Foto: Kongens Nytorv 30.juni 2024, med Det Kongelige Teater mod højre i billedet, på den store regnvejrs-søndag, hvor der nærmest var efterårsstemning. Billedet taget af Vindiktatoren.
Jeg behøver vist ikke at kommentere på den danske indsats i fodbold-EM for herrelandshold. Andre har haft temmelig præcise kommentarer om det, som man betragter som en dansk bangebuks-indsats- og jeg synes ærligt talt at de kritikere har ret.
Tour de France er begyndt og hvis man skal bedømme Jonas Vingegaards tilstand efter indsatsen søndag, så er situationen åbenbart- og utroligt nok- den, at han faktisk ser imponerende godt ud i forhold til de voldsomme og omfattende skader, han pådrog sig i styrtet i Baskerlandet Rundt tidligere på sæsonen.
Det er dybt imponerende. Men jeg vil stadig sige at det vil være fuldstændig vanvittigt og ufatteligt stærkt, hvis han bare gennemfører løbet. Hans skader var/er langt, langt mere voldsomme end den håndledsskade, Pogacar kørte rundt med i Frankrig sidste år, og som muligvis/formentlig var årsagen til hans sammenbrud og klare nederlag til Vingegaard.
Hvis Vingegaard viser sig at være en supermand igen- og et eller andet sted kan man faktisk godt have den fornemmelse efter søndagens etape- så tror jeg godt, vi kan rejse den statue og opkalde en central plads i København efter ham, for så er dynastiet og legenden en kendsgerning.
Men nu er denne blog/avis jo også et sted, hvor der kommenteres på samfundet. Og hvad skal jeg sige om den nuværende retning, vi går i?
Det er min helt klare opfattelse at Vesten og især Danmark sidder fast i en slags ond cirkel og en glidebane, der fører os mere og mere i autoritær retning. Vi forsvarer ikke længere de såkaldte “vestlige” værdier, hvis man forstår vestlige på den måde at de repræsenterer en holdning om så meget frihed som muligt for så mange mennesker som muligt, beskyttelse af borger-, friheds- og menneskerettigheder og et samfund med rod i den jødisk/kristne kultur- og religionsarv.
Samfundsdebatten er fastlåst, vi har udbredt censur, befolkningen er ikke beskyttet af grundlovssikrede rettigheder, fordi de ikke respekteres af hverken politikere eller retsinstanser, vi har massive problemer med ukontrolleret muslimsk masseindvandring og følgerne deraf, samfundsmoralen er i bund de fleste steder og vi har en generation af politikere der er ekstremt selvhøjtidelige, samtidig med at mange af disse åbenlyst har det helt fint med totalitære tilstande, hvis det er til deres egen fordel.
Nu spørger man måske sig selv- hvor er den positive vinkel i denne artikelsektion??!..
Mit svar er at den består i at jeg tænker at tingene vel efterhånden kun kan blive bedre..😆😆😆og måske skal vi prøve at fralægge os den efterhånden maniske og nærmest tvangsprægede positivistiske og socialkontrolsagtige tankegang, som ser ud til at have overtaget det danske samfund, og i stedet prøve at overveje hvad vi har mistet.
Og så lever vi jo i de store modsætninger tid. På den ene side har vi alle meget travlt med at støtte Ukraine 100% i krigen mod Rusland og fortsætte den kamp. På den anden side er vi i den fuldstændig modsatte grøft, når det handler om Israels forsvarskrig mod de omkringliggende muslimske landes folke/lystmorderiske aggressioner mod Israel. Der ønsker vi åbenbart “fred”, som vi tror det er, for næsten enhver pris, ved at få Israel til at stoppe indsatsen i Gaza og kampen mod Irans og Qatars morderiske frontorganisationer.
Hykleriet skriger til himlen og dette forræderi mod Israel vil blive husket.
Synes I, dette lyder voldsomt? Muligvis. Men det er sandheden. Vi svigter Israel. I Danmark svigter især kirken Israel, og mange præster burde efter min mening genoverveje deres stillinger- og her mener jeg faktisk deres arbejde/kald som præst, ikke deres stillingtagen- som de har svigtet, når de prædiker mod bedre vidende og imod Israel i kirkerne. Man skulle tro at sådanne præster aldrig havde læst Bibelen, når de på den måde, med deres forræderiske prædikener og bønner dolker vores jødiske venner i ryggen!
Med venlig hilsen fra Vindiktatoren.