtryk, som vi i det såkaldt kristne Vesten, utroligt nok, nærmest 100% har adopteret.
Israel fører i øjeblikket en befrielseskrig. Den skal befrie Gaza for islamisterne. Og den går så godt, som den kan, i betragtning af deres modstanders folkemorderiske verdenssyn og totale og fuldstændige mangel på menneskelighed og respekt for krigens regler. Hørte man nogensinde under besættelsesårene i 2.Verdenskrig, danske præster bede for den tyske befolkning??! Det tror jeg ikke lige.
Efter befrielsen forestår der et kolossalt arbejde med at afprogrammere ekstremismen i befolkningen i Gaza, der i den ene opinionsundersøgelse efter den anden har støttet det iranske folkemordsangreb på Israel den 7.oktober sidste år.
Jeg spørger desuden mig selv om, hvornår danske præster indser at de åbenbart har glemt alt om, hvad Det Gamle Testamente handler om, når de står på en prædikestol og gentager muslimske propaganda-løgne og udtryk, som om det var sandheden??!!

Min tur til Hillerød var præget af “frisk” vejr- temperaturer nær frysepunktet og en strid blæst var dominerende hele vejen ud og hjem.
I Hillerød centrum var man desuden tilsyneladende, i et af de mange håbløse “klima”-projekter, ved at grave halvdelen af Slotsgade, altså den lange gågade, Hillerøds svar på Strøget, op i næsten hele sin bredde. Så café- og handelsstemningen kunne også ligge på et meget lille sted denne søndag i Hillerød. Rent faktisk var det vel kun i Slotskirken at der var forholdsvis meget gang i den med den temmelig godt besøgte højmesse der, i den historiske kirke med guldalteret og den ufatteligt smukke ornamentik og udsmykning, som egentlig savner beskrivelse. Frederiksborg Slot er i det hele taget en stor oplevelse og der arrangeres sightseeing ture hver dag.
I øjeblikket gennemgår også slottet dog en renovering, hvor man pt er ved at restaurere de gamle fangekældre (!). Det lyder som et særdeles interessant projekt, som kan blive en ny stor attraktion på slottet i fremtiden. Medmindre altså man restaurerer og genopretter fangekældrene for at tage dem i brug igen😆😆😆..

Med søndagshilsen den 10.marts 2024 fra
Vindiktatoren

Omtalt i denne artikel:
Frederiksborg Slot, Hillerød:
https://dnm.dk/frederiksborg-slot/
Slotsgade, Hillerød- Hillerød Kommunes omtale af det gigantiske renoveringsprojekt i Slotsgade:
https://www.hillerod.dk/service-og-selvbetjening/veje-og-trafik/aktuelle-vejarbejder-og-kommende-projekter/vejarbejde/renovering-af-slotsgade/
Slotsgade, Hillerød: Museum Nordsjællands omtale af Hillerød Slotsgade
gennem 140 år:
https://museumns.dk/lokalarkiver/hilleroed-arkiver/slotsgade/

……..